Shu-bi-dua Musical 2015/16 - Sjovforbørn.dk
        
 G tilbage Tilbage..   Sg i kalenderen  Min huskeliste  Brtspil for hele familien  Brnebogs-anmeldelser  Foresl arrangement    Del

Shu-bi-dua musical

Jeg er nået den alder, hvor jeg er vokset op med Shu-bi-duas musik og tekster. Dengang var der ikke samme opmærksomhed på, hvad man måtte sige offentligt, så jeg har skrålet med på en masse underfundige tekster.
Derfor var jeg heller ikke sen til at bestille billetter til Shu-bi-dua musicalen på Fredericia Teater, uden lige at tænke på, om teksterne, musikken og handlingen overhovedet kunne overføres til nutiden, hvor børn og unge jo ikke har samme indfaldsvinkel til Shu-bi-dua, som vi havde. Så med 3 billetter i hånden begav jeg med mig sammen med min mand og teenage datter afsted til Fredericia – uden at have nogen fornemmelse af, hvad vi skulle se.

Før start
Som de tidligere år, har Fredericia Teater hele byen med sig. I butikkernes vinduer er der opklæbet Shu-bi-duas logo samt forskellige udpluk af tekster fra deres berømte sange fx ”Kan du huske, da du bøvsede”, ”Gør som 10 ud af 9” og ”Hun kyssede mig på ærmelunden”. I byen er der tillige hængt store bannere over vejen, så Fredericia er klar – helt klar til at byde os alle velkommen.

Teatret
Da vi kom ind i selve lobbyen på Fredericia Teater, blev vi mødt af de gode gamle Shu-bi-dua numre, som blev spillet i højtalerne. Vi måtte selvfølgelig også købe et program, der var udformet som en gammel LP plade, ej, det var virkelig gennemført.

Selve forestillingen
Det er faktisk ikke specielt let, at komme med et resume af forestillingen, men jeg vil forsøge, så i håbet om, at alle vil bære over med mig - for det er jo Shu-bi-dua universet, og det er ikke altid lige let at referere – men jeg prøver.

Vi møder den unge dreng Mick, og hans 2 fantasivenner Molly og Carlos. De laver alle mulige sjove ting sammen – og besøger bl.a. hvalen Hvalborg, men Mick har ikke rigtigt nogle venner i skolen, så hans mor sender ham til en psykolog. Her får han diagnosen ”Shubi” – en slags sindslidelse.

Men Mick lover sin mor, at han vil opføre sig mere normalt, hvis bare han slipper for at blive indlagt, og det går da også sådan nogenlunde – selvom fantasivennerne Molly og Carlos ikke gør det let for den unge Mick.

Vi møder også Micks far, der holder til på værtshuset ”Moster”, hvor også Knud er. Han er jo en kedelig Knud, men til sidst viser han nu nogle helt underholdende sider af sig selv.

Mick bliver jo (som alle vi andre) også ældre, og da han bliver student, møder han pigen Sille. Sille er ikke så god til at huske, at hun har en kæreste – det sker flere gange, at hun glemmer ham i Micks nærvær, men efter en aften, hvor Mick virkelig bliver forelsket, tager hun afsted i et halv år, men de aftaler at mødes på et bestemt tidspunkt og sted i København – og så er det jo spørgsmålet om Mick og/eller Sille dukker op.

Mick har lidt svært ved at holde på et arbejde – måske fordi han har en rigtig god fantasi, og de jobs han har, lever måske ikke lige op til dette. Han har også fundet sine gamle fantasi venner igen, så da han får ansættelse på et reklamebureau, trives han.

Hvordan det hele ender, vil jeg ikke røbe her – og jeg vil også lige sige, at handlingen slet ikke er så tør og kedelig, som jeg har beskrevet den her – men jeg har desværre ikke venner som Molly og Carlos, der kan hjælpe med at gøre det hele lidt sjovere….

Forestillingen er krydret og understøttes med de kendte og helt fantastiske fortællinger fra Shu-bi-duas univers – og det hænger helt utroligt godt sammen.
Som en lille bonus, så slutter hele forestillingen af med flere af de kendte Shub sange i fuld længde.

Kiks
Der har været talt meget om de pokkers kiks. Jeg har været tæt på at bytte mine billetter på 1. række til nogle helt bagerst i salen, for at undgå at blive bombaderet med kiks.
Heldigvis byttede jeg ikke billetterne, for det var virkelig ikke et problem. Udenfor i lobbyen står der opslag om, at man beder publikum om at vente med at kaste med kiks til efter den ordinære forestilling.
Da sangen om hvalen Hvalborg så kom, blev der kastet lidt med kiks – og efter henstilling fra teatret, var det kun de lette Marie Kiks, der blev kastet med – hvilket var fint, og ingen led overlast – hverken os på de forreste rækker eller skuespillerne, der dog havde iført sig sikkerhedsbriller.

Scenografien
Den elektroniske scenografi er noget helt spektakulært, jeg var vildt imponeret. Vi står virkelig foran en bus – et tog, ja selv oplever vi Kgl. Nytorv med sne… for slet ikke at snakke om en alpetop. Det var nyskabende, utroligt, og fantastisk fascinerende. Hvis handlingen var svær at beskrive, så er scenografien helt umulig – det skal opleves, for jeg fik faktisk gåsehud flere gange i løbet af forestillingen, så utroligt var det hele lavet.

Kan anbefales.
Udenfor teatret, står det er opslag om, at forestillingen anbefales til alle mellem 0-100 år. Det viser selvfølgelig, at forestillingen henvender sig til alle, og det er jeg enig i.
Jeg så små børn komme smilende ud af teatret, og så ældre der sad og vippede med benene og endda en rollator stå helt ensom tilbage – måske har forestillingen også helbredende kræfter….

Min datter Diana udbrød efter forestillingen ”Nu er jeg blevet Shu-bi-dua fan” så enkelt kan det vist siges, for ja, forestillingen er et must for alle, der har kendt til Shu-bi-dua, og børn og børnebørn kan sagtes tages med, for Shu-bi-duas finurlige verden har ingen alder.

Shu-bi-dua the musical spiller på følgende steder og datoer:

Fredericia Teater: Indtil 29. november 2015
Østre Gasværk Teater: 21. januar til 6. marts 2016
Musikhuset Aarhus: 5. til 15. maj 2016

Maximum 6 ****** stjerner til ”Shu-bi-dua the musical” for det var virkelig en forestilling, som man bliver helt glad i låget af.

Læs mere om musicallen her: http://shubiduathemusical.dk/

Tina Magling
Sjovforborn.dk
Oktober 2015.








 

Du kan faktisk snyde dig til lidt feriestemning for ganske f penge. Find et af de kommunale badelande, som lokker med over 30 grader i luften, 28 grader i vandet og kolde is i kiosken.
Hvis du hrer til dem som straks tnker tilbage p lejrskolernes larmende store sovesale og fllesbad p gangen nr du hrer om vandrehjem, s br du mske lse med her? De seneste 10-15 r er de fleste danske vandrehjem nemlig blevet moderniseret og opdateret i en grad, s man snarere kan tale om...
Ungerne vil sgu ha skattejagt hver gang! Kniber det lidt med opfindsomheden? S ls med her og f det hele serveret p et slvfad.

N DET FR DE ANDRE FORLDRE !!!
Dyrepasser for en dag, er et sjovt og anderledes koncept, hvor man flger en dyrepasser rundt i Jyllands Park Zoo fra kl. 7 12. Der er inden aldersbegrnsning p, og dyrepasserne tager hensyn til brnenes alder. Mine brn er 9 og 12 r, og de var med til det hele lige fra at lave foder til at gr...

©2005-2017 Sjovforbrn.dk, Rugmarken 42, 8520 Lystrup, Kontakt Sjovforbrn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk