Søg udflugter  Seneste udflugter  Fribilletter for en anmeldelse   Del denne side på Facebook

Madsby Legepark - En fantastisk legeoase

Familiehygge ved gocart banen

Gocartbanen

Legetårnet på legepladsen

Udsigtstårnet - vejen op til tarzanbanen

Gederne vil gerne snakkes med

Eventyrgrotten

Iskiosken

Udsigten over parken

Madsby Toget


På en forårslørdag i maj lagde vi vejen forbi Madsby Legepark i Fredericia for langt om længe at se, hvad alle de supergode anmeldelser og karakterer her på siden handlede om. Vi blev ikke skuffede.

Madsby Legepark er som navnet antyder en stor grøn oase for børnefamilier med aktive børn. Her er faktisk aktiviteter til en hel dags udflugt.

For det første er her et meget stort sandkasseområde med store klatretårne og rutsjebaner, gynger og meget andet. Ved siden af finder du en stor gocart-bane, som min ældste kunne have kørt rundt på en halv dag, hvis der havde været tid til det. Det er ikke bare en lille rund bane men et helt system af små veje.

Ved siden af legepladsen kan man gå op af en sjov vindeltrappe i et højt tårn, hvor man ender på en supersjov tarzanbane. Stien ned igen fører i zigzag gennem skoven hen til afdelingen med dyr - og endda dyr, der ser ud til at have det rigtig godt. Her er heste, æsler, får, lamaer, høns og forskellige andre dyr, samt en række  forskellige fugle. Flere af dyrene vil gerne snakke.

Ved siden af dyrene finder man også Tante Andante huset, som er et skønt indendørs eventyrsted, hvor du kan klæde dig ud, synge, tegne eller høre skønne historier. Det koster næsten ingenting at kigge indenfor.

I Madsby Legepark kan du også sejle på søen med robådene eller køre en tur parken rundt med Madsby Toget. Her er også masser af plads til den medbragte mad, og der er store fællesgrill, så der er lagt op til en hyggelig aften også.

Historien bag
Men hvordan kan så skønt et sted være gratis på nær enkelte aktiviteter? Forklaringen skal findes hos Fredericia kommune, som har en ambition om at være Danmarks bedste børneby.

Etableringen af Madsby Legepark var egentlig et ønske om et grønt åndehul med legemuligheder for byens børnehaver, som på daværende tidspunkt ikke havde de store muligheder i byen. Samtidigt også et sted som en familiepark for byens familier i weekenderne og sommerperioden. Parken blev etableret i 1983, og siden da har der altid været enighed i byrådet om, at aktiviteterne fortsat skulle være gratis.

I 2006 lagde mere end 250.000 gæster vejen forbi parken, der nu også er blevet registreret som en turistattraktion hos Danske Turistattraktioner.

Der er mange fuldtids og deltidsansatte tilknyttet Legeparken, der passes og plejes, og også behandles med respekt af de besøgende. I det hele taget bakker Fredericias indbyggere op om gratisprincippet, selvom det jo naturligvis koster på byens budget hvert år.

Her i Århus hvor min familie bor, har vi en stor bøn til byrådet: Tag en tur forbi Fredericia og få gode ideer. Jeg tror de fleste byer og deres indbyggere ville sætte stor pris på sådan en oase.

Transport
Vi kan kun anbefale en tur forbi Madsby Legepark. Den er bestemt en længere tur værd. Husk også at det er et glimrende stop på turen fra Nordjylland til Sjælland eller omvendt, da den ikke ligger langt fra motorvejen.

Bemærk derudover, at I har mulighed for at tage toget direkte til Madsby Legepark. Blot forlad Fredericia Banegård af udgang Vest, så er I i parken.

Læs mere om Madsby Legepark her.

Mette Juhl
5. juni 2007

 



Til en vellykket picnic hører godt udstyr. Vi har testet en række madkasser og et par picnicrygsække. Vi har også været ude at svinge med et par smarte madpakketasker i forskellige design, for at se hvordan de fungerer i praksis. Glæd dig til gode tips til fornuftig transport af madvarerne. Det er e...

 Læs mere her

Igen i år kommer verdens sjoveste byggeplads – LEGO® World til Bella Centret i vinterferien. Der vil være masser at muligheder for både store og små at udfolde sig og skabe egne kreative konstruktioner og ikke mindst lege i et hav af LEGO klodser.

 Læs mere her

Et besøg i Kolding står først og fremmest i kulturens tegn, hvad enten man er stor eller lille. Byen vrimler af fantastiske muligheder for at opleve kultur i mange forskellige facetter. I flere år har kommunen satset målrettet på kunst, kunsthåndværk, design og arkitektur.

 Læs mere her

Gode spil rimer på timevis af intens leg og læring uanset hvilket spil vi vælger, at vi giver os i kast med. Sjov for børn giver dig her en guide til årets vel nok bedste brætspil. Guiden kan bruges til gaveindkøb, men også som input, når familien trænger til at få fyldt benzin på det hyggelige samv...

 Læs mere her


©2005-2011 Sjovforbørn.dk, Grønnegade 93, 1., 8000 Århus C, Kontakt Sjovforbørn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk