Kalenderen  Tast selv arrangement  Brætspil for hele familien  Årets Greatest!   Del denne side på Facebook

Jagten på de vilde svampe

Tag på jagt efter skovens guld med ungerne og få en god portion frisk luft. Glem svampesuppen som ungerne hader. Hellig jer den fede svampejagt i stedet. Det hitter!

Ad! jeg kan ikke lide "Svampignons"! En spontan, men meget sikker udmFoto: Aalborg Kommuneelding fra en lille ung mand i børnehavealderen satte niveauet for hele banden, der spændt kikkede på naturvejlederen. Her var flere unger, der ikke var specielt forventningsfulde ved udsigten til at skulle ud og finde svampe. En del mødre så sig nervøst og usikkert omkring, mens de små poder klagede deres nød på parkeringspladsen, alt i mens introduktionen stod på. Ingen flugtveje. Kun natur. Nu gjaldt det.

Svampeture er altid en sikker succes
Der er nu ingen grund til ængstelse, når familien skal på jagt efter svampe og melder sig til en af de mange svampeture, som Skov og Naturstyrelsen holder i den lange efterårssæson. Det er sjovt! Fra start til slut. Uden diskussion.

Skoven gemmer på så uendeligt meget, der vil fascinere ethvert barn. De store smukke forunderlige skove har en magisk kraft på os alle, og ungerne vil hurtigt blive optaget af naturens mystisk - hvis de da ikke også bliver tryllebundet af svampejagten! Det er der ret stor sandsynlighed for. For hvor er det super sejt at gøre et godt fund lige som mor og far, der går med rumpen i vejret og leder ivrigt. Det smitter selvfølgelig.

At skovene i eftersommeren og det smukke efterår med løvfaldet frister med et gratis sundt og smagfuldt spisekammer, har en for os voksne, dragende kraft, der gør, at mange af os ikke kan holde os tilbage. At komme ud i skoven og finde vores egen mad bliver mere og mere populært. Svampejagt og andre former for naturture, hvor der høstes fra naturens vilde spisekammer er in.

På svampejagt i fællesskab
For ungerne er tanken om svampepaté, svampesuppe og andre lækkerier med skovens guld sjældent dét, der får dem til at finde gummestøvlerne frem og hvine af fryd i spændt forventning over den forestående skovtur. Nej, skovens svampe ér og bliver noget usmageligt gummistads, der ikke rigtigt frister. Mit råd vil være at gemme diskussionen om svampe til en anden god gang. Lad de lækre svamperetter, der måske laves efter svampetAlmindelig kantareluren tale deres eget tydelige sprog! Måske er det netop den lille svampedelle, som naturvejlederen laver, der overbeviser din søn om, at det her godt kan være lækkert. Måske ikke.

Oh hvilken fryd det er at finde en fin svamp, der har gemt sig bag nogle nedfaldne blade. Små som store kan slet ikke skjule begejstringen. Ungerne vil under alle omstændigheder være super stolte og glade for at finde svampe til jeres kurv. Betragt det som en skattejagt, I sammen er på. Glæd jer over "byttet" I finder hver især og husk at opmuntre hinanden, når det går lidt sløvt med at gøre gode fund. Det er også vigtigt at holde pauser og have lidt godt med hjemmefra i form af lun kakao, the eller kaffe. Nemmest er det med én termokande med kogende vand og dertil tebreve, instantkaffe og kakaopulver.

Svampejagt for første gang
Som nybegyndere i svampejagtens skønne kunst må det klart anbefales at finde en tur med en guide. I får en stribe gode ideer, som det kan være svært at læse sig til i selv den bedste bog. Tit vil det være sådan, at naturvejlederen har stort lokalkendskab og ved, hvor det er godt at finde forskellige slags svampe. I kan også få fif mht. alle de praktiske ting. Det behøver imidlertid ikke at kræve en hel masse. En rigtig god håndbog om svampe, en lille børste, en ordentlig kniv og en åben kurv er det vigtigste.

Der har desværre været nogle få alvorlige uheld, hvor personer er døde efter at have plukket giftige svampe. Disse episoder har bevirket, at en del er blevet skræmt væk fra ideen og lysten til at gå ud i skoven og plukke løs af skovens guld. Det er synd, da det faktisk er let at gardere sig mod fejl. En tur med en kyndig guide vil gøre dig helt sikker, inden I drager ud på egen hånd og nyder at spise det, som mennesket i tusinde år ernærede sig ved.

Skovens guld er rig på en lang række næringsstoffer og kaldes fx for vegetarens kød af sammen grund! Smagen er uhyre koncentreret og raffineret. PlukkKarl Johan svamper I mere end der kan spises lige nu og her, er det oplagt at tørre de skønne svampe, så I altid har lækre svampe i baghånden - de tørrede svampe skal blot udblødes før brug i supper, risotto og saucer m.m.

Kreativ med svampe
Måske er hverken forældre eller unger til svampe. Alligevel kan en svampetur sagtens være en fed fornøjelse. Især hvis I har lyst til at være kreative. Svampe kan som bekendt tørres. Det kan gøres både i ovn eller ved stuetemperatur - sidstnævnte tager utrolig lang tid. Det er en god idé at følge anvisningerne i en bog.

I kan bruge skovens smukke svampe til søde og seje dekorationer, der kan pifte jeres bolig op i den mørke tid. Dekorationer, der står udenfor, er også et stort hit. De holder rigtig godt, og er altid rare at møde på vejen. Ungerne vil elske at være med til at shine op.

Svampe - værd at jagte
En god tur i skoven, hvor hele familien tager del i at finde svampe, er både sjov og lærerig. I vil helt sikkert støde på ting, I ikke har set før, og få mange gode oplevelser.

Om man er til svampe i maden eller ej, er ikke det afgørende. Det, der virkeligt tæller, er, at I er sammen om en skattejagt efter skovens guld. Når der bliver gjort et fund, giver det et lille adrenalinsus. Svampejagt er hylende morsom ind i mellem, når alle går rundt med rumpen lige i vejret og tror, de er på sporet af noget, men også et spørgsmål om tålmodighed, teknik og iver. Gæt selv hvem der er bedst til at gøre opdagelserne - ungerne eller deres forældre?!

 

Rigtig god svampejagt

Nønne Lønne Votborg
Sjovforbørn.dk
28. september 2009

 



 

Jeres kommentarer

I dette forum er I velkomne til at skrive kommentarer til artiklen.



zahra 26. januar 2010 kl. 01:46
Jagten på de vilde svampe
hvor fider man en guide

Svar - citer og svar



Links

Link til guidede svampeture i 2009:

http://naturnet.dk

Op og ned på en svamp:

http://www.skovognatur.dk

Svampeguide for begyndere:

http://www.skovognatur.dk

Er svampen giftig - Om de 5 giftige svampe:

http://www.skovognatur.dk

Søhøjlandet Svampe

http://home6.inet.tele.dk/pedjuhl/index.html

 

Og så lige en lækker opskrift:

Nønnes hurtige svampecreme og svampedip

Rist spisesvampe fra skoven ved høj varme. Lad svampene køle af. Hæld evt. væde fra. Blend svampene. Tilsæt en god hvidløgsflødeost og smag til med peber.

Smager dejligt alle de steder, hvor børnefamilien normalt bruger leverpostej.

Kan også bruges som dip. Juster evt. med lidt mælk for at konsistensen bliver tyndere.

Det fine er, at alle svampe kan bruges og i det antal og den sammensætning I kommer hjem med dem.

Velbekomme!

 

 

 

For alle jer der bor på Sjælland, er turen kortere til Skåne end til Jylland, så vi har samlet en masse sjove udflugtsmål til jer.

Fremover kan I finde Skåne (og mange andre ferieområder) på Sjovforbørnpåferie.dk, hvor I kan søge blandt dem ligesom her på Sjovforbørn.dk

 Læs mere her

Vi kender det alle sammen. Familien skal på udflugt, men sidste gang blev det væsentligt dyrere end forventet. Det er som om, at priserne er skruet i vejret, og alting løber lynhurtigt op.

Her får du 10 super tips til en billigere udflugt.

 Læs mere her

Kolding Byferie høster mange stjerner som fin ferieform for børnefamilier. Ideelt beliggende et stenkast fra Slotssøen ved Koldinghus og lige midt i byen, kan børnefamilier nyde byens bekvemligheder.

 Læs mere her

Klub Sjovforbørn.dk afholdt onsdag den 7. september det første VIP arrangement. I samarbejde med SønderjyskE bød eftermiddagen på fodboldtræning og autografskrivning.

 Læs mere her
 Billedgalleri


©2005-2011 Sjovforbørn.dk, Grønnegade 93, 1., 8000 Århus C, Kontakt Sjovforbørn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk