Super sjovt surprise party - Sjovforbørn.dk
       
Sg brnefdselsdag  Ls om brnefdselsdage  Alle brnefdselsdagsideer  Foresl brnefdselsdag  1-2 r  3-4 r  5-6 r  7-10 r  11-14 r  15-18 r    Del

Super sjovt surprise Party!

Surprise Parties er ikke kun forbeholdt de voksne! Inspireret af amerikanske film, men med føddernes solidt plantet på jorden og ønsket om en hyggelig sammenkomst, fejrede vi et Surprise Party for Mille, da hun blev 10 år. Den første runde fødselsdag er nemlig noget helt særligt!

Den dag da du er superstar”
Et Surprise Party er helt specielt for både gæster og den uindviede hovedperson. For gæsterne gælder det om at holde på hemmeligheden indtil festligheden, og på selve dagen medvirke til at overraske dagens hovedfigur. Gæsterne imellem kalder det på sammenhold og fællesskab, når et Surprise Party skal lykkes med alt hvad dertil hører af praktiske detaljer og overraskelsens særlige moment.

Hovedpersonen må opleve denne dag som i en klasse for sig. Som Tommy Sebach synger ”Den dag da du er superstar” i sin fantastiske, stemningsfulde og glade sang ”Hip Hurra Det' Min Fødseldag”.

Men sådan en overraskelse kan også være både lidt vild, voldsom eller vemodig alt efter temperament. Først og fremmest er det imidlertid utrolig livsbekræftende og herligt, at opleve sin familie og venner fejre sig  - uanset ens alder. Børn og unge mærker også glæden og varmen strømme imod dem, når der bliver råbt SURPRISE!

I anledningen af …

Surprise Party kan holdes til fødselsdage, men også i andre sammenhænge, hvor et barn skal mærke og opleve, at det er elsket og holdt af. I mine øjne kræver det stor omtanke at vælge den helt rette lejlighed, da magien forgår, hvis vi holder Surprise Parties hvert andet øjeblik. Velkommen-hjem-fest, Tillykke-med-eksamen-fest eller Tillykke-med-medaljen/præmien/sejren kunne være bud på anledninger, hvor det ville være rart at overraske og glæde et barn med en fest.

Overraskelse

I flere sammenhænge – særligt fødselsdagsfester - vil Surprise Partiet vokse ud af en allerede planlagt lille sammenkomst, hvor de allernærmeste skal samles for at fejre hovedpersonen. Her vil overraskelsen være, at det planlagte beskedne gæstebud var et dække, under hvilket familien har planlagt et større festligt Surprise Party med flere gæster, mere fest og farver.

Overraskelseseffekten bliver allerstørst, hvis du på forhånd formår at neddæmpe dagen lidt, men pas på ikke at overspille så meget, at hovedpersonen føler at vedkommende bliver glemt. Husk at det jo kun er dig der ved, at der forude venter et Surprise Party.

Fordi du er unik!

Milles Surprise Party blev afholdt, fordi hun som skilsmissebarn var hos sin far på selve sin 10 års fødselsdag. Som hendes mor ville jeg også gerne gøre noget ekstra ud af den store dag.

I børnenes verden står den første ”runde dag” i et særligt lys.

Da Mille skulle komme over til mig efterfølgende, havde jeg planlagt et Surprise Party. Alternativt ville man kunne have allieret sig med venner, familie eller en klassekammerat, hvor barnet sov fra fredag til lørdag eller fra lørdag til søndag, og så blev overrasket idet han/hun kommer hjem igen. Alt det kræver, er god planlægning!

Invitationer og hemmeligheder

Selve udgangspunktet er, at gæsterne inviteres og i korte, præcise vendinger gøres klart, hvad Surprise Partiet vil byde på. Især er det vigtigt at skrive, at gæsterne må holde tand for tunge og sørge for, at deres børn gør det samme. Måske kan det ligefrem være en god idé, at børnene også tror at de skal noget andet, så de ikke røber festen overfor barnet, der skal fejres.

Milles veninder var meget seje; selvom de vidste god besked sagde de ikke en lyd til hende, men glædede sig bare til at overraske hende!
For netop at kunne overraske må alle møde præcist. En god idé er, at gæsterne samles ½ time – ¾ time før hovedpersonen ankommer.

Mad og drikke – praktisk, faktisk!

Til et Surprise Party hører det overraskende moment, og derfor må mad og drikke nødvendigvis kunne planlægges, laves og anrettes nemt og enkelt uden større armbevægelser. Et andet kriterium vil som ofte være, at gæsterne skal kunne spise maden på engangsservice og ofte uden bestik. Tit vil gæsterne måske ikke have mulighed for at sidde ved et spisebord, da det er de færreste der uden videre kan få plads til mange gæster. ”Håndholdte” lækkerier er derfor meget velegnede. I denne kategori af selskabelighed er det en selvfølge, at gæsterne i invitationen bedes om at medbringe noget til en buffet. På den måde, kan værten koncentrere sig om de praktiske detaljer.

Velbekomme

Eftermiddagskaffe er en oplagt mulighed. Her frekventeres gæsterne med lidt saltet i form af fx minipizza, focaccia & pestosnegle for at stille den værste sult. Idéen er, at alle tre dele kan bages ud af samme dej, og de færdige lækkerier kan fryses ned. Ved servering lunes de op og dryses med ost så de fremstår nybagte og fristende. Alternativt kunne der bydes på små sandwiches eller madmuffins. Populært er også små wrapruller med fyld af fx friskost, der skæres ud. Ideelt set skal det være fingerhapsere. For at gøre det hele festligt og sprudlende startede vi med et glas børnechampagne og crémant til de voksne, der blev åbnet da Mille var blevet overrasket med flag og et stort SURPRISE!

med dejlig chokolade med kage til
Til alle fødselsdage hører selvfølgelig et overdådigt kagebord. Det arrangeres nemmest i samarbejde med gæsterne, der medbringer forskellige skønne kager. Alt efter hovedpersonens søde tand og præferencer, kan du aftale med gæsterne, hvad de præcist skal medbringe. Eller du kan løseligt forslå hvem, der tager henholdsvis boller, skærekage, gærdejskage og/eller formkage med. Andre muligheder er mørdejskager, marengskager, småkager og butterdejskager.

Milles Surprise Party

Til Milles fødselsdag lavede jeg en stor fødselsdagslagkage af chokoladekage, der blev flækket. Heri kom fyld af chokolade ganache og friske blåbær. Udenpå kom marcipanovertræk og flødeskum pisket med Nesquik chokoladedrik plus et par skefulde farin. På overfladen blev der skrevet ”Tillykke Mille 10 år”.

Lagkage nødvendiggør kagegaffel eller –ske, men omvendt vil mange nok synes, at det er ganske festligt til netop en fødselsdags-Surprise. I andre familier vil man måske vælge en kagemand eller –kone af brunsviger eller wienerbrød. Også det er festligt og kan laves selv, eller bageren kan være behjælpelig.

I god tid havde jeg desuden bagt forskellige småkager, jeg vidste at fødselaren holdt af. Ligeså bagte jeg en dejlig fødselsdagskringle med fyld af marcipan, nødder og skovbær. Mulighederne er mange.

Fest og farver

På buffeten stilles engangsservice, rigeligt med farvestrålende servietter og gerne vådservietter, der er praktiske på en buffet med børn blandt gæsterne og når pladsen måske er lidt trang. 

Alle gæsterne skal kunne samles i ét rum, når hovedpersonen kommer. Her pyntes op med balloner, flag og et banner, hvor der fx står ”Tillykke med dagen kære Xxx”. På en snor trækkes tre – fire stykker A4 papir, hvor teksten er delt op på og skrevet i Word. Det kan også gøres i hånden. Billeder af hovedpersonen er indsat eller klistret på. Maden på buffeten er naturligvis også festligt pyntet med dannebrogsflag og anden dekorationspynt, der gør det hele festligt og sjovt.

Fejres med maner!

I kagerne sættes små lys undervejs som festen skrider frem. Der synges højt i kor for dagens fødselar når kagekone/mand eller fødselsdagslagkage bæres ind! Jeg tør godt love, at ikke et øje er tørt når lysene pustes ud og der sendes nye gode ønsker af sted. Mon ikke sådan et Surprise Party er med til at indfri ønsket om, at føle sig elsket og holdt af? Dagen emmer nemlig af glæde, varme og kærlighed!

Nønne Lønne Votborg

Freelance skribent for Sjov for børn
2011

 

 




 

Det er nu hvor vejret bliver bedre, at vores brn mdes med de andre brn i kvarteret. Og skal vi holde dem lidt vk fra computeren, s skal vi finde p noget sjovt. Vi har fundet 10 sjove lege, der egner sig supergodt til villavejen, det grnne omrde eller den lille skov.

WOW-park er en stor udendrs legepark med mulighed for sved p panden, og hjde udfordringer i trtoppene.
Kom ned i gear med brneyoga, mindfulness og afspnding. Tag en velfortjent pause sammen med ungerne og nyd at lade freden snke sig mens brnene slapper af. Vi giver tips til forskellige former for afslapning og afspnding for hele familien og hber, det snart bliver til et vanedannende frikvarter ...
En vigtig del af enhver fdselsdagsfest er forberedelserne. Her er der lagt op til forventningens glde. Involver barnet og lav hjemmelavede invitationer til den kommende fest. Det er bde billigere, mere personligt og ganske sjovt!

Her fr du den ultimative guide til sjove invitationer !

©2005-2017 Sjovforbrn.dk - Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk