Skovens Nisser - Sjovforbørn.dk
        
 G tilbage Tilbage..   Sg i kalenderen  Min huskeliste  Brtspil for hele familien  Brnebogs-anmeldelser  Foresl arrangement    Del

Skovens nisser!
- i samarbejde med Naturkatapulten.dk

Trænger I til lidt mere held og medgang? Så skulle I prøve med en nisse i huset.
Det er ikke sikkert, at I nogen sinde har set dem på trods af, at der faktisk er ganske mange af dem. De små skovnisser er nemlig sky og kun til at få øje på, hvis de vil ses. Med deres brune tøj og grønne huer er de rigtig godt kamufleret mellem skovens træer. Men ved juletid er der en bedre chance for at se dem, for der tager de deres røde huer på.

Skovnisserne sørger for, at skovens dyr har det godt. De hjælper dem med at finde mad om vinteren, når det er småt med føde, og hvis nogle af dyrene kommer til skade, så er skovnissen på pletten. Skovnisserne passer også på de gamle majestætiske træer. De er specielt glade for de gamle krogede egetræer, for ligesom skovnisserne kan egetræerne blive rigtig gamle.

Skovnisserne er som regel nogle glade og lystige væsner, der ikke vil nogen noget ondt. Men netop fordi de holder så utrolig meget af skoven og dens dyr og planter, så kan de blive rigtig arrige og ondskabsfulde, hvis vi mennesker opfører os dårligt i naturen. Det er ikke sjældent set, at en affaldskastende skovgæst pludselig er snublet, eller at frække drenge, der brækker grene af træerne, bliver ramt i hovedet af agern og kogler.

Snit en skovnisse
Det bringer held at have en skovnisse i huset. Her kan I se, hvordan I kan lave jeres helt egne skovnisser. Sæt dem gerne tæt på juletræet, når de er færdige, for skovnisser er som bekendt meget glade for træer.

For at snitte en skovnisse skal I bruge:
• En snittekniv eller en sav.
• En gren af hassel, pil, ahorn, birk el.lign. Tykkelsen afhænger af, hvor ”tyk” skovnissen skal være.
• Maling til en rød nissehue og øjne og mund.
• En lille malerpensel.

Snit eller sav jeres gren over på skrå. Det skrå stykke bliver til nissens ansigt og hue. Find ud af, hvor lang jeres skovnisseskal være. Sav eller snit grenen helt lige over i den anden ende. Så kan nissen stå uden at vælte. Hvis skovnissen ikke helt har fået balancen endnu, kan I slibe den lidt til med et stykke sandpapir. Nu kan I male nissens hue. Det er kun i december, at nissernes huer er røde. Husk, at der skal være plads til ansigtet under huen. Hvis det skal være en nissepige, kan I flette nogle fletninger af lidt garnrester. Det kan hurtigt blive en tradition at lave skovnisser. Så kommer der hvert år nye medlemmer til nissefamilien.

På god fod med skovnisserne
Hvis I vil holde jer gode venner medskovnisserne, så er det en god ide at hjælpe dem med at passe på naturen. Læg foder ud til fuglene om vinteren og tag en pose med til affald, når I er på skovtur. Det er også en god ide, ikke at larme for meget. Skovnisserne bryder sig ikke om for meget larm, og chancen for, at I møder nogle af skovens dyr, er også større, hvis I er stille. Ved juletid kan I desuden stille en skål risengrød med en stor smørklat ud til skovnisserne.
For som det er med alle andre nisser, så er der ikke noget, der kan gøre en skovnisse i bedre humør end en god skål grød. Stil grøden i en lille lysning,

Nissefætre og kusiner

Skovnissen har mange fætre og kusiner, og det er ikke dem alle sammen, der bor i skovene. Måske har I hørt om nogle af dem – de er blandt andet kendt under navnene julenisser, kirkenisser, gårdnisser, skibsnisser og sætternisser.

De oprindelige nisser

Oprindeligt boede alle nisserne på gårdene og var en slags husgud, som holdt til i huse, stalde og lader. Men i takt med at der blev færre gårde, flyttede nisserne andre steder hen, blandt andet udi skoven, på skibe eller i kirker.

Navnet Nisse kommer fra det gamle, danske navn Nis eller Niels. Tidligere blev nissen kaldt lille Niels, Niels Gårdbo eller bare Gårdbo, Gårdbukken eller Puge.

Skovnissen er ca. 80 cm høj. Den oprindelige nisse derimod, er på størrelse med et ti-års barn. Han ligner en gammelmand med hvidt skæg, og han er klædt i gråt tøj og en rød hue – ca. samme påklædning som bonden selv i gamle dage. Ud over sine pligter på gården og drillerierne, beskæftiger nissen sig gerne med kortspil, og han rygerpibe.

Lav flere skovnisser

Kan I ikke nøjes med at have én slagsskovnisser derhjemme, er her et forslag til en hel masse forskellige naturmaterialer, som I også kan lave nisser af:
• Bogkapsler er gode som huer til nogle af skovnisserne. De er også rigtig fine som nederdele til nissepiger.
• Agernkapsler er fine hatte og nissepiber. I kan lime perler eller tørrede blomster ind i kapslerne som ekstra pynt.
• Tørrede blomster pynter i nissepigernes hår, på kjolerne eller i hænderne.
• En valnøddeskal kan blive en nissedrengs båd, og et tørret blad på en tændstik bliver til bådens sejl.
• Fyrrekoglerne er gode til juletræer og som krop til skovnisserne. Stil en kogle på den brede ende, så ligner den fuldstændig et juletræ, når den har foldet sig ud. Brug en klump ler til at sætte den i, så vælter den ikke. I kan malespidserne hvide, så det ser ud som om, der er et fint drys sne på.
• Lærkekogler kan bruges til nisser eller små søde dyr. Kig på faconen og se, hvad koglen ligner mest. Måske er det en mus eller måske en ugle. I kan give dem en fod af en lille papskive, så står de bedre.
• Kastanjer er alle tiders nissehoveder. Mal ansigtet på den lyse flade. Så er det bare med at bruge jeres fantasi!

Vidste du det?
Der findes en fortælling om en mand og hans familie, der blev drillet så meget af en ondskabsfuldnisse, at de blev nødt til at flytte. Efter at have læsset det sidste læs på vognen, der blev trukket af stude, lod han kusken køre langsomt i forvejen, mens han lige kiggede efter, om der var glemt noget. Da han kom ud igen, så han i det fjerne, at nissen sad øverst på læsset og grinede af ham. Deraf kan man konkludere, at en nisse kan man ikke bestemme over eller flygte fra.

Vil du vide mere?
Så gå på bibloteket og lån bogen: ”Nisser i hverdag og fest” af Wil Huygen.








 

På tur med Naturkatapulten.dk

I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi for, at alle børn og børnefamilier får flere muligheder for og lyst til at komme ud i naturen. Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer til sjove, slidstærke og grønne minder på www.naturkatapulten.dk

 


Nr den vejrguderne byder p regnvejr, hvilket de jo som oftest gr, s har vi brug for at finde p noget sjovt at lave indendrs.
En vigtig del af enhver fdselsdagsfest er forberedelserne. Her er der lagt op til forventningens glde. Involver barnet og lav hjemmelavede invitationer til den kommende fest. Det er bde billigere, mere personligt og ganske sjovt!

Her fr du den ultimative guide til sjove invitationer !
Vinteren er et perfekt tidpunkt til at hygge sammen med familien. Brtspil har bl.a. den fordel, at de kan samle generationer. Vi har spurgt Nordisk Spil, hvilke brtspil, de kan anbefale til familien.
Idre Fjll tog i r 1. pladsen som Sveriges bedste skisportssted, hvis man skal flge den svenske pendant til Sjovforbrn.dk. Sitet Barnsemester.se krer hvert r de mest brnevenlige steder i Sverige, og efter at have haft frstepladsen i flere r, mtte Brans i r alts aflevere stafetten videre ...

©2005-2017 Sjovforbrn.dk, Rugmarken 42, 8520 Lystrup, Kontakt Sjovforbrn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk