Vi anmelder SmartGames - Sjovforbørn.dk
           
 G tilbage Tilbage..   Sg i kalenderen  Min huskeliste  Brtspil for hele familien  Brnebogs-anmeldelser  Foresl arrangement    Del

Vi anmelder SmartGames!

SmartGames så dagens lys tilbage i 1999, hvor de første spil kom på markedet. Siden da er der kommet mellem 2 - 5 nye spil på markedet hvert år. Vi har prøvet 4 forskellige spil til forskellige aldersgrupper, og alle 4 byder på sjove udfordringer til både store og små.


IQ Twist – Perfekt til bilturen og sofaen
Jeg elsker udfordringer og hjernegymnastik – og mine børn har arvet interessen. Derfor blev IQ Twist modtaget med stor begejstring af hele familien.

Spillet er et en-mands spil, der går ud på at få 8 brikker til at passe sammen og danne et rektangel. Udfordringen er, at der bliver sat nogle små farvede knopper, som man skal tage hensyn til. Man må f.eks. ikke sætte en gul brik ned over en blå knop.

Hvor ser det enkelt ud….. – Det er det ikke ! Men der er heldigvis opgaver i 5 forskellige sværhedsgrader, og jeg tænker også at opgaverne sagtens kan genbruges, for man kan ikke huske opgaverne fra gang til gang.

I morges ville min mellemste søn på 9 år ikke ud af døren – Han var i gang med en opgave. Det er helt sikkert et hit, og lommeformatet passer perfekt til en kedelig biltur eller til at ”slappe af” i sofaen med.

Spillet er anbefalet fra 6 år og opefter.

Det er i øvrigt et godt bud på en mandelgave, med mindre børnene er alt for små.

Anmeldt af Mette Juhl
Læs mere om spillet her
Spillet kan bl.a. købes her


Troy – Årets Hovedbrud
Det er lidt sjovt, at et spil, der ser så simpelt ud, kan være så udfordrende. I Troy handler det om at holde de røde riddere ude af de blå ridderes borg. For at det kan lykkes får du 4 stykker mur, der skal sættes sammen, så de røde er adskildt fra de blå.

Her er 60 forskellige opgaver i 5 sværhedsgrader, og selvom de første opgaver er de letteste, skal man tænke sig om fra starten. Min ældste søn på 10 år kastede sig straks ud i udfordringen, men flere af dem måtte vi være to om for at komme igennem.

Min yngste på 6 år fik ikke helt fat i princippet, men spillet er også anbefalet fra 7 år og opefter. De to store var meget begejstrede.

Guldbrikken har i øvrigt kåret "Troy - extra muros" til Årets Hovedbrud 2011/2012.

Anmeldt af Mette Juhl
Læs mere om spillet her  
Spillet kan bl.a. købes her


Rasmus Klump på pandekage jagt – stimulerende og udfordrende spil
Rasmus Klump er som alle jo ved, den store pandekage spiser, så naturligt nok går dette nye Rasmus Klump spil fra Smart Games ud på, at hjælpe Rasmus Klump og hans venner med at få pandekager.

Man skal glide de fem brikker rundt på spillepladen, indtil der er en tallerken foran dem alle sammen. Det ser umiddelbart let ud, men det er slet ikke så let endda. Brikkerne sidder fast i pladen, og kan derfor kun skubbes rundt. Jeg kan huske, at jeg som barn havde noget lignende, hvor man blot skulle samle et mønster, men det var også brikker, man skulle flytte rundt imellem hinanden på kryds og tværs.

Til Rasmus Klump på pandekagejagt følger 48 udfordringer – som er plader med forskellige motiver i forskellige sværhedsgrader. Spillet er anbefalet til aldersgruppen 4-8 år, og der følger dansk vejledning med.

Både min søn på 4 og min datter på 8 år har prøvet spillet. Min søn kan godt finde ud af det, men har naturligt nok ikke helt så nemt ved det som min datter. Tror mere det er tilfældighedernes spil, når han rammer plet, hvor min datter mere kan se logikken. Men begge synes faktisk, at spillet er ganske sjovt, og det bliver fundet frem hver dag, hvor de lige skal se, om de kan klare et par udfordringer. De sidder også og hjælper hinanden lidt, og det gode er, at man faktisk nemt kan have spillet med i bilen, da det fylder minimalt, og pladerne kan være i æsken.

Et ganske underholdende spil, som især vores store pige på 8 år, nyder at sidde stille og roligt med i sengen, og så kan jeg personligt godt lide, at der skal tænkes lidt :)

Anmeldt af Helle Hansen
Læs mere om spillet her
Spillet kan bl.a. købes her


Rasmus Klump sjov på dybt vand – fantastisk udfordringsspil til børn
Dette spil er Smart Games børneudgave af Hide & Seek. Til spillet følger en plade med motiver af Rasmus Klump og vennerne, en udfordringsbog samt 4 forskelligt udformede brikker.

Udfordringsbogen er opdelt i fire niveauer – og naturligt nok vil man begynde fra nr. 1 – som er starterniveau. Her vises nogle motiver, hvorefter barnet på pladen, skal bruge sine 4 brikker til at dække de motiver til, som ikke skal vises, således man til sidst kun ser de figurer, som også er vist i bogen. Bliver udfordringen for svær, og det gør den nogle gange – selv for de voksne - så kan man på bagsiden af hver udfordring se løsningen.

Spillet er egnet fra 3-7 år, og min søn på 4 år er helt forgabt i det. Det er lige ham – han elsker at lave puslespil, og dette er som en slags udvidet puslespil, hvor der skal tænkes lidt mere, før man har det rette ”motiv”.

Selve spillet er udformet sådan, at bogen kan ligge inde i det, så det fylder ganske lidt, hvis man vil have det med i bilen, på ferie og lign.

Vores store pige på 8 år, har også forsøgt sig, og selvom hun skal lidt længere op i sværhedsgraderne er det stadig ganske udfordrende og sjovt for hende at finde de rette kombinationer. Der er 48 udfordringer i alt, så det er bare med at komme i gang.
Absolut et spil, jeg kan anbefale.

Anmeldt af Helle Hansen
Læs mere om spillet her
Spillet kan bl.a. købes her








 

En vigtig del af enhver fdselsdagsfest er forberedelserne. Her er der lagt op til forventningens glde. Involver barnet og lav hjemmelavede invitationer til den kommende fest. Det er bde billigere, mere personligt og ganske sjovt!

Her fr du den ultimative guide til sjove invitationer !
Hvis du hrer til dem som straks tnker tilbage p lejrskolernes larmende store sovesale og fllesbad p gangen nr du hrer om vandrehjem, s br du mske lse med her? De seneste 10-15 r er de fleste danske vandrehjem nemlig blevet moderniseret og opdateret i en grad, s man snarere kan tale om...
I Danmark er vi velsignet med et flot udbud af forlystelsesparker - flere med kendte rutsjebaner og et super ry i udlandet. Men hvor finder man de bedste forlystelsesparker i Europa ? Tripadvisor, som guider hele verden til hoteller, restauranter og oplevelser har dette bud. P hvilken plads tror I ...
P denne lidt blsende sommerdag i juli, valgte min datter og jeg at tage en tur i Zoopark i Nstved den forhenvrende Nstved Zoo. Sammen med os havde vi min datters veninde, og begge piger var meget spndte p, hvad stedet kunne tilbyde.


©2005-2017 Sjovforbrn.dk, Rugmarken 42, 8520 Lystrup, Kontakt Sjovforbrn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk