Cirkus Krone - Danmarks hyggeligste cirkus

Vi havde Kr.Himmelfartsdag æren af at se Cirkus Krones jubilæums show. Cirkus Krone er Danmarks mindste cirkus, men selv vil de hellere kaldes "Danmarks hyggeligste cirkus". Netop i år har ejeren Irene Thierry 25 års jubilæum samtidig med, at Cirkus Krone i sig selv har 70 års jubilæum. Det fejrede de med et jubilæumsshow på i alt 2 timer incl. 15 min pause.

Vi havde valgt en forrygende dag til cirkus - solen stod højt på himlen og vores to børn på 2 og 5 år var meget veloplagte og især den store glædede sig til sin første tur i cirkus. Vi meldte vores ankomst og fik udleveret vores billetter, hvorefter vi gik ind og købte de popcorn, som jeg hele dagen havde lovet min datter. Inden forestillingen var begyndt var disse desværre spist, men så gik ventetiden jo med det - vi var nemlig kommet i god tid, så vi kunne få et par gode pladser.

Forestillingen gik i gang præcis kl. 16.00, som lovet. Irene Thierry kom ind og bød os alle vekommen, fortalte lidt om jubilæet, samt hvad vi kunne vente os. Min søn på to, som er en rigtig dreng med krudt i en vis del, havde siddet meget utålmodigt og ventet på sin plads, men da Irene kom ind, blev han bomstille og sad som fortabt og kiggede ned i manegen. En helt ny side af ham, som vi sjældent ser.

Programmets første nummer var Irene Thierry, der demonstrerede den gamle "sabel kasse", som var blevet brugt ved cirkussets start. Klovnen kravlede troligt ind i kassen, mens Irene stak sabler ind fra alle sider for til sidst at afslutte med en lige ned midt gennem kassen. Bagefter trak hun sablerne op igen og ud kom en helt uskadt klovn, til især børnenes store begejstring.

Første solo artist var den kinesiske Li Shen, som på højt plan mestrede balancekunsten. Li Shen kunne balancere med de utroligste ting på lange stave, som hun holdte i munden. Hun afsluttede med at balancere med en vase på toppen af en masse små stænger sat sammen, mens hun selv stod på stylter. Utrolig flot og fantastisk balanceteknik.

Efter Li Shen kom klovnen Allando ind med sine to ponyer. De frækkeste ponyer man kan tænke sig. De små søde dyr ville stjæle klovnens mad, og hver gang han vendte ryggen til stak den ene sit hoved ind mellem klovnens ben og kiggede i hans madkurv. Børnene i cirkusteltet skreg af grin - og det samme gjorde min datter på 5 år. Til sidst blev det for meget for klovnen med de frække ponyer, så han satte i løb efter dem rundt i manegen, men de vidste bedre og var super snedige, så efter en lang intens jagt med børnenes jublen, måtte klovnen opgive. Et par rigtig søde ponyer - utroligt hvad man kan lære dyr. Det kan bringe smilet frem - også hos os voksne.

Næste akt var duoen Bessogonov, som mestrede tøjskift så hurtigt at enhver kvinde kunne blive misundelig. Jeg kan stadig undre mig over, hvordan det lykkedes at skifte til en ny kjole så hurtigt - uden at man inden kunne se, at den var inden under - og indimellem skiftede hun fra kort til lang og omvendt blot viklet ind i et stort lagen. Virkelig flot skruet sammen og meget proffesionelt, så end ikke jeg kunne gennemskue hele seancen.

Endnu engang kom klovnen Allando på scenen. Denne gang med en vaskeægte pandabjørn - og hold fast en sød en af slagsen. Arh måske var den ikke helt ægte, men sød var den i hvert fald. Den havde de kæreste øjne og nogle ordentlige poter, og så virkelig kær ud, når den dansede rundt. Ikke så underligt at begge mine børn sad forgabte og slugte hele showet råt. Den Panda kunne virkelig fange min dreng på 2 år, som vi forinden havde været noget bekymret for i forhold til at sidde stille i så lang tid. Det gik fint - og det gjorde det bestemt ikke ringere, at pandabjørnen entrerede. Fræk panda som lavede numre med klovnen. De skulle prøve kræfter med linedans, og klovnen forklarede meget klogt, hvordan man gjorde, men det var lidt som om remedierne ikke rigtig ville, hvad klovnen ville. Gang på gang væltede den ene stolpe, som skulle holde linen - til klovnens store undren, og gang på gang morede publikum sig over den lidt dumme klovn. Pandabjørnens små trin med poterne og vrik med hofterne, gjorde bestemt ikke seancen mindre sjov, og jeg må nok tilstå, at min barnlige side kom op i mig, da jeg faktisk syntes, at dette stykke var forestillingens bedste og sjoveste.

Efter klovnenummeret kom Frank Trapez ind. Frank er Irenes Thierrys ene søn, og lavede et forrygende nummer i trapez, hvor han fjollede lidt rundt og spillede den skøre artist, som Irene havde købt billigt i Den Blå Avis. Det gjorde han overbevisende godt, og efter at have klumret lidt i det nogle gange, viste det sig naturligvis også, at han faktisk var temmelig smidig og sagtens kunne mestre trapezen fuldt ud. Publikum klappede og piftede, og efterhånden havde min lille søn også lært at klappe efter hvert stykke, så hans hænder blev også ivrigt slået sammen flere gange.

En time inde i forestillingen var der pause et kvarter - tid til at tanke op med kaffe, saftevand og vand eller småkager, popcorn og slikpinde. Det var skønt vejr og dejligt lige at strække ben og komme udenfor i lyset lidt. Ganske passende lige med en lille pause midt i forestillingen.

Det første nummer efter pausen var en yderst smidig kinesisk mand, som på mystisk vis kunne få sin krop ud og ind af en cylinder uden tilsyneladende meget besvær. Når jeg tænker på hvor svært jeg har ved blot at bøje mig ned og nå mine tæer, kan jeg få helt ondt i både ryg og baglår bare ved tanken om, hvad denne mand kunne gøre for at komme igennem cylinderen. Det må virkelig kræve intens træning hver dag at bibeholde sin krop i den form, så man gang på gang kan krumme ryggen så meget, som han gjorde. Jeg kan kun være glad for at min stive krop ikke skal igennem samme tur.

Efter dette nummer kom Frank Thierry igen på banen. Denne gang startede han med en smøre om, at Elisabeth Arden havde sponsoreret showet, hvorfor han havde en parfume, han skulle give til en af publikums skønne kvinder. Frank gik på udkig og fandt også en dame, som han trak med i manegen. Denne dame blev herefter udsat for forskellige ting, som jeg stadig takker ham for ikke blev mig. Frank skulle kravle igennem en ring, mens Mette, som damen hed, skulle stå og vrikke sødt med hofterne ved siden af med en fjerboa om halsen. Smilende som en vaskeægte hjælpepige stod Mette så og gjorde troligt, hvad Frank bad hende om, imens vi blandt publikum hylede af grin. Nok mest de voksne - i hvert forstod mine to små ikke rigtig, hvad der foregik, men det gjorde jeg til gengæld, og jeg fandt det yderst morsomt - så længe jeg ikke selv var den udvalgte. Mette gjorde sit arbejde flot - og blev bagefter fulgt på plads, hvorefter hun fik overrakt en jubilæums cirkusplakat. Hvor parfumen blev af, meldte historien ikke noget om, men Mette havde da fået en oplevelse for livet med sig i bagagen.

Igen kom den kinesiske pige Li Shen på scenen - og denne gang lavede hun nogle forskellige tryllekunster. Ikke så tit man ser en kvindelig tryllekunster, men Cirkus Krone har en af slagsen. Jeg må indrømme, at på dette tidspunkt var det over halvanden time siden, at vi havde sat os på bænkene i cirkus Krone, og begge mine børn var ved at blive lidt trætte. Den mindste var ved at blive utålmodig men havde ellers klaret sin første cirkustur med bravour, og den ældste var også begyndt at gabe lidt. Det er hårdt at være i cirkus for første gang, når man inden har gearet sig selv helt op til en meget stor oplevelse - især når man så har siddet stille og koncentreret i noget tid og endnu ikke er så gammel. ....

Forestillingens sidste nummer var igen duoen Bessogonov, som denne gang kom ind på et underligt køretøj - en kloning mellem en bil og en motorcykel, vil jeg nærmest kalde det. Den mandlige del af duoen begav sig op på køretøjet, hvor han stablede forskellige ting op på, så han derefter skulle holde balancen ovenpå alle disse ting. Han stod blandt andet på et bræt lagt på tværs over en cylinder, så dette kunne rulle frem og tilbage, ligesom han stablede tønder ovenpå hinanden og ovenpå liggende cylindre, så disse gled modsat hinanden. Han klarede det fint, og selve køretøjet fik mine børn til at lyse op igen og følge med i det sidste nummer.

Alt i alt en god forestilling, som har et bredt repetoire. Skal jeg opfordre Cirkus Krone til noget, må det være, at man fordeler klovnenumrene lidt bedre, så der f.eks. er et før og et efter pausen. På den måde kan man bedre fastholde børnene i to timer. De numre som lå efter pausen var alle gode, men henvendte sig mere til enten større børn eller voksne, hvorimod klovnen og ikke mindst pandaen kan fange også de helt små børn i længere tid. Blot et råd udfra mine observationer. Men ellers et super show, og jeg vil bestemt give Cirkus Krone ret i, at det er et meget hyggeligt cirkus.

Helle Hansen
Sjovforbørn.dk
29. maj 2009