Silkeborg - Sejt og sjovt - Sjovforbørn.dk
        
Sg udflugter  Seneste udflugter  Fribilletter for en anmeldelse    Del

Silkeborg - Sejt og sjovt!

En af forårets mange helligdage med ekstra fri bragte os til hjertet af Jylland. Tre dage i Silkeborg, hvor vi ”bare” skulle hygge os og ha´ det rart. Vi skulle hurtigt erfare, at tre overnatninger var et minimum, hvis vi blot skulle nå at nyde lidt af alt det, vi gerne ville opleve. Men skidt pyt: vi kommer da bare igen!

Vi overnattede på luksuriøse værelser i den rolige ende af byen på Ferskvandscentret og valgte derfor både at starte og slutte vores miniferie med at besøge AQUA. Læs mere om de dejlige værelser og vores besøg på AQUA her.

Latter, leg og lidt læring
Indendørs legelande er der mange af, men Gi den Gas Palads er meget mere end som så! Oplevelser, indlæring og Sundhed er visionen. Gi Den Gas Palads er først og fremmest et rart sted at være for børn i alderen 0 – 12 år og deres voksne. Her er store søskende velkomne i følgeskab med familien, men stedet er ikke fyldt op af store larmende teenagere, der ”fylder” på den kedelige måde. Derimod er Gi den Gas Palads stedet, hvor hele familien føler sig veltilpas og positivt mødt. Her er lege-, spil-, og sportsaktiviteter for alle aldre.

Indimellem er der ansigtsmaling og show med den glade frøprins, der danser og synger.

Som noget nyt kan mor og far nyde godt af intensiv Whole body vibration-træning på ”Vibro Gym”, som får Danmarks premiere på Gi Den Gas Palads. Her indrettes et særligt træningsrum med fladskærmstv etc.  Massage tilbydes også i form af en række udmærkede massagestole.  I Cafeen er der et større udvalg af drikke - både de traditionelle og økologiske - samt populære madvarer og snacks.

Cool kunst!
Silkeborg Kunstmuseum har netop ændret navn til Museum Jorn, og i den forbindelse er hele museets imponerende samling af Jorns egne værker blevet genophængt i en ny ændret ophængning. Der er blevet lavet et særligt introduktionsrum, hvor Jorns liv og virke som kunstner kædes sammen. Museet rummer de store samlinger, der blev skabt af Asger Jorn. Dertil kommer tusindvis af forskellige værker af andre kunstnere – dels fra Cobra og dels ældre, internationale kunstnere, der inspirerede Jorn, eller som kunstnerisk stod for det samme. Vores datter på 8 har som fritidsinteresse at gå til billedkunst på kulturskolen og synes, det var mega sejt at være på kunstudstilling her!  Deres særlige børneaktiviteter, som de skriver om på hjemmesiden var dog ikke til at finde.

Silkeborg Bad – even better!
KunstCentret Silkeborg bad var i sin tid et kurbad. Nu danner stedet ramme om nutidige kunstudstillinger af høj klasse, og her er der masser at kigge på for alle børn! Der spilles i den grad på sanserne, og ofte vil de skiftende udstillinger også være interaktive, så publikum selv kan tage del i kunsten. Silkeborg Bad omkredses af en smuk og interessant skulpturpark, der i den grad er med til at gøre stedet til et oplagt fælles udflugtsmål for familien. I godt vejr kan madkurven medbringes, og på en kølig dag kan der spises i caféen, hvor vi dog savnede børneretter og hjemmelavet mad. Vores datter var vildt begejstret for den aktuelle udstilling Cosmos og dens installationer, lyde, lys, farver, former og det store hus med de mange historiemættede rum!

Hovedbrud
Labyrinthia; også kaldet Labyrinternes Land appellerer selvfølgelig til børnefamilier, der elsker at bruge hoved og krop. Vi startede med at spille og løse forskellige udfordringer til hjernen indendørs i Kryptoteket, der har til huse i en ældre staldbygning, der i dag er møbleret. 

Medbragt mad og drikke kan nydes, eller man kan købe grill mad samt kolde & varme drikke.

Da vejrguderne gav plads, tog vi de udendørs labyrinter i syne. Den store labyrint er ikke bare stor i omfang men også en stor udfordring, der tager tid. Til gengæld var de øvrige labyrinter overstået på mindre end en time – samlet! Læs vores artikel om Labyrinthia her

Natur i særklasse: En levende film!
Himmelbjerget, Gudenåen og Silkeborgsøerne er lig med uvurderlige naturøjeblikke for små og store, uanset om højderne og det våde element opleves på gåben, cykel, fra bil, kano, turbåd eller blot nydes, mens man sidder sammen i familiens skød og spiser en dejlig gammeldags is og snakker om alt det, der er sket timerne forinden. Naturen kan opleves på et hav af måder. Det særlige er, at den bliver ved med at forandre sig. Præcis som en film!

Silkeborgegnen– en oplevelsesoase!
Papirmuseet Bikuben, togtur med Veteranbane, Energimuseet, Tollundmanden på Silkeborg Museum, Rovfugleshow, Jysk Automobilmuseum, skitur på Dan Parcs Søhøjlandet eller en kanotur på Silkeborgsøerne – det var nogle af alle de fristelser, vi havde oppe at vende, da vi skulle til Silkeborg.

Med sin placering i hjertet af Jylland indtager Silkeborg en central plads blandt de mange skønne danske turistmål. Her er i sandhed hjertevarme, smil og en fantastisk generøsitet, både når det angår antal oplevelser, naturens egenart og venligheden I møder!

Links

Aqua Ferskvands Akvarie http://www.ferskvandscentret.dk/aqua
Asger Jorn Museum http://www.museumjorn.dk/da/
Silkeborg bad http://www.silkeborgbad.dk/
Gi den Gas Palads: http://www.gaspalads.dk/
Labyrinthia: http://www.labyrinthia.dk/
Papirmuseet Bikuben http://www.papirmuseet.dk/
Silkeborg Rovfugleshow http://www.silkeborg-rovfugleshow.dk/
Hjejlen http://www.hjejlen.com/
Veteranbane: En af Bryrups største attraktioner er veterantoget, som kører på et stykke af den nedlagte Horsens-Silkeborg jernbanestrækning. http://www.veteranbanen.dk/
Historien Hallo http://www.historienhallo.dk/hvad.html 





Nønne Lønne Votborg
Sjovforbørn.dk
Maj 2010



 

Min sn p 8 r og jeg er draget p oplevelsestur i bil og har sat os for at krydse det sydsvenske Skne, blot to timers krsel fra Kbenhavn, og vi forventer at mde underskn natur, interessante sevrdigheder - masser af spndende oplevelser for hele familien! Vi har kort tid og skal opleve en mas...
Ungerne vil sgu ha skattejagt hver gang! Kniber det lidt med opfindsomheden? S ls med her og f det hele serveret p et slvfad.

N DET FR DE ANDRE FORLDRE !!!
En vigtig del af enhver fdselsdagsfest er forberedelserne. Her er der lagt op til forventningens glde. Involver barnet og lav hjemmelavede invitationer til den kommende fest. Det er bde billigere, mere personligt og ganske sjovt!

Her fr du den ultimative guide til sjove invitationer !
Det er nu hvor vejret bliver bedre, at vores brn mdes med de andre brn i kvarteret. Og skal vi holde dem lidt vk fra computeren, s skal vi finde p noget sjovt. Vi har fundet 10 sjove lege, der egner sig supergodt til villavejen, det grnne omrde eller den lille skov.


©2005-2017 Sjovforbrn.dk, Rugmarken 42, 8520 Lystrup, Kontakt Sjovforbrn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk