Skattejagt med mordgåde - Sjovforbørn.dk
       
Sg brnefdselsdag  Ls om brnefdselsdage  Alle brnefdselsdagsideer  Foresl brnefdselsdag  1-2 r  3-4 r  5-6 r  7-10 r  11-14 r  15-18 r    Del

Skattejagt med mordgåde (ide nr. 2 Det perfekte mord!!)

Så er Tina på banen igen med et nyt mordplot. Tina har selv skrevet plottet, personkartoteket og sporene.

Skattejagten er opdelt på en sådan måde, at der lægges enten en personbeskrivelse eller et spor ved hver post (i hvert holds farve). Når alle beskrivelser og spor er samlet, skal børnene så igang med dektektiv arbejdet - her er det bedst at der er op til 5-6 børn på hvert hold - måske styret af en voksen alt efter hvor interesserede - og dygtige børnene er.

Skattejagten startes ved at plottet læses højt for børnene:

Det perfekte mord?
Om formiddagen gik vennerne Peter og Tim rundt i skoven for at finde kantareller og spiselige svampe. De havde begge været på et kursus hvor de havde lært, hvilke svampe der var spiselige, og hvilke der var giftige. I Sønderskoven hvor de gik, var der ikke mange svampe og kantareller der ikke kunne spises, men der var nogle få der var direkte dødelige, men Peter og Tim kende dem, så det var ikke noget problem.

Hvert efterår var de to venner på svampetur og de hyggede sig meget med at finde de bedste og mest friske. Peter og Tim havde også en lille konkurrence om hvem der kunne finde flest svampe, og vinderen fik en middag, som den anden skulle lave af alle svampene. Det var dog lidt anderledes i år for Peter havde indbudt Tim og hans kone Lise samt 3 venner til middag samme aften.

Desværre så det ud til at blive regnvejr. Det var begyndt at blæse op og de mørke skyer på himlen begyndte at trække sig sammen og de første dråber var begyndt at falde.

Tim mente at det ville være en god ide at vente til dagen efter med at samle resten, men Peter var opsat på at fortsætte, for der skulle bruges rigeligt med svampe til aftenens middagsret. Det så dog ud til at Tim skulle vinde deres indbyrdes konkurrence, men pyt med det, bare der var svampe nok, og det var bestemt ikke i Peters interesse at blive så våd som muligt, så efter at have sammenlignet indholdet af de to kurve, besluttede de 2 venner sig for at stoppe, inden de blev helt gennemblødte.

Henne ved bilen fik Peter dog øje på et sted hvor der voksede lidt svampe. ”Du Tim” sagde Peter, ”Jeg går lige over og tager de svampe der vokser derhenne, o.k.” ”Fint” svarede Tim, ”Jeg så også nogle få omme på den anden side af bilen, men skynd dig, det begynder at regne mere nu” Det varede ikke længe før både Tim og Peter havde samlet de ekstra svampe. Tim fik Peters kurv og Peter skyndte sig ind i bilen for ikke at blive for våd.

På vejen hjem talte de ikke så meget sammen. Peter sad og tænkte på middagen senere, og Tim tænkte på sin kone Lise. Hun havde nemlig været kæreste med Peter for mange år siden, men da Peter havde præsenteret dem for hinanden, var de blevet så forelskede, at de var blevet gift 3 måneder senere. Peter havde været lidt ked af det i starten, men hurtigt var de to gamle venner blevet enige om, at fordi Tim nu var gift med Lise, behøvede han og Peter jo ikke at være sure på hinanden, og de havde faktisk et meget godt venskab, selvom Lise her på det seneste havde smilet glad når hun så Peter.

Det havde irriteret Tim lidt, men Peter havde sagt at der intet var mellem dem mere.
Senere på dagen var Peters ven John ved at lukke hans forretning for at begive sig hen til Peters fest. I det fjerne kunne han høre det rumle og han håbede inderligt at det ikke skulle blive tordenvejr. For var det noget han hadede, så var det tordenvejr. Faktisk var han lidt bange, men det sagde han ikke til nogen, for han var også lidt flov over det, men det ændrede ikke noget, bange var han.

Samtidig var onkel Kai næsten færdig med at bade. Han gik i bad hver dag, og han elskede at ligge i badekaret og bare flyde. Han syntes, det var der, han fik de bedste ideer til hans bog, som han er ved at skrive, men foreløbig havde det hele taget 7 år, og der var ikke udsigt til, at der snart kom noget på tryk. Det irriterede ham lidt, men han respekterede alle forfattere når de både kunne komme på ideer til en bog og så udgive den inden for et år, nej onkel Kai gjorde arbejdet ordentligt, og bare vent, der skulle nok komme en bog, blev han ved med at sige.

Søren var nabo til Peter og altid med til festerne der blev holdt. Grunden var ikke at Peter og Søren var de allerbedste venner i verden, men nærmere den, at Sørens mor lavede den bedste isdessert i hele verden, og de blev altid inviteret sammen, altså Søren og isdesserten.

Søren arbejde tillige i samme firma som Peter, men i en anden afdeling. Hvor Peter arbejdede med reklamer så arbejdede Søren i pakkeriet. Det var tit sket at Peter skulle have pakket noget materiale til en kunde, og så måtte han have fat i Søren, der var firmaets hurtigste indpakker. Søren havde lige købt et stort parti af rødvin, så derfor tog han et par af de gode flasker med til Peters fest.

Hjemme hos Tim og Lise var det tordenvejr. Ikke udenfor, men inde i stuen hvor Lise lige havde taget en meget flot og kort sort kjole på. Tim beskyldte hende for at være blevet forelsket i Peter igen, og Lise råbte at hun overhovedet ikke var forelsket i nogen som helst. De stod lidt og råbte til hinanden, men pludselig sagde Tim, ”OK, jeg gider ikke skændes med dig mere, Lise. Skal vi ikke gå og få en rigtig god aften ud af det? Vi skal jo ikke ødelægge Peters fest, og der kommer også andre der ikke gider høre os skændes”. Som sagt så gjort.

Lise og Tim tog af sted næsten samtidig med at John mødtes med onkel Kai. De kendte hinanden fra skolen, hvor John gik en klasse under Kai. De havde tit talt sammen, da de handlede hos samme købmand. De havde fundet ud af at de havde fælles venner og de var efterhånden selv blevet gode venner.

Det var begyndt at tordne. John blev nervøs, for han hadede tordenvejr, og synes det var uhyggeligt. Han havde tit fået fortalt at det faktisk var godt det tordnede engang imellem, for det rensede luften, men John var ligeglad. Han havde desværre så ofte set krimifilm, hvor der skete et eller andet lige midt i et tordenbrag. Uh hvor han hadede det. Onkel Kai var ikke bange, men det burde han måske være, for aftenen var ikke slut endnu.....

Peter var næsten færdig med maden. Han havde lavet svampesuppe med flutes til forret, og hovedretten var omelet med svampe og urtefyld samt salat. Pludselig ringede det på døren. Udenfor stod Tim og Lise. Peter kunne godt se at de havde skændtes, men han sagde ikke noget. Han var glad for at se Tim igen, men nok endnu gladere for at se Lise.

Næsten samtidig kom onkel Kai og John, der havde købt en lille buket blomster, som Lise hurtigt satte i vand. Søren gik bare lige ind, og grinende satte han flasken med rødvin samt isdesserten på køkkenbordet. Han fortalte at han lige havde hørt en historie fra Peters mor, der var veninde med hans mor. Den gik ud på at ved Peters sidste fest var han blevet så fuld at han begyndte at sige "kykkeli ky" hver hele time. Historien om Peter fik de andre til at grine, og mens Lise foldede de servietter færdig som Peter havde glemt, gik de andre ind i stuen. Hele selskabet var samlet. Ingen vidste endnu hvad aftenen ville bringe, men én havde en speciel ide med netop denne middag. Ideen var det perfekte mord.

John fortalte om den nye vidunderlige klassiske CD der lige var kommet, mens Søren bestemt ikke var til klassisk. Han havde lige købt Aquas nyeste og den havde han med i lommen. Peter synes det var en udmærket ide med Aqua, og Søren satte den i afspilleren og trykkede på repete. Ude i køkkenet hældte Peter suppe i tallerknerne, og Tim pyntede suppen med lidt svampe. Lise tændte stearinlysene og selskabet satte sig til bords. De smagte den rødvin, som Søren havde haft med, og alle var enige om at det var en fantastisk god rødvin.

Da alle var færdige med forretten, samlede Peter tallerknerne sammen. Forretten var en succes. John ville gerne have opskriften, så efter Peter havde båret tallerknerne ud, gik Tim i gang med at anrette og pynte hovedretten, mens Peter skrev opskriften ned til John. Tim havde pyntet smukt med svampe og da Lise havde båret salaten ind, satte de sig alle ned.

Pludselig hørtes der et skrig. Onkel Kai kikkede forskræmt op. Ingen rørte sig. Søren begyndte at grine. Skriget kom fra højttaleren hvor Aquas Halloween tonede frem. Uhyggen bredte sig. Så begyndte lyset at blinke, musikken stoppede og Lise skreg op. Der lød et voldsomt tordenbrag. Tim rømmede sig og John gispede. Det var for uhyggeligt. Peter mærkede pludselig en voldsom smerte i maven og alt svimlede for ham. Han nåede lige at tænke ”Jeg er blevet forgiftet” og så sank han sammen. Peter faldt ned på gulvet og blev liggende livløs. John var hurtigst henne hos ham. Peter trak ikke vejret. Hurtigt løsnede John og Søren Peters slips, men der var intet at gøre. Peter var død. Lise skreg endnu engang op og brød hulkende sammen. Tim trøstede, men kunne ikke få øjnene fra Peter. Hans bedste ven var død.

Personerne:

 

Peter:
24 år og arbejder på etreklamekontor. Han er gode venner med Tim. Har været kæreste med Lise før hun traf Tim. Bor ved siden af Søren. Er i familie med Kai, der er Peters mors lillebror.
Tim:
25 år. Har kendt Peter i mange år. De har altid været gode venner men der gik nogle år hvor de ikke talte sammen, da Tim var blevet gift medLise der havde været kæreste med Peter.
Søren:
25 år. Bor ved siden af Peter og arbejde på samme reklamebureau, hvor han er i pakkeriet. Han hader Peter fordi han har et meget bedre job. Peter havde engang fortalt chefen at Søren havde stjålet nogle reklamevarer og derfor er Søren ikke blevet forfremmet.
John:
23 år. Har sin egen forretning hvor han sælger fotoudstyr. Han er panisk bange for tordenvejr. Det er faktisk Peters skyld, for da han var 16 år gjorde Peter John så bange under et tordenvejr, at John aldrig har glemt det.John er glad for mad og han elsker at rejse. John har gået i skole med onkel Kai
Onkel Kai:
26 år. Kai er Peters mors lillebror. De har altid leget sammen og da de blev større, tog de tit på campingtur. Peter har engang skubbet Kai i vandet under en kano tur og han var lige ved at druknefordi han ikke kunne svømme. I sidste øjeblik reddede Peter Kai, men Kai har siden hen hadet Peter for hvad han gjorde. Kai har gået i skole med John.
Lise:
24 år. Har været kæreste med Peter i 3 år. Da Peter præsenterede hende for sin ven Tim, blev de vildt forelskede i hinanden og blev gift 3 måneder senere. Lise er ked af at Tim arbejder så meget og derfor er hun begyndt at tænke på Peter og hun er lidt forelsket i ham endnu. Lise ønsker sig et barn, men Tim vil ikke have nogen for de larmer, siger han.

 

Ledetrådene til posterne

Her kunne personbeskrivelserne f.eks. ligge. Eller hvis du synes at gåden er for svær, så kan du lægge små hints ind som post.

 

Rigtig god fødselsdag!

psst: Her er løsningen:

Tina Magling
Sjovforbørn.dk
Juni 2010

 



 
Blokhus er et sknt sted om sommeren fyldt med glade sommergster, den dejlige strand, livet i byen og de mange udflugtsml i nrheden. MEN Danland i Blokhus har ogs masser at tilbyde gsterne i de kolde vintermneder. Her er det bare nogle andre ting, der trkker brnefamilierne til Blokhus. V...
Min sn p 8 r og jeg er draget p oplevelsestur i bil og har sat os for at krydse det sydsvenske Skne, blot to timers krsel fra Kbenhavn, og vi forventer at mde underskn natur, interessante sevrdigheder - masser af spndende oplevelser for hele familien! Vi har kort tid og skal opleve en mas...
Mine brn var bestemt ikke for gamle til at besge Lego House og det var jeg heller ikke. S find dit indre legebarn frem, tag p familieudflugt og glem ikke at tage en tur i klderen og lre om historien bag Lego familien og ikke mindst Lego klodsen. God tur !
Nr den vejrguderne byder p regnvejr, hvilket de jo som oftest gr, s har vi brug for at finde p noget sjovt at lave indendrs.

©2005-2017 Sjovforbrn.dk - Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk