Søg udflugter  Seneste udflugter  Fribilletter for en anmeldelse    Del denne side på Facebook

Danmarks elmuseum ved Tange Værket!
Lyn og spænding i luften...

Larmen er voldsom – og rummet mørklagt. Pludselig flænger et lyn gennem luften. Og et til. Og endnu et… Vi er i højspændingstårnet på Energimuseet ved Tangeværket, hvor man kan opleve alt om elektricitet. 

Blandt de mange udstillinger, museet råder over, er disse specielle installationer i højspændingstårnet de mest imponerende. Konstruktionerne har rødder tilbage til Danmarks verdensberømte atomfysiker Niels Bohr, som også arbejdede med de meget høje spændinger og elektriske udladninger, som vi kender fra lynene i tordenvejr.  Al den energi… og hvad sker der nede i atomerne…?  Det handlede det om for Niels Bohr.

I dag går forskningen ikke på disse ting, så anlægget står nu på Energimuseet, der er indrettet i bygningerne omkring vort største elkraftværk ved Tangesø, hvor vandkraften fra Gudenåen udnyttes til elektricitetsproduktion.

På museet kan man opleve hvordan elektriciteten har forandret vort liv fra år 1900 til i dag. I en rigtig god udstillingsform oplever man udviklingen af hele vor elektricitetsbaserede hverdag og overraskes over, hvor mange af vor dages bekvemmeligheder, der faktisk hurtigt blev opfundet i 1920’erne.

Man oplever, udviklingen af en lang række af vore selvfølgeligheder i vores dagligdag – og selvom meget taler til nostalgien i det ældre publikum, er det meget illustrativt for den yngre gæst, hvordan det, vi i dag opfatter som selvfølgeligt, har haft sin udvikling – og hvor besværlig den undervejs har været. Mobilos, I-pod osv. – og så Valdemar Poulsens stålbåndoptager – og Bells tidligste telefoner…

Museet har et stort afsnit med præsentation af de fysiske love i elektricitet, magnetisme, bølgelæse, hvor man som gæst kan prøve at se fysikforsøg, der viser, hvad, der sker – og hvad forklaringerne på, hvorfor vores tekniske verden fungerer, som den gør. Her kan der leges – og har man som forælder en smule begreb om fysikkens og elektricitetens love, kan man virkelig formidle en forståelse af det, der sker nede i alle vore apparater. Men er man blank på det tekniske, kan det godt blive lidt sjov leg, hvor man ikke helt forstår, hvad museet forsøger at vise. Og legen er jo ikke at foragte.

Energimuseet er et sjovt sted. Har man den mindste tekniske åre, vil man nyde at gå rundt på det store areal, der også byder på energiproblematik, vind- og solenergi og ikke mindst selve elproduktionen på vandkraftværket, som man kan opleve på stedet også.
Der er guidede ture, der er en skoletjeneste, men ikke i den forstand tilbud til børn som målgruppe på museet. Men læg vejen forbi, om du er i nærheden. Det er sjovt for børn og voksne i alle at perspektivere den hverdag, vi lever i, med den historiske udvikling.

Information

Energimuseet
Bjerringbrovej 44
8850 Bjerringbro
info@energimuseet.dk
tlf. freecall på hjemmesiden: http://elmuseet.net.dynamicweb.dk/

Læs mere om stedet:
Energimuseet på Sjovforbørn.dk

 

Thorben Lundø
Skribent Sjovforbørn.dk
September 2010






 

Din kommentar til artiklen?

Har du en kommentar eller en god ide, du har lyst til at dele med andre?

Navn:


Din kommentar:





Man kan roligt sige at alle forældre vil deres børn det bedste, men - hvad er det bedste egentlig? Og hvad nu når pengepungen ikke rækker til flere ture til diverse dyre forlystelser?

 Læs mere her

Musik, motion, madlavning er bare nogle af de ting, tweens bruger tiden på når de "leger" og udtrykker sig legende. I alderen 8-12 får legen nye og anderledes former, men i princippet tjener den de samme funktioner. Legen bruges rekreativt og til bl.a. at udtrykke sig kreativt med. At holde fast i l...

 Læs mere her

En tur i skoven behøver ikke være med mor og far i hånden og helt vildt kedelig. Man kan også se det som en hyggelig tur ud af huset med veninderne og vennerne. Tag en tur i skoven med soveposer og telt og få en god oplevelse.

 Læs mere her

Bor du i København, og kommer du altid på de samme legepladser?

Så læs med her, når Lea og søn tager en legeplads-turne i København.

 Læs mere her


©2005-2011 Sjovforbørn.dk, Grønnegade 93, 1., 8000 Århus C, Kontakt Sjovforbørn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk