Hold en grum og gyselig fest! - Sjovforbørn.dk
           
Sg brnefdselsdag  Ls om brnefdselsdage  Alle brnefdselsdagsideer  Foresl brnefdselsdag  1-2 r  3-4 r  5-6 r  7-10 r  11-14 r  15-18 r    Del

Hold en grum og gyselig fest!
- Den ultimative guide....

Hvem får ikke lyst til en super uhyggelig og sjov fest, når mørket melder sin ankomst? Halloween er den oplagte anledning, men hvorfor ikke holde spøgelsesfest eller en anden tema(fødselsdags-)fest, hvor ingredienserne er uhygge, skræk & mystik? Ungerne vil elske at klæde sig ud og få en fest fuld af grumme overraskelser!

Vi giver dig her en række nemme og billige ideer til at holde en uhyggelig fest. Du kan bruge forslagene til børnefødselsdagen, klassefesten eller til den kommende Halloweenfest, hvor du blot tilsætter græskar i udsmykning og menu. Her har jeg taget udgangspunkt i en 11 års fødselsdagsfest med gys og gru som tema.

Indbydelse
Allerede i indbydelsen skal du vise og fortælle gæsterne, at den kommende fest bliver smadder skræmmende! En invitation udformet eller pyntet som et spøgelse er en oplagt ide, eller du kan finde forskellige gratis skabeloner på internettet ved at søge på ord som indbydelse, invitation, uhygge, gys, gru, spøgelsesfest, Halloween, print, gratis, osv.

Hos Arla findes fine ideer til en Gys & Gru temafest, og også et forslag til en indbydelse inkl. skabelon: http://www.arla.dk/Born-og-Oplevelser/Foraldre/Fester/gys-og-gru-fest/
Hvis ungerne er en smule større og forstår lidt engelsk, er der ikke spor i vejen for, at du kan søge på engelsk og derved udvide dine hits betydeligt. Især ved at søge på Halloween, Party, Invitations og free får du meget at vælge mellem. Et enkelt eksempel er: http://familycrafts.about.com/od/halloweenprint/a/prhallwinvite.htm

Hvis I har lyst, kan du også vælge at gå på biblioteket og låne en hobbybog, og deri finde en skabelon til  indbydelsen. Du finder hobbybøgerne under DK5= 64.2. Jeg vil bl.a. gerne foreslå dig flg.

64.2 Branderup, Lisbeth: Sjove fester / Lisbeth Branderup ; illustrationer: Richardt Branderup ; fotos: Torkel Dyrting. - 1. oplag. - [Skanderborg : Klematis, 1992. - 79 sider : ill. (nogle i farver) Forslag og ideer til fire temafester for børn i alderen 3-15 år: En cirkusfest, bondegårdsfest, Tahitifest og en havfest. Til hvert arrangement beskrives bl.a. indbydelser, borddekorationer, pynt, hatte samt mad- og drikkeopskrifter Fra 11 år

64.2 Bébe, Dorthe: Vild med gys og gru / tekst: Dorthe Bébe ; foto: Allan Sørensen ; tegninger: Jakob Kramer. - 1. udgave. - Fredericia : 55° Nord, 2006. - 35 sider : ill. i farver ; 14 cm. - (Vild med ; 4) Aktivitetsforslag omkring gys og uhygge. Man hører om halloween, tro og varsler, uhyggelige væsner, m.m., ligeledes ideer til uhyggelig bordpynt, ulækker mad, makabre skyggespil, udklædning mm. Fra 10 år

64.2 Ahnstrøm, Svend: Sjove børnefester / Svend Ahnstrøm ; foto: Dennis Rosenfeldt. - Kbh. : Lademann, 2002. - 48 sider : ill. (nogle i farver) Inspiration til fester med forskellige temaer: sørøver-, popstar-, gangster-, nisse-, video-, spøgelses-, og pyjamasfest. Med forslag til indbydelseskort, mad, kager, drikke, bordpynt og lege Fra 12 år

En anden særlig anbefalelsesværdig bog er flg.
Børnenes fødselsdagsbog / Katrine Klinken

Udklædning
Hvis du har lyst, kan festen inkludere udklædning. Vigtigst af alt er, at gæsterne ved klar besked om hvad der forventes. En anden mulighed er, at du sørger for nogle uhyggelige masker, der lægger ved hver kuvert. Du kan finde nemme ideer i diverse hobbybøger. 

Udsmykning og dekoration
At pynte op, så stemning bliver den helt rette, er et must. Det kan sagtens gøres, uden at du behøver at købe en hel masse fancy færdig pynt eller sidde krumbøjet over papir og saks. Nemme løsninger er også helt okay. Vælg det der passer til dig, dit budget og som er med til at gøre oplevelsen tilpas sjov og mindeværdig for dit barn.

Af lette løsninger, som jeg selv har brugt til min datter Milles 11 års fødselsdag, er blandt andet sorte balloner, gamle hvide lagner ud over alle møbler, hvide duge på bordene og at dække vinduerne med sorte plastiksække der blev sprættet op. I opnår en rigtig god effekt med de sorte plastiksække, som gør rummet dunkelt uanset hvornår på eftermiddagen festen starter, eller hvornår på året der festes! De gamle lagner og de hvide duge blev købt ganske billigt i den lokale genbrugsbutik sammen med hvide dynebetræk, vi hev over et par vattæpper, så gæsterne havde lidt at slænge sig i.

I vinduerne og fra lampernes ledninger (tværs hen over loftet) hang to slags afhuggede hænder: popcornhænder (popcorn fyldes i alm. klare, tynde engangshandsker af den slags man fx bruger når der skal males) og desuden oppustede ballonhænder (hvide latexhandsker af den slags man bruger indenfor sundhedsfag – de fås dog både i større supermarkeder, Matas og Apotek). Effekten var alle tiders!

Rundt omkring i hele hjemmet hang vi udklippede spøgelser, edderkoppespind og edderkopper op som kunne give en rigtig uhyggelig stemning. Skabelonerne fandt vi i hobbybøger. Særlig anbefalelsesværdig er ”135 uhyggelige skabeloner” af Melike Fürstenber der udkom sidste år, se fx 135 uhyggelige skabeloner af Melike Fürstenberg

Vi brugte også de fine gratis skabeloner på Phistermedisters hjemmeside: http://www.phistermedister.dk/images/pdf/Halloween_klip_oktober.pdf

Som en del af iscenesættelsen havde vi på det lokale bibliotek lånt musik, der passede til temaet. Musikken spillede i baggrunden, da gæsterne ankom til festen. Mon ikke det var med til at give kuldegysning? Søg i den lokale biblioteksbase på fx Halloween, uhygge, gys – og vælg så musik under materialetype. Eller du kan bruge Bibzoom.dk og lave din helt egen playliste med de numre, du synes om.

Som en ekstra morsomhed formede vi et spøgelse af et lagen og satte i en lænestol. Indeni hovedet var en ballon og rundt om en snor. Med tusch malede vi ansigt.

På bordene kunne gæsterne finde flip – flapper der passede til temaet. De var lige til at printe ud ganske gratis fra Mamma Kreas fantastisk fine hjemmeside: http://mamma-krea.blogspot.dk/search/label/Halloween – du skal via det lille link til Gratis Skole: www.gratisskole.dk/?mod=dokument&id=1255 , hvor der er en stribe fine materialer til Halloween temaet. Vi printede flere ark ud til flip-flappere, og de blev meget vel modtaget!

Andre nemme tips til:

Pynt op med masser af stearinlys, i farverne sort og/eller hvid. Brug gerne spejle som en del af oppyntningen, da det giver en fantastisk effekt – også sammen med lysene.
Erstat de hvide lyspære med farvede af slagsen for at skabe en anderledes, mystisk stemning. Ikke mindst i de rum hvor I er nødt til at have elektrisk lys tændt, er det en god ide.

Find nogle visne efterårsblade og placer dem rundt omkring i små grupper, så du giver gæsterne en oplevelse af at være efterladt i et tomt, gammelt hus ude i en skov.
Hvis festen afholdes til Halloween skal der naturligvis også pyntes op med de klassiske græskarhoveder ude og inde.

Baggrundsfilm! Find en gammel kitschet gyser i sort-hvid fra filmenes barndom, og sæt så filmen til at spille i baggrunden. De gamle speciale effekts er på én gang vildt gennemsynlige og super uhyggelige.

Se om børneværelset gemmer på uhyggeligt legetøj (mus, afrevne lemmer fra dukker, edderkopper osv.), der kan lånes ud som skræmmende, mystiske og grumme rekvisitter til festen. Læg legetøjet på bord, buffet og i vindue.

http://kreativcatja.blogspot.dk/2011_10_01_archive.html (uden vejledning) er der flere morsomme og originale bud på at pynte op til din fest.

Skal det gå hurtigt kan du masseproducere spøgelser, græskar, flagermus og andre figurer ved at lave en guirlande. Princippet er at folde en strimmel papir som en træk harmonika og tegne et mønster på den øverste del, som du derefter klipper ud – dog ikke helt ind til kanten hvor papiret folder. Du kan lime eller klipse flere guirlander sammen til en lang en af slagsen. Nemt og billigt! Se fx : http://www.udeoghjemme.dk/KREATIV/Hoejtider/halleween2.aspx

Mad og drikke
Til den uhyggelige fest hører klam, ækel og ulækker mad.  Almindelig lækker mad som ungerne godt kan lide serveres, men lav menukort/skilte med ækle navne. Hvis du har mod på det er det festligt at gøre noget ud af anretning og dekoration, men husk at maden ikke må se al for autentisk og ulækker ud! Så bliver den ikke spist! Ingen har lyst at proppe en noget i munden, der reelt ligner en blødende afrevet finger. Maden skal fremstå appetitlig og ikke al for skræmmende. Det vil trods alt være ærgerligt, at maden ender med kun at være et udstyrsstykke og ikke gør gavn dér hvor den tiltænkt.

Fødselaren Mille ønskede sig traditionel fødselsdagsmad, som vi prøvede at omsætte til det grumme univers. Samtidig var udfordringen at lave mad, der var håndholdt da gæsterne ikke skulle sidde ved et spisebord pga. pladsmangel, men i stedet sidde og hygge sig rundt omkring i hele stuen.

Vi kastede hvide lagner ud over sofa, madrasser på gulvet og lavede en buffet. Maden blev præsenteret med menukort, så de sjove navne rigtig kunne fremhæves til megen morskab! Menukort kan varmt anbefales at lave, eller du kan sætte skilte i fadene, så gæsterne hjælpes i den rette – ulækre– stemning.

En KLAM menu!
Til Milles 11 års fødselsdagsfest lød menuen på følgende, som du kan lade dig inspirere af:

Mugne minipizzaer
: pizzadej med grøn farve (alternativ finthakket spinat eller persille) ost drysses på når de lunes sammen med lidt persille. I stedet for kan du lave alm. pizzaer der pyntes, så de ser uhyggelige og klamme ud (find billedforslag på nettet).

Blodig tarmsalat
: spaghetti/makaroni-salat i tomatdressing med sort-øjebønner. (Serveres i klare engangskrus med en lille kagegaffel eller ske. Du kan evt. printe nogle klamme labels ud og klistre på krusene).

Knogler med fyld
(fx af butterdej el. tærtedej): hytteost og spinat, løg, hvidløg + al. ost (mug) – i stil med pirogger. Du kan købe en udstikker formet som en knogle, eller du kan forme som forskellige knogler der sidder rundt omkring på kroppen så der er ”knogler” i forskellige størrelser. Prøv også samosa-fyld med kartofler, karry og ærter eller du kan bruge det du har lyst til.

Afhuggede sprøde fingre
: brødpinde m. en mandel der er malet rød. Find en god opskrift på grisini og form så afhuggede fingre, der ridsedes som linjerne i knoerne og pensles, så der kan drysses med lidt flagesalt (eller sesam). Neglene er afskallede mandler, der lægges i rød frugtfarve. Vi brugte en opskrift fra den morsomme bog ”Magisk monstermad” af Shane Brox, der kan lånes på biblioteket.

Afhuggede gule fingre i dip
: i en skål med tyk cremet tzatzikilignende dip af græsk yoghurt smagt til med hvidløg, citron, dild og mynte placeres fem fingre. Vi fik inspiration på nettet, hvor vi faldt over et skræmmende billede og amerikansk opskrift, der kaldte på at blive efterprøvet. Fremgangsmåden er flg. Du skræller fire lange tynde gulerødder og en tyk til tommeltotten. Med en kniv skæres der nu et skrå snit øverst oppe. Nu kan du vha. af tyk flødeost – fx Philidelphia – lime en fingernegl i form af en halv afskallet mandel på. En flækket afskallet mandel eller en skive mandel fungerer fint som fingernegl på hver top! Stik fingerne ned i dippen ved servering.

Dekoration på buffeten: et blomkål kogt i med rød frugtfarve eller sammen med en håndfuld ituskårne rødbeder vil gøre det ud for en blodig hjerne!

SØDT
:
Spøgelseskage. Fødselarens yndlingskage beklædes med hvid glasur eller eksempelvis flødeskum. Eller du kan bruge guf sådan som Katrine Klinken foreslår i ”Børnenes fødselsdagsbog” hvorfra vi fik ideen med at give spøgelset øjne af tomme æggeskaller. Æggeskallerne skolede jeg for en sikkerhedsskyld, og i bunden af dem lagde vi en jumborosin der gjorde det ud for iris (brug hvad I har).

Edderkoppekage
: Milles anden favoritkage blev beklædt med sort fondant. Det kan købes i mangen en butik (større supermarkeder, flere isenkræmmerbutikker der forhandler bageudstyr, diverse netbutikker osv.). Edderkoppemønsteret laves af alm. hvid glasur(flormelis + kogende vand), men har du lyst, kan hvid chokolade også bruges her. Pynt gerne med en enkelt edderkop – af slik eller en legetøjs version, hvis du da ikke er kreativ og udformer en selv.

Bananspøgelser
på fad: inspireret af et billede på nettet hvor jeg havde set halverede bananer stå iklædt kokos og ligne grumme spøgelser, tog jeg udfordringen op og fik tryllet vores egen version ud af det vi havde i køkkenskabet. Bananerne skæres over – ikke lige på midten (for så bliver de lige høje og du vil gerne have lidt højdeforskel) og derefter vendes de i en blanding af citron- eller appelsinsaft og lys sirup så der både er noget syre og noget klister på én og samme gang. Efterfølgende kan bananer vendes i kokos og få øjne af rosiner. Mulden valgte jeg at lade blive en stor lækker portion rosiner og disse blev vendt med lidt choco pops ligesom der blev sået smukke roser i form af tranebær i den sorte muld. Smukt og smagfuldt.

Grumme marengs
: egentlig var ideen at bage høje – juletræs formede – marengs som ville ligne spøgelser og som skulle pyntes som sådanne vha. mørk chokolade (øjne & mund), men da vores marengs viste sig at blive flade ændrede vi koncept. Vi smeltede mørk chokolade og lavede grumme og gyselige ansigter på de sprøde og lækre marengs. Det faldt lige i gæsternes smag! En anden mulighed er at lave disse spøgelsesmarengs som jeg først fandt efter festen: http://www.1000ideer.dk/detaljevisning.asp?AjrDcmntId=1157
Slikposer hører også til. Jeg forsøgte mig med at putte slik i de klare plastikhandsker, der imidlertid var for sarte til de tunge godter og gik itu. I stedet blev der formet små spøgelser vha. bagepapir. Hver slikpose blev lavet på et stort (!) ark bagepapir, der blev samlet med en elastik og rundt om ”kuglen” med slikket i blev der nu tegnet spøgelsesansigter af den allerværste slags.

Andre tips:
Kokosmakron-spøgelser er en nem og sød afslutning på en uhyggeligt fest. Se ”Børnenes fødselsdagsbog” af Katrine Klinken.
Frugtfarve er din ven når du skal trylle klam, mystisk og ækel mad og drikke frem. Du kan også komme ret langt ad naturlig vej med rødbede, spinat, persille, gurkemeje, Ribena og andre farverige levnedsmidler. Slik er et andet trick du kan bruge til at lave sjov med da slikhylderne bugner af orme, edderkopper og andet klamt kravl, der vil tage sig ulækkert ud hvis du præsentere det sammen med mad og drikke!

Søg på Google under fx Halloween, spøgelsesfest, uhygge, fest og mad – og vælg billeder. Du kan også lave søgningen på engelsk. Det vil give dig en imponerende mængde fotografier, du kan bruge som inspiration til hvordan du kan dekorere og pynte almindelige, populærere retter, så de får et skræmmende og uhyggeligt twist med få virkemidler.

Drikke

En velkomstdrik af blodpunch med en afhugget hånd er den oplagte start på en grum fest! Du fryser cirka en liter rødt saftevand – fx Ribena – i en gummihandske. Sørg for at gøre god plads i din fryser og placer gummihandske til "støbeform" på noget fleksibelt underlag, som eksempelvis frosne ærter, så hånden kan blive frosset i en fin facon med stive lige fingre. Vi frøs en hånd nogle dage i forvejen som generalprøve, for at teste hvordan det bedste resultat blev opnået. Desuden valgte jeg at fryse to afhuggede hænder, så der var en ekstra til at lægge i bowlen efterhånden som den første blev optøet. Ved servering tilsatte vi blåbær og brombær, der gjorde det ud for blod.

Sodavand, saft og vand blev piftet op vha. af disse seje etiketter, der er lige til at printe ud ganske gratis. Du finder dem hos Badut, der har flere fantastiske ideer til din skræmmende Halloween fest: http://badut.typepad.com/badut/2011/10/sodavandsetiketter-til-halloween.html

Underholdning

Ingen fest uden skæg og ballade. Underholdning må der til! Her får du ideerne fra Milles 11 års fødselsdagsfest og et par til, så du kan strikke den underholdning sammen, der passer allerbedst til jeres kommende fest.

Konkurrencer er altid godt og vi kastede os ud i et par stykker af slagsen.
Hvem kan først lave en mumie vha. toiletpapir?! Lav hold med tre, fire børn på og husk, at bruge kvalitetstoiletpapir da discountpapir knækker alt for let, og gør det umuligt at få mumiens indpakning til at hænge sammen.

"Øjenæble-kapløb": Kog nogle æg, og mal iris og pupil, ved at lave nogle tynde røde streger ud på øjet, så det kommer til at se blodsprængt ud. Placer så øjet på en ske, så øjet fungerer som en stafet, der skal afleveres. Du kan evt. også bruge en bordtennisbold, men bemærk at den er en del lettere og derfor er mere velegnet til indendørs øjenæble-kapløb! Hvis festdeltagerne ikke er helt små, er det en god ide at bruge en bane med forhindringer.

Dødbold: en farefuld leg der vist ikke kræver nogen nærmere introduktion; ellers kan du kigge her: http://www.legepladsen.dk/leg/stikbold

I den sorte sæk! Sækkeløb med forhindringer. Vi brugte den lokale legeplads som ”bane”, men du kan også opstille forhindringer. Evt. kan samme forhindringsbane genbruges ved øjenæble-kapløb.

Film: Coraline eller en anden uhyggelig en af slagsen. Instruktøren Tim Burtons film er oplagte mente Mille på 11 år. Biblioteket har massevis af uhyggelige film du ganske gratis kan låne, men husk at tjekke aldersmærkningen! Allerbedst er det at vælge en film, du har set med dit barn og kan stå inde for.
 
Uhyggelig musik kan bruges til stop-dans eller ballondans. Milles gæster tog en omgang ”dødbringende” stop-dans.

Andre ideer:
Oplæsning af en uhyggelig historie i stearinlysets skær er altid et sikkert hit. Men øv dig på forhånd så du ved hvor og hvordan du skal lægge betoningen. Biblioteket har korte, uhyggelige noveller, der er velegnede.

Klamme sansekasser lægger op til en ulækker konkurrence, der nok skal hive point hjem! Lad gæsterne føle på forskellige typer indvolde og andre skrækindjagende ting i form af kogt spaghetti = tarme, vindruer uden skind = øjne, diverse skrællede rodfrugter – fx gulerødder, rodpersille, xxx = knogler, en dåsefersken = leveren, osv. Brug hvad du har i køkken og skuffer: brun sæbe, rosiner, en klat dej, put hver ting i en skål der placeres i en papkasse med overdækket stof hvorefter de modige gæster kan gætte løs.

BOO!

Gys, gru og Halloween er populært til en temafest hvor drenge og piger kan more sig med alt det, der til hverdag er ”forbudt”. Vi drages som mennesker mod det mystiske, mærkelige og sære – og altså også det uhyggelige. Glæd jer til at feste med mørkets kræfter, døden og det onde som gæst. Det skal nok blive morsomt for en stund at feste på super uhyggelig vis!

Nønne Lønne Votborg
Freelance skribent
Sjov for børn, 2012

 

 








 

Det er nu hvor vejret bliver bedre, at vores brn mdes med de andre brn i kvarteret. Og skal vi holde dem lidt vk fra computeren, s skal vi finde p noget sjovt. Vi har fundet 10 sjove lege, der egner sig supergodt til villavejen, det grnne omrde eller den lille skov.

Hvis familien trnger til en sjov dag sammen, er der masser af muligheder i den stjyske hovedstad, som nemt kan ns med tog.
Nr den vejrguderne byder p regnvejr, hvilket de jo som oftest gr, s har vi brug for at finde p noget sjovt at lave indendrs.
Vi har til stor begejstring tilbragt psken p Absalon Copenhagen Camp ved Rdovre, som er en DCU campingplads. At det er en DCU campingplads betyder blandt andet, at man som DCU medlem ikke betaler for brn under 12 r. Derudover er der andre fordele som gratis hund og gratis bad, som kombineret me...

©2005-2015 Sjovforbrn.dk, Rugmarken 42, 8520 Lystrup, Kontakt Sjovforbrn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk - Se også www.Spassfurkinder.de for sjov i Tyskland