Jul på stranden! - Sjovforbørn.dk
        
Sg udflugter  Seneste udflugter  Fribilletter for en anmeldelse    Del

Jul på stranden!
- i samarbejde med Naturkatapulten.dk

Masser af plads, et paradis for tingfindere og et altid foranderligt hav gør en julestrandtur til et familiehit.

Danmark har mere 7.300 km kystlinje, og på nær ganske få steder, må I faktisk tænde bål overalt. Det er en sjov vinteraktivitet. Lav bålet tæt ved vandet, så er det også lettere at slukke det bagefter. Hvis I er til noget meget sødt, er skumfiduser nemt og hurtigt. Det tager ofte kun et øjeblik i ilden, så er de er klar.

Men det allerbedste er stegte æbler. Stik gerne pinden hele vejen igennem kernehuset. Æblet stikkes så ind i ilden – faktisk kan I blot lægge pinden i bålet og vende den, når æblet er sort. Når æblet er helt sort på alle sider, tager I pinden ud af bålet. Hold fast i pinden med den ene hånd og brug så en kniv og skrab den sorte og forkullede skræl af. Bid direkte af æblet (pas på, det kan være meget varmt) eller skær stykker af og spis. Det er en himmerigsmundfuld midt i kulden på stranden.

Bål på stranden
Husk til bålet:
• Brænde, gerne små stykker, gjort klar hjemmefra.
• Tændstikker
• Tændbriketter eller lidt tændvæske.
• Pinde til æbler eller skumfiduser.
• Æbler eller skumfiduser.
• En kniv til at skrabe æblet. (Den behøver ikke at være skarp).
Sluk bålet, inden I går derfra.

Vinden hersker næsten altid på stranden. Derfor føles strandbesøg om vinteren ofte som en kold oplevelse. Så husk flere lag tøj, også på benene, og hue + vanter.
Næsten overalt må I lave bål på stranden. Dog ikke,  hvor der er bevoksning.  Men er I tvivl, så kontakt kommunen og hør, om der er særlige regler.

Dyreliv på stranden
Om vinteren trækker krabber og fladfisk ud på dybere vand. I mange fjorde og bugter overvintrer til gengæld rigtig mange andefugle. Det er både svaner, gæs og mange forskellige ænder. De kommer oppe nordfra og finder mere føde i Danmark. Om sommeren har vi et par tusinde edderfugle, men om vinteren er her ½ million edderfugle. Edderfuglens dun er verdens bedste isolerende materiale, og en 500 g edderdunsdyne koster mindst 10.000 kr.

Nyt design til skaller
Strandskaller er i sig selv meget dekorative, men I kan fremhæve deres smukke mønstre ved at male dem i en bundfarve og bagefter dekorere dem med en kontrastfarve. Skallerne kan hænge alene, flere sammen eller måske sættes på en guirlande. Skallerne er svære at bore huller i, da de ofte går i stykker. Men med lidt øvelse kan det lykkes. Bor et hul, inden I maler og dekorerer, så alt arbejdet ikke er spildt, hvis nu...
    
Skaller med perlevedhæng
Med snoede skaller kan I udnytte den fine fordybning, der markerer sneglens hus. Guldtråd fremhæver den smukke facon og gør det færdige ophæng ”julet” på en fin og diskret måde. Sæt guldtråden fast med lim og sno den stramt. Sæt evt. små glasperler på snoren til sidst.  

Dekorer sten
Det er altid sjovt at finde sten, der er runde, glatte, smukke, skarpe, har hul i osv. Derudover kan I også tage helt ”almindelige” sten med hjem og male. Det er sjovt hyggesarbejde, hvor en limpistol kan hjælpe med at sætte sten sammen, hvis I vil lave en juletrold eller nisse.

Krabben og strandloppen
Det er en rigtig god “få-varmen-leg” for hele familien. I skal helst være 4 til legen. 3 tager hinanden i hænderne og slutter kreds. En i kredsen er strandloppen og den 4. person, der står uden for kredsen er krabben, som skal fange strandloppen. I må ikke slippe hinandens hænder, og så gælder det om, at kredsen skal dreje rundt for at undgå, at strandloppen bliver fanget/rørt ved. Legen giver varme i hele kroppen og er god træning til dansen om juletræet. Skift ofte krabbe og strandloppe.






 

På tur med Naturkatapulten.dk

I Danmarks Naturfredningsforening arbejder vi for, at alle børn og børnefamilier får flere muligheder for og lyst til at komme ud i naturen. Oplevelser i naturen gør os sundere, gladere og klogere. Få friske ideer til sjove, slidstærke og grønne minder på www.naturkatapulten.dk

 


Masser af plads, et paradis for tingfindere og et altid foranderligt hav gr en julestrandtur til et familiehit.

WOW-park er en stor udendrs legepark med mulighed for sved p panden, og hjde udfordringer i trtoppene.
Vinteren er et perfekt tidpunkt til at hygge sammen med familien. Brtspil har bl.a. den fordel, at de kan samle generationer. Vi har spurgt Nordisk Spil, hvilke brtspil, de kan anbefale til familien.
De tre weekender i december frem mod jul har Hjerl Hede bent lrdag og sndag med julelevendegrelse. Man kan opleve den gode gamle jul med arbejdende vrksteder samt butikker, hvor man kan kbe friskbagte kager med hjem lkker ost eller nogle af de hndvrksfremstillede ting.

©2005-2017 Sjovforbrn.dk, Rugmarken 42, 8520 Lystrup, Kontakt Sjovforbrn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk