Rm Lege- og Labyrintpark - Sjovforbørn.dk
        
Sg udflugter  Seneste udflugter  Fribilletter for en anmeldelse    Del

Rømø Lege- og Labyrintpark

Bor I i nærheden af eller er I på ferie på Rømø, så kan vi stærkt anbefale et besøg i Rømø Lege- og Labyrintpark, der ligger på øens sydspids, i Havneby. Stedet appellerer både til voksne og børn, og her snakker vi børn i alle aldre.

Labyrintparken er faktisk næsten ny. Den havde første åbningsdag i sommeren 2009. Men parken er blevet taget godt imod af både fastboende og turisterne.

I labyrintparken finder man både sjove labyrinter men også anden underholdning som f.eks. lege og puslespil.

Den store labyrint er ikke så nem at finde igennem. Måske jeg er en dårlig stifinder, men jeg måtte i hvert fald tilbage en del gange og lede videre efter en forsvunden post. Det er supersjovt, og jeg vil vove den påstand at man ville kunne tage labyrinten flere gange og stadig skulle lede efter posterne. Man kan konkurrere med børnene om at komme først igennem, hvis man tør. For de er sikkert bedre til det end dig. Labyrinten er bygget op som en gammel ridderborg, hvilket også er med til at inspirere yderligere til sjov leg.

Der er også en lille labyrint, der handler om at finde dyr fra vadehavet. Den er hurtigt overstået men er en glimrende træning inden den store labyrint skal klares. Der er også en tidslabyrint, hvor det gælder om at komme hurtigst igennem banen samtidig med din konkurrent. Igen skal man passe på med at konkurrere med børnene, som bare er skarpere til den slags.

Men udover labyrinterne er der altså også en række sjove spil som f.eks. skak, sudokuer og puslespil af forskellig art. Og skulle der falde nogle dråber så kan du gå i tørvejr og spille kæmpe LUDO med kæmpeterninger. Ligesom labyrinterne er spillene gode at lave sammen i familien. Her er både noget for de store og for de små, og som voksen kan man også sagtens blive grebet af udfordringerne.

I parken er der også flere forhindringsbaner og masser af muligheder for at sidde og slappe af med en kop kaffe eller med frokosten, for stedet bør ikke ”overståes” hurtigt. Her kan man sagtens få mange timer til at gå – særligt hvis man giver sig tid til de enkelte udfordringer.

Rømø Lege- og Labyrintpark finder du i Havneby. Kør til højre ved Dayz Rømø, så kommer du lige til det. Check åbningstiderne på hjemmesiden. De åbner til påske og fortsætter indtil efterårsferien.

Rigtig god fornøjelse

Mette Juhl
Sjovforbørn.dk
2012








 

Der ligger mange sknne storbyer i Europa, hvor der ogs er masser af spndende oplevelser for brnene. Men srligt Barcelona har grebet mig og mine brn. Det er en smuk og interessent by, der byder p forskellige oplevelser for hele familien.
Ungerne vil sgu ha skattejagt hver gang! Kniber det lidt med opfindsomheden? S ls med her og f det hele serveret p et slvfad.

N DET FR DE ANDRE FORLDRE !!!
Fredericia Teater har denne gang valgt en satsning af de helt store. De har valgt, at lave en musical over historien Prinsen af Egypten. Det er noget af en mundfuld Fredericia Teater har givet sig i kast med, men med de tidligere opstninger som Aladdin, Den lille Havfrue, Klokkeren fra Notre Dame...
Kom ned i gear med brneyoga, mindfulness og afspnding. Tag en velfortjent pause sammen med ungerne og nyd at lade freden snke sig mens brnene slapper af. Vi giver tips til forskellige former for afslapning og afspnding for hele familien og hber, det snart bliver til et vanedannende frikvarter ...

©2005-2017 Sjovforbrn.dk, Rugmarken 42, 8520 Lystrup, Kontakt Sjovforbrn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk