Fest med vidunderlige vegetarbrn og de allerbedste allergiske unger!!Fest med vidunderlige vegetarbrn og de allerbedste allergiske unger!! - Sjovforbørn.dk
       
Sg brnefdselsdag  Ls om brnefdselsdage  Alle brnefdselsdagsideer  Foresl brnefdselsdag  1-2 r  3-4 r  5-6 r  7-10 r  11-14 r  15-18 r    Del

Fest med vidunderlige vegetarbørn og de allerbedste allergiske unger!!

Står der allergi, intolerans, sukkersyge, halal eller vegetar på menuen til playdaten, børnefødselsdagen eller klassefesten. Så frygt ikke. Det behøver slet ikke at være et problem. Alt det kræver, er lidt planlægning, dialog og en positiv tilgang. Så skal alle nok blive mætte og glade!

Allerede tidligt i livet er der børn, der skiller sig ud mht. ernæringen. De er nødt til at få allergivenlige produkter og i vuggestuen møder vi flere og flere forskellige behov, ønsker og krav til mad & drikke. Som forældre kan bare det at håndtere ens eget barns kost være svært, og mødet med andre familiers normer og behov gør det ikke spor lettere. Vi er imidlertid nødt til at forholde os til at børn ikke er ens hvad angår mad og drikke, da vores børn har stor glæde af at lege og feste med hinanden – og i den sammenhæng er måltidet en vigtig ingrediens!

No problem!

Forældre til børn med særlige behov bør ikke stille urealistiske forventninger og krav til omgivelserne, som omvendt skal lade være med at gøre det hele mere kompliceret end behøver være. Kodeordet for et godt resultat er, at hjælpe hinanden, så børnene kan opleve, at de voksne samarbejder og maden ikke er et større problem. På den måde vil børnene med de særlige behov ikke føle sig anderledes. Børn med særlige behov må lære hjemmefra, at de ikke altid kan få præcis det samme som de andre, men filosofien bør være at at lave en løsning, hvor børn med særlige behov ikke får udstillet deres forskellighed.

Før festen

Allerede når fødselsdagsinvitationen sendes ud kan fødselarens forældre gøre sig selv en stor tjeneste ved at skrive hvad der vil blive serveret, så hjem med børn med særlige behov får en mulighed for at begynde planlægningen. Det kan fx være at fødselaren skriver, at hun holder en prinsessefest, hvor de skal have hendes livret spaghetti og kødsauce, eller drengen fortæller, at det bliver en sørøverfest med burgers og pommes frittes. Så kan vegetarens mor foreslå, at medbringe en linsesauce som ligner kødsaucen på en prik, så lille Lotte ikke skiller sig ud fra de andre. Har man ikke lyst til at fortælle menuen i indbydelsen, da er det meget vigtigt, at invitationen bliver sendt ud i god tid, sådan at der er mulighed for at tale med hinanden, planlægge og måske foretage specialindkøb. Uanset hvad, skal der være klare linjer omkring hvem, der tilgodeser barnet med specielle behov.

Bed om hjælp

Hvis du, som holder fødselsdagen sætter en ære i selv at sørge for alle gæster får noget, der passer til deres behov, er det vigtigt at være åben for at få tips og idéer fra forældrene i stedet for at stresse og bruge dyrebar tid på selv at finde løsninger. Hvorfor opfinde den dybe tallerken to gange?! Spørg i stedet hvad du kan servere til barnet, bed om et opskrift eller få navnet på en (helsekost-)butik, der forhandler halv- eller helfabrikata, som det pågældende barn må spise. Eller bed forældrene sørge for noget der ligner. Det er en ærlig sag, at du som vært/værtinde til et større fødselsdagsarrangement ikke magter at lave/indkøbe specialmad. Du bør naturligvis sørge for at formidle det i god tid og på en pæn og respektfuld måde.
Forældre til et barn med særlige behov vil oftest se det som en glæde, at få muligheden for at tage noget med til barnet frem for at deres barn kommer til at undvære og se på at de andre guffer. Af ren og skær høflighed og pli holder mange forældre til børn med specielle behov sig tilbage. Dét er ikke en god idé, da barnet her vil værre taberen i forældrenes iver på at ikke at træde nogen over tæerne. En åben dialog er altid det bedste for børnene!

Livstruende

Bemærk, at der er stor forskel på fødevareoverfølsomhed, allergi og intolerans – og graderne af hvor hårdt man er angrebet. Nogle børn har en lidelse, der kræver megen stor opmærksomhed og påpasselighed når maden tilberedes og serveres, fordi alene små mængder af det som barnet ikke kan tåle kan udløse alvorlige tilfælde, der må behandles medicinsk. I særligt grelle tilfælde kan det blive nødvendigt at give injektion i form af EpiPen®. Lyt altid til forældrene og tag deres forklaringer seriøst.

Vis forståelse og respekt – også når der er noget du ikke forstår

Hvert hjem har forskellige normer og fokuserer på forskellige ting i deres liv ligesom sygdomme og lidelser som allergi og overfølsomhed ikke er noget der vælges. Børn hvis forældre sætter dem på specielle diæter, fordi de mener, det vil gøre dem godt og hjælpe dem til at overvinde forskellige fysiske eller psykiske sygdomme, har ikke selv valgt og det er vigtigt at huske på, hvorfor familien har taget dette drastiske skridt. Generelt er det er uhyre vigtigt at udvise respekt for forskellige kulturer og livsformer for at børnene kan lege godt sammen.

Velegnede menuer

Jeg er en varm fortaler af menuer, hvor maden består af mange små dele, som børnene selv kan tage af og sammensætte. På den måde undgår gæsterne med specielle behov, at de skal have en særlig menu og tiltrække sig opmærksomhed fordi de nemt kan fravælge det, de ikke tåler. I forhold til kræsne gæster er det også en stor fordel!

Menuforslag:

  • Pitabrød med salatbord, tun, rejer, kylling eller oksekød samt noget vegetarisk i form af falafler eller hummus.  Hvis der er der et barn imellem som har glutenintolerans så kan du få særlige brødprodukter i helsekosten eller blot bede forældrene sende med.
  • Smør-selv-sandwich med salatbord, tun, rejer, smøreost, cheddar,  æg, hytteost samt vegetarisk i form af hummus eller oliventapenade.  Hvis der er der et barn imellem som har glutenintolerans så kan du få særlige brødprodukter i helsekosten eller blot bede forældrene sende med.
  • Tortilla med salatbord, rejer, kylling eller oksekød samt noget vegetarisk i form af bønnesauce (chili sin carne .  Hvis der er der et barn imellem som har glutenintolerans så kan du få særlige brødproduker i helsekosten eller blot bede forældrene sende med.
  • Madpandekager (fx spinatpandekager) med salatbord, tun, rejer, kylling eller oksekød samt noget vegetarisk i form af ratatouille (fransk grøntsagsstuvning) eller blot en gang hytteost med krydderurter i.  Hvis der er der et barn imellem som har glutenintolerans så kan du få særlige brødproduker i helsekosten eller blot bede forældrene sende med.
  • Pizza – lav en masse forskellige pizzaer med forskellige toppings med og uden svinekød, animalske ting og husk at nogle børn gerne er fri for ost.

Hvis der er der et barn imellem som har glutenintolerans få særlige brødprodukter i helsekosten eller blot bede forældrene sende med.

  • Tapas, mezze og antipasti er suveræn at servere til temafester og de lidt større børn. Hvem vil ikke være vild med italienske specialiteter eller småretter fra Mellemøsten?! Når der er flere små godbidder at vælge mellem er det nemt for det enkelte barn at vælge noget han/hun må spise og børnene med de særlige behov er altid utrolig opmærksomme. Du kan hjælpe ved at præsentere menuen når gæsterne sætter sig til bords uden dog at lægge vægt på allergi, diæter og særlige behov men blot fortælle kort om retterne.
  • Bagekartofler med ”fyld-selv” i bedste ”Karolines Køkken-stil”. Store bagekartofler og et ”salat-bord” med yoghurt-dressinger med og uden hvidløg, persille, purløg og paprika. Som fyld: rejer, tun, røget laks i strimler, pesto, baked beans, skinkestrimler, kalkunbacon, sojapølser i skiver, små tomatstykker, porrer i tynde strimler, revet gulerod, Philidelhia-ost, revet ost, oliven osv.
  • Ristaffel med forskellige slags tilbehør og saucer: ris, karrysauce med kylling (gå udenom svinekødet), karrysauce med cashewnødder og frugt plus en masse skåle med fyld gæsterne selv drysser på deres ris – ristet kokos, ananas, banan (evt. stegt), rosiner, agurketern, æbletern, rødløg osv. Vær opmærksom på at peanuts som typisk hører til ristaffel kan være farligt for visse allergikere.
  • Indisk fest med buffet: tandoori-kylling, dal (linseret, kikærtegryde, spinatret med yoghurt, pilau-fis med krydderier, raita (yoghurtdressing med agurk og mynte) og forskellige brød som fx chapati naan og poori. Hertil drikkes selvfølgelig mangolassi og thai-te.
  • Lav-selv-mini-lagkager med forskelligt fyld: bunde på størrelse med en underkop, forskelligt frugt, flødeskum, creme, syltetøj, knuste kyskager eller ”rutebiler” osv.  
  • Ta´selv-Soft-ice-bord med topping: chokoladesauce, karamelsauce, hindbærcoulis, hakkede nødder, hakket chokolade, hakkede brændte mandler osv.
  • Frugt-salat-advanced (som et salatbord – bare med frugt). Mange forskellige skåle med forskelligt frisk frugt, flere forskellige slags nødder (nogle ristede), lys, mørk og hvis chokolade, flødeskum, råcreme, creme chantilly og tørrede frugt i mindre bidder samt et par småkager til.

Et godt tip er at holde sig til madvarer, der er lavet fra bunden og undgå halv- og helfabrikata i den udstrækning det overhovedet er muligt, da det ofte er de mange E-numre og tilsætningsstoffer, der driller. Udskift slik og sodavand med hjemmelavede lødige alternativer som konfekt, is, muslibarer, hjemmelavede søde popcorn med karamel og andre lækkerier. Skål i limonade lavet fra bunden, hyldebærsaft eller en god rabarbersaft. Ungerne vil elske smoothie, mangolassi og frugtbowle med juice!

Fejring i institution og skole

Forældre til et barn med specielle behov bør sørge for at lægge lidt godt i form af kage, boller, slik, is eller tilsvarende i den institution/skole, hvor barnet går til hverdag. På den måde er der altid et lille ”nødlager” i reserve til særlige lejligheder.

Skal man som forældre sende noget ”godt” med sit barn i forbindelse med markeringen af en festlighed og kender man ikke til særlige behov, vil det være klogt at sende flere forskellige dele med frem for én ting. På den måde er der større sandsynlighed for at der vil være noget som alle kan tåle. I stedet for én slags slik så køb flere små forskellige slags som fx et lille stk chokolade, en lille slikkepind og en enkelt karamel – og vælg altid et stykke frugt og eller noget gnavegrønt, da det er yderst sjældent at der er problemer ved det. Ofte vil det være tilsætningsstoffer og farvestoffer, der er problematiske ligesom gelatine (husblas i vingummi) ikke spises af muslimske familier. Bag gerne kage og/eller en lille bolle fordi det er ”rene” fødevare.  Allergivenlige opskrifter kan fint spises af alle.

Vær mod andre, som du ønsker andre skal være mod dig

Måske kan det forekomme besværligt at tage hensyn til børn der spiser og drikker anderledes, men i virkeligheden handler det bare om almindelig høflighed og om at tage hensyn til andre. Som forældre har vi pligt til at være gode rollemodeller og lære vores børn, at vi gerne hjælper andre.

Prøv at tage de positive briller på, når du måske mærker at de mange forskellige behov gør dig lidt stresset. Besøg af en vegetarisk pige kan være anledning til at I får kigget på vegetarretter og får smag for en kødfri dag om ugen, præcis som kostrådene anbefaler.

Leger dit barn med en diabetiker kan det være en anledning til at du besøger Diabetesforeningen hjemmeside http://www.diabetes.dk/, hvor du fx kan få tip til at bage søde sager uden så megen sukker og fedtstof. Muslimske børn er som oftest ikke forbundet med et problem omkring mad og drikke. Deres besøg kan dog være en anledning til, at I udskifter de røde pøler med kyllingepølser. Eller måske snupper I en omgang sprøde falafler i stedet, ligesom et besøg i en halalslagter vil byde på god og billig lammekød.

”Fremmed mad smager bedst”
Som forældre er det vores opgave at sørge for, at vores børn får en sund og alsidig kost i institutionen, hvor de går, og når de er sammen til fødselsdage og privat i sociale sammenhænge. I sidstnævnte tilfælde gælder det enkelte hjems regler altid. I institution og skole kan det derimod være en god idé, at forældrene gebærder sig nogenlunde ens.

Forældre og forældreråd kan lave en fælles måltidspolitik med et sæt spilleregler omkring hvad, der må serveres og hvordan man håndtere særlige hensyn, så der ikke hersker tvivl om det. I mange tilfælde kan det være en god investering at blive enige om måltidpolitikken og få afklaret spillereglerne for børn med særlige behov én gang for alle. Når alt kommer til alt så lære vi jo vores børn, at uden mad og drikke duer helten ikke. Så bedst er det trods alt, når alle unger kan række til fadet!

Nønne Lønne Votborg
Skribent
Sjov for børn


 






 

Her finder du input og oplysninger om forskellige behov, allergier og overfølsomheder m.m.

Astma
: http://www.astmabarn.dk
Jordnøddear/peanuts: http://www.peanutallergi.dk
Om mælkeallergi og erstatningsprodukter: http://www.naturli-foods.dk
Cøeliaki: http://www.coeliaki.dk
Fødevareallergi (Astma-Allergiforbundet): http://allergi.astma-allergi.dk
Fødevareallergi (Alt om Kost): http://www.foedevareallergi.dk
Allergi, intolerans og overfølsomhed blandet: http://www.findusfoodservices.dk
Diabetes: http://www.diabetes.dk/


Vegetar- og veganer links
http://vegansketanker.wordpress.com/  (se også linksamling)
http://jensdrejer.wordpress.comg (se også linksamling)
http://gode-opskrifter.dk
http://www.hamduved.dk/
http://veganerlivet.blogspot.com/
http://www.vegana.dk/

Kernesund økomad: Spis dig smuk uden gluten, sukker og mælk
Af Ninka_Bernadette Mauritson, Inger Liin Knudsen og Kirsten Bjerge
Som titlen antyder, har vi her med en bog at gøre, som præsenterer bud på opskrifter uden gluten, sukker og mælk. Maden er sund, enkel og fuld af farver. På den måde når ”Kernesund økomad” ud til mange, der sidder med forskellige behov. Om det kernesunde princip tiltaler eller det modsatte, er en smagssag. Men bogens 125 opskrifter viser med al tydelighed at her er gjort meget ud af at få smagen frem og appellere til velsmagen. Til børnefødselsdagen kan ”Kernesund økomad” også friste med mange dejlige kager og søde desserter, der med garanti vil vinde gæsternes hjerter!

Kogekunst for følsomme maver: Grundkogebog med sund og næringsrig mad uden gluten, hvede og mælk. Mange opskrifter er også uden æg
Af Sonja Margrethe Jensen
I ”Kogekunst for følsomme maver”møder læseren en velskreven og velduftende kogebog, der med sin spændende og sunde mad slår en tyk pæl igennem myten om at allergikost er kedelig og grå. Tværtimod er det køkken, Sonja Margrethe Jensen her præsenterer fuld af farver, smag og velduft. Her er tale om klassiske danske retter med et lille twist hen imod det mere helserigtige og sunde. Læseren kan glæde sig til mere end 225 opskrifter og 35 variationsforslag. Børn vil også kunne finde flere af deres livretter og dejlige opskrifter, der er obligatoriske til børnefødselsdagen. En guldklump for allergikere og deres nærmeste!


Rask af mad – med kogebog, gode madråd og fokus på alt det du kan spise

Af Marianne Jäger og Carmen Villefrance
I ”Rask af mad” får læseren en grundig viden om lidelser som allergi, intolerans, overfølsomhed, autisme, aspergers m.fl. og får sat disse i relation til kost. De to forfattere har begge haft børn, som de qua en  ændret kost har kureret for funktionsnedsættelser. I bogen her præsenteres vi for faglig viden og et flot ta´selv bord af mad til personer med forskellige lidelser. Opskrifterne er fine at have ved hånden til fester og gæstebud, hvor det er dejligt at kunne byde alle sammen på kager, småkager og andre lækkerier. Traditionelle opskrifter, som dem vi kender fra juletid, finder vi også, og bogen udmærker sig med en fin litteraturliste med forslag til videre læsning samt tip til hjemmesider.

Familie uden kemi: guiden til en sundere hverdag
Af Lene Midtgaard og Tino Rabe Tønnesen
Ønsket om at kunne agere som grønne forbrugere, der kommer hjem med varer der ikke ender med at gøre familien skade lægger mange på sinde. Derfor har de to forfattere på bogen ”Familie uden kemi” lavet en overskuelig og nem forståelig guide til junglen af varer, den typiske børnefamilie køber: plejeprodukter, tekstiler, legetøj, kost og indeklima. I forhold til børnefødselsdagen kan det være yderst relevant at bruge bogen her som et værktøj til at vælge de rette varer fx uden farve- og tilsætningsstoffer. Bogen behandler sit stof på en yderst grundig men lettilgængelig måde, så der er al mulig god grund til at gøre plads til den i reolen. Bemærk, at Lene Midtgaard også er forfatter på bogen Sund baby uden kemi, der henvender til gravide og småbørnsforældre. Denne titel kan ligeledes varmt anbefales. 


Du kan faktisk snyde dig til lidt feriestemning for ganske f penge. Find et af de kommunale badelande, som lokker med over 30 grader i luften, 28 grader i vandet og kolde is i kiosken.
Min sn p 8 r og jeg er draget p oplevelsestur i bil og har sat os for at krydse det sydsvenske Skne, blot to timers krsel fra Kbenhavn, og vi forventer at mde underskn natur, interessante sevrdigheder - masser af spndende oplevelser for hele familien! Vi har kort tid og skal opleve en mas...
Lad mig sige det, som det er. Jeg har faktisk kun vret i Rom en eneste gang, og det endda kun i en weekend, hvor min datter og jeg skulle til koncert. Vi ville dog se s meget som muligt i denne smukke by, s det endte med, at vi brugte mere tid p at transportere os frem og tilbage mellem de forsk...
Det er nu hvor vejret bliver bedre, at vores brn mdes med de andre brn i kvarteret. Og skal vi holde dem lidt vk fra computeren, s skal vi finde p noget sjovt. Vi har fundet 10 sjove lege, der egner sig supergodt til villavejen, det grnne omrde eller den lille skov.


©2005-2017 Sjovforbrn.dk - Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk