Søg udflugter  Seneste udflugter  Fribilletter for en anmeldelse    Del denne side på Facebook

Family Farm Fun parkerne i Nordjylland

Kaninslottet

Kaninvæddeløb med præmier til børnene

Søde og kælne kaniner

Cykelbåde på den lille sø

Sjovt at lege i halmballer indenfor

Show med den lille Chihuahua

Chihuahua bilkørsel

Gocarts

 

 

 

 

 

 

I Nordjylland har de et særligt koncept, der mærkeligt nok ikke har bredt sig til resten af Danmark. Bondegårde, der blander bondegårsdyr og legeplads. Du finder dem i Aalbæk lige syd for Skagen, i Hirtshals og i Løkken.

Family Farm Fun Park
Vi besøgte Family Farm Fun Park en torsdag i juli måned, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, og hvor mange valgte at tage en tur til stranden. Der var nu stadig en lind strøm af besøgende, der havde lyst til et bondegårdsbesøg den dag, så der var masser at lave for Olga, der driver stedet sammen med sin mand Ole.

Family Farm Fun Park byder på klappeglade bondegårsdyr som kaniner, heste, geder, får og æsler. Kaninerne kan man godt opgive at tælle. Der er simpelthen så mange, og der var rigtig mange kaninunger i forskellige aldre (De små var ikke helt klappe-klar endnu).

Midt på dagen deltog kaninerne også i et kanin-væddeløb med en gulerod som gulerod !! Det er bare en af de aktiviteter, der ligger spredt udover dagen i Family Farm Fun Park. Man kan bl.a. også opleve en tur i traktor med vogn, fodringer, snobrødsbagning, rideture på ponyer og meget mere.

Gederne var også meget glade for selskab, og der var udover nogle helt små gedekid, som var lidt generte, også 3 frække trillinger, hvis mor måtte se opgivende til mens de 3 sneg sig ud af indhegningen for at gå på opdagelse blandt gæsterne. Ved indgangen får man udlereret en lille pose med foder til hvert barn, så man har lidt til geder og kaniner. Derudover er man velkommen til at plukke græs og fodre med.

Der var også heste, som det var muligt at få sig en ridetur på, og masser af gæs, høns, ænder mm. at kigge på.

Og også legepladser..
Farm Fun begrebet i Nordjylland inkluderer også legepladser. I løkken er der gocarts, rutsjebane, gynger og en rigtig traktor til at kravle rundt i.

Derudover er der også vandcykler på en hyggelig lille lavvandet sø.

Indenfor er der halmballer at lege i, bordtennis og bordfodbold.

Stemningen på stedet var afslappet og hyggelig, og børnene på 3,5 og 7 år havde nogle rigtig hyggelige timer i selskab med de søde dyr.

Andre Farm Fun parker
Har du lyst til at opleve Family Farm Fun Park eller et af de andre 2 steder, så læs mere om dem her:

Læs mere om Family Farm Fun Park i Løkken her.
Læs mere om Farm Fun i Aalbæk her.
Læs mere om Hirtshals Fun Park her.

I forhold til en zoologisk have er der naturligvis ikke engang en brøkdel af de dyr, man finder der, men for små børn er en tur på en bondegård en kæmpe oplevelse. Det at komme til at klappe en ged og en kanin og opleve nærheden med dyrene er super for små børn.

Man skal ikke forvente store fine investeringer her. Der er intet forkromet, og det ville også passe dårligt ind. Til gengæld finder man en meget personlig ånd, da det er familier, der driver stederne.

Er der flere??
Skulle jeg nu tage fejl, og Farm Fun begrebet også er andre steder i landet, så skriv straks til os.

Mette Juhl
7. juli 2008

 



Kender I det, at man kører forbi noget, hvor man tænker at det burde man måske kigge ind og se nærmere på? De fleste der tager til Rømø, kører på et eller andet tidspunkt forbi Naturcenter Tønnisgård, og her er et af de tilfælde, hvor du rent faktisk bør sætte tid af til et besøg, for her er meget a...

 Læs mere her

En tur i skoven behøver ikke være med mor og far i hånden og helt vildt kedelig. Man kan også se det som en hyggelig tur ud af huset med veninderne og vennerne. Tag en tur i skoven med soveposer og telt og få en god oplevelse.

 Læs mere her

Alle forældre kender det. Aftensmaden skal laves, men ungen har ikke tænkt sig at sætte sig pænt på stuegulvet for at lægge puslespil. Løsningen bliver i ni ud af ti tilfælde at tænde for fjernsynet og få velsignet ro til madlavningen. Men roen kan være dyrekøbt, for med den følger en nagende dårlig...

 Læs mere her

Når anemonerne bryder igennem skovbundens visne blade, er sommeren lige om hjørnet. Det er på samme tid, man aner et lysegrønt skær i skovens træer, og vi nyder, at solen har fået mere magt.

 Læs mere her


©2005-2011 Sjovforbørn.dk, Grønnegade 93, 1., 8000 Århus C, Kontakt Sjovforbørn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk