Up!! Skøn familiefilm - Sjovforbørn.dk
 
Vis alle familiefilm   Del denne side på Facebook

Filmen Up! er en af de film, man bare SKAL se !


Lad mig slå fast med det samme. Jeg har set mange familiefilm!! Men filmen Up fik mig til at gøre noget, jeg aldrig har gjort før over en tegnefilm: Nemlig at stortude!! Jeg blev simpelthen så rørt over historien.

Vi møder Hr. Fredricksen, mens han er en lille dreng, der beundrer den store opdagelsesrejsende Charles M. Muntz, der dengang fandt skelettet af et mærkeligt dyr, som hans kolleger dog stemplede som et falsum. Muntz rejste tilbage til Paradisvandfaldende i Sydamerika og sværgede ikke at vende tilbage før han havde fundet et levende eksemplar af dyret.

Hr. Fredricksen (Carl) møder nu en sød ung pige (Ellie), der ligesom ham selv er fuldstændig forgabt i eventyr og Muntz. Sød musik opstår, og de to børn bliver langsom ældre, bliver gift, og drømmer kontinuerligt om at flytte deres hus til en skøn plet ved Paradisvandfaldende i Sydamerika. Drømmen bliver dog aldrig til noget, og selvom de får et skønt liv sammen, dør Ellie uden at have fået drømmen levet ud.

Uden at sige for meget om den fortsatte handling, så beslutter Carl sig til, at nu skal det være! Han spænder ualmindeligt mange balloner på sit hus, og nu hæver huset sig højt op i luften, og turen kan begynde. Hvad Carl dog ikke lige har regnet med, er at der ved et uheld er kommet en lille spejderdreng med op i luften. Det udvikler sig til et anderledes venskab, og der sker en masse sjove og uforudsigelige ting. Mere siger vi ikke.

Filmen rammer plet hos både undertegnede, min mand og mine 2 drenge på 4 og 7 år. Alle går derfra med en god fornemmelse. De voksne er noget rødøjede, mens børnene simpelthen synes det var sååå sjov en film.

Historien er godt skrevet, og den er så finurlig, at der ikke er set noget lignende før. Man ser den i 3D, og måske det er med til, at man synes man er med på rejsen.

Inden filmen er slut, får man lige tænkt sit eget liv igennem, fælder en tåre, får aha oplevelser og griner, griner, griner...

Det er simpelthen en film, der SKAL ses. Vi giver den uden tøven 6 stjerner ud af 6 mulige. Se at komme afsted......

 

Filmen Up kan ses i Digital 3D i følgende biografer:

Imperial, København (dagsforestillinger)
Palads, København
Cinemaxx København
BioCity Odense
Cinemaxx Odense
BioCity Århus
Cinemaxx Århus
BioCity Randers
BioCity Ålborg

 

Mette Juhl
Sjovforbørn.dk
11. oktober 2009



 

Jeres kommentarer

I dette forum er I velkomne til at skrive kommentarer til artiklen.



Anjie 11. oktober 2009 kl. 20:48
Up - Skøn familiefilm
Jamen jeg vil give dig så meget ret, jeg stortudede også under filmen, et par gange. Det er så FED en film, længe siden jeg har set så STORSLÅET en film... Den kan anbefales!! Se at komme afsted folkens *smiler*

Svar - citer og svar

Dronning Margrethe 13. oktober 2009 kl. 09:03
Sv: Up - Skøn familiefilm
Jeg er nu ikke enig i bedømmelsen. Jeg synes faktisk at filmen var kedelig og langtrukken. Mine unger havde grinet af traileren 15 gange i træk inden vi skulle se filmen og alt det sjove i filmen var kompileret ind i traileren. Jeg oplevede heller ikke at børnene synes den var lige så sjov og uhyggelig som Ice Age 3.

Tror også jeg ville have tudet, hvis ikke det var fordi mine øjne var helt tørre af kedsomhed.
Find en anden film og så lej den på video.

Svar - citer og svar













HISTORIER SKAL HAVE HJERTE FOR AT HOLDE

“For mig personligt er det, der gør en film værd at se, at man stadig tænker på den, når man kører hjem”, siger Docter, der bl.a har stået bag ”Toy Story”-filmene, ”Monsters, Inc” og ”WALL-E”.

“Man forlader biografen og tænker på filmen; ikke bare næste dag, men også det næste år. Men hvis en film skal have en sådan emotionel effekt, skal den indeholde virkelige følelser og samtidig ræsonnere i takt med elementer i ens eget liv.

Så hvad enten stjernerne i filmen er monstre eller insekter, skal man kunne identificere sig med figurerne på lærredet og forstå, hvad de går igennem. Det er vigtigt at fornemme et fælles ståsted og at få et følelsesmæssigt forhold til figurerne. ’Ved siden af humoren, skal man altid kunne ane et hjerte” fortsætter Docter, ”og Walt Disney sagde da også altid: ‘For hver en latter, skal der findes en tåre’, og det er min mantra,” forklarer Docter.

 


Nu er det atter sommer og tid til at tage stranden, sole sig og bade i bølgerne blå. En strandtur skal først og fremmest være tryg og god.

Det bliver den med de 5 livsvigtige baderåd, vi her videreformidler.

 Læs mere her

For alle jer der bor på Sjælland, er turen kortere til Skåne end til Jylland, så vi har samlet en masse sjove udflugtsmål til jer.

Fremover kan I finde Skåne (og mange andre ferieområder) på Sjovforbørnpåferie.dk, hvor I kan søge blandt dem ligesom her på Sjovforbørn.dk

 Læs mere her

Når hele familien skal på ferie, og det gerne skal ende med at være ”den bedste ferie nogensinde” hver gang, så skal der nogle overvejelser til. Hvis man er rigtig heldig, så vil alle i familien nøjagtig det samme, men sandsynligheden for det, er ikke stor. Så må man finde et kompromis, der tilgodes...

 Læs mere her

Ferie i en teltvogn er ren campinghygge. Lidt en mellemting mellem campingvogn og et rigtigt telt.

 Læs mere her


©2005-2010 Sjovforbørn.dk, Grønnegade 93, 1., 8000 Århus C, Kontakt Sjovforbørn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk