Skt. Hans med brn - Sjovforbørn.dk
        
Gratis nyhedsbrev  Sg udflugter  Om Sjovforbrn.dk  Send os et tip  rets Greatest!    Del

Børnevenlig Sankt Hans fest

Arranger jeres egen Midsommerfest med fokus på børnene, og få en fornøjelig bålfest de sent vil glemme.

Med sommerferien lige om hjørnet, er Sankt Hans en særlig dejlig aften, hvor vi fejrer midsommeren. Som skikken byder, fejres vores helligdage aftenen før. Sådan er det også for Sankt Hans. Den 24. juni er der præcis et halvt år til juleaften, men Sankt Hans er også dagen, vi fejrer Johannes Døbers fødselsdag. Vi kender Johannes Døberen fra Bibelen, hvor han døbte folk i Jordanfloden. Mest af alt forbinder vi vel nok midsommeren med bålafbrænding. Bålene er udtryk for lys og markere, at det nu går mod mørkere tider. På toppen af de fleste bål sidder en heks og minder os om, at man i overtroen har været bange for de onde kræfter på denne nat, hvor lyset vender. Du kan fx læse om baggrunden for Sankt Hans her:
www.historie-online.dk

www.dr.dk (kan med fordel bruges som afsæt når du skal forklare børn, hvad Sankt Hans er)


Heks

Mon ikke de fleste børn vil synes det er sjovt at lave en heks til bålet. Smut en tur i genbrugsbutikken eller tag en oprydning i tøjskabet, inden I laver en heks der kan futtes af. Måske er der noget i rest fra fastelavn. Monter det hele på store grene vha. ståltråd. Se fx www.idenyt.dk eller søg på nettet for yderligere vejledning.

Skal det være enkelt og nemt, så lav hekse i papir til pynt. Altid kreative Agnes Ingersen, har en sød og ligetil model for de allermindste: http://agnesingersen.dk

Bål

At lave et bål er på en gang en stor udfordring, men også en kæmpe fornøjelse for både store og små. Hvis I er nybegyndere udi at lave et bål, er det altafgørende at sætte jer ind i grundreglerne for, hvordan et bål opbygges og hvordan, der tages hånd om sikkerhed for dyr og mennesker. Læs fx her:www.skoveniskolen.dk eller www.bolius.dk eller http://www.b.dk

Alternativer til et klassisk bål kan være et bålfad, en tønde med brænde eller et andet form for bålsted, I køber færdig og klar til brug. På den måde er det hurtigt, nemt, sikkert og ligetil at have med Sankt Hans bålet at gøre. Søg på nettet (vælg billedresultater hos Google og få nye ideer til hvordan jeres Sankt Hans bål kan se ud!).

Snobrød

Intet bål uden snobrød! Frem med de lange, gode og solide pinde. Lav en god dej i forvejen. Måske en dej, der kan sættes på køl, og sørg endelig for, at der er nok. Alle elsker snobrød! I kan sagtens lave variationer over det klassiske snobrødstema, med det I holder af. Ungerne vil elske at få lov at putte andre ting i dejen, og se, hvordan det smager eller opfører sig i de varme gløder. Måske kan I plukke vilde urter først og blande i dejen, eller I kan lægge lækkerier forsigtigt ind i dejen mens det bliver snoet på pinden.

Slut af med dessertsnobrød med nutella og marcipan eller syltetøj og frugtstykker.  Er du sent på den kan en ganske alm. flutes- eller bolledej udmærket bruges i en snæver vending. På gløderne for det hele herlig smag!

Tip til de allerbedste snobrød får du her:
http://go.tv2.dk
www.erdusulten.dk/snobroed

Mad & drikke
Juni byder på mange lækre og friske råvarer, det er oplagt at tage afsæt i, når maden skal tilrettelægges. Mulighederne er utallige og byder på alt fra blid hyldeblomstsaft og rabarbersaft til saftig grillmad og bålmad, der på en regnvejrsdag kan erstattes af forskellige pakker i folie eller bagepapir i ovn.

Kogte eller grillede majskolber er også dejlig sommermad, de fleste børn kan lide. Nye asparges er mest til de større børn og voksne, men ikke desto mindre skøn sommermad.

Vores naboer i Sverige fejrer midsommeren med krebs, så hvorfor ikke lade sig inspirere og besøge den lokale fiskehandel. Lad ungerne være med til at tilberede Sankt Hans maden. Det er den bedste garanti for, at de kan lide smagen!

Slut af med en super lækker Sankt Hanskage med friske jordbær eller rabarber – eller måske en (færdigkøbt) marengsbund med is og bær; alt efter hvad ungerne vil elske allermest. Husk at pynte med flag og det hele!

En anden klassiker er hyldeblomstpandekager, hvor du bruger friskplukkede hyldeblomster der dyppes i pandekagedej, der bages i rigelig neutral olie eller over bål.

Skumfiduser over bål er også en ægte børneklassiker. Rist Marsmellows på spyd over bål, og placer den gyldne varme skumfidus mellem to mariekiks som en sandwich idet skumfidusen trækkes af sin pind. Voksne vil sikkert værdsætte stegte æbler bagt i bålets gløder (i folie – med fyld af fx farin, nødder, rosiner eller marcipan, lidt smør og evt. spiritus – hertil serveres flødeskum eller is). En anden klassiker er bagte bananer (bages med skræl og fyldes med mørk chokolade og serveres med et skvæt whisky eller cognac til de voksne – hertil flødeskum eller is).

Gode ideer kan du finde mange steder på nettet, men udemad er et hit til Sankt Hans så kig fx her: www.multimand.dk/

Dannebrogsflag

På Midsommerdag skal selvfølgelig Dannebrog til tops. Lok ungerne med ud til flagstangen, og hejs flaget højtideligt. Fortæl måske lidt om traditionerne, der knytter sig til flaghejsning. Se her: http://www.dahls-flag.dk

Hvis I ikke er de heldige indehavere af en flagstang, kan mindre (papir-)flag være en del af jeres oppyntning.  Smyk jeres bord med små flag eller papirservietter med flag. Eller lad ungerne tegne flag på menukort eller evt. bordkort. Det vil de fleste mindre børn synes er morsomt.

Syng af hjertets lyst!
Sangblade med populære midsommerviser er oplagte at lave klar. Du kan finde dem på nettet eller fx kigge i Højskolesangbogen og derpå lave dit eget ark, der kopieres ud i rette antal. Lad børnene dekorere efter bedste evne! Hvis det kniber lidt med at huske melodien, kan du også finde sangene klar på din iPhone eller tilsvarende, så I kan blive akkompagneret, når I skal synge. Brug fx Bibzoom.dk

Allermest kendt er vel nok ” Midsommervisen”, også kaldet,  ”Vi elsker vort land” af Holger Drachmann. ”Midsommervisen” er også navnet på en moderne Sankt Hans sang af Shubidua. Du kan høre begge to her: www.duda.dk


Leg & konkurrencer
Ingen Sankt Hans fest uden sjov, gamle lege, udendørs spil og masser af konkurrencer for hele familien. Sjov for børn præsenterer et væld af morsomme og nemme ideer her: Lystig-leg-paa-villavej-og-gade.asp og Top-10-lege.asp. Tag et kig rundt og find et par ideer, I kan bruge. Og husk så, at tage masser af gode billeder af jeres Sankt Hans fest!

God midsommer ønskes!
Nønne Lønne Votborg
Freelance skribent for Sjov for børn

 








 


©2005-2017 Sjovforbrn.dk, Rugmarken 42, 8520 Lystrup, Kontakt Sjovforbrn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk