Søg udflugter  Seneste udflugter  Fribilletter for en anmeldelse    Del denne side på Facebook

Børn, byvandring og bemærkelsesværdige minder

..fortsat... (læs 1. del her)

Hold alle sanser åbne
Når I er af sted på jeres byvandring, handler det om at være åbne for, at alt potentielt set kan være interessant, sjovt og have en god historie!

Hvem arbejder hvor? Nu og i gamle dage.

Udpeg de forskellige bygninger, hvor vigtige funktioner varetages: kirke(r), rådhus, posthus, arrest, apotek(r), bogtryk, kro osv.

Udpeg forskellige butikker: slagter, boghandel, vinhandel, bogtrykker, fiskehandel, bager, barber, skomager, antikvariat osv.

Kig fx godt på de gl. skilte. De fine gl. skilte, der hænger ud fra husene og er formet i fine materialer, er ofte forgyldte. De hedder laug-skilte. I gamle dage var det nemlig sådan, at når en række håndværkere i samme fag sluttede sig sammen, blev det kaldt for et laug.

Der var forskellige skilte for forskellige fag.

Skomagerne havde en støvle.

Smeden havde en hestesko.

Guldsmeden havde forlovelsesringe.

Bageren havde en kringlekage.

Laura Emilies collage fra en byvandring i København efterårsferien 2007.Ide: Prøv om I kan finde laug-skilte og gætte hvilket håndværk der gemmer sig bag skiltet!

Arkitektur - tidens mode
Der findes tre grundformer: Trekanten (keglen/pyramiden), firkanten (kuben/terning) og cirklen (kuglen). Når vi kigger rundt, vil vi se de tre grundformer anvendt alle vegne i byen. Børn i alle aldre kan være med til at gå på opdagelse efter de tre grundformer. Det kan være meget sjovt at se, hvordan de er brugt!

På jagt efter materialer: materialets navn? Hvor stammer materialet fra, eller hvordan er materialet lavet? Hvad er materialet brugt til? Har materialet en overflade, der danner mønster? Føles materialet varmt eller koldt? Føles materialet blødt eller hårdt? Er det skrøbeligt eller solidt? Er det glat, eller har det en ru overflade?

På jagt efter mønstre, ornamenter og udsmykning: Præcis lige som moden inden for indretning inde i vores hus skifter, og det også skifter mht. tøjmode, så har der også siden byerne blev grundlagt været mange forskellige stilarter indenfor arkitektur.

Nogle gange er det in med meget udsmykning og pynt på bygninger og alt andet i byrummet. I andre tidsperioder er det enkle og upyntede det foretrukne.

På jeres byvandring er det også oplagt at kikke efter hvilke huse, der har meget pynt, og hvilke, der ikke har. I kan også kikke godt efter, hvornår der er lavet mønstre med materialerne for dermed at pynte og give en flot udsmykning. Det er spændende at gå på jagt efter for børn.

Fif: Min datter har efterhånden opdaget, at det tit er sådan, at ting, der er lavet i samme materiale, er fra samme tidsperiode. Det kan også være samme farve(r) eller mønstre, der fortæller, hvilken tidsperiode vi er i. Når I på den måde har en idé om årstal, kan I bedre spore jer ind på, hvordan livet var dengang for børn og voksne. Alt i alt er det utroligt spændende at rejse tilbage i tiden på en byvandring.

Husk at være nysgerrig sammen og nyd gode pauser!
At gå på opdagelse i din egen by eller tage på en ganske gratis cykeltur til jeres naboby for at gå på byvandring dér, kan være alle tiders sjov og medrivende. Der venter mange gode byvandringer forude, dér hvor I kommer hen på udflugt eller ferie, så hold alle sanserne åbne!

 

Læsestof - Bøger for børn

Spegepølsen og suppeterrinen : med Peter Olesen på opdagelse i København.
Af Peter Olesen.

Med et glimt i øjet, smil på løben og styr på tingene fortæller Peter Olesen om 40 af Københavns bygninger, gader og kvarterer med kæle- og øgenavne, som er blevet udbredt i københavnske folkemunde gennem årene.

Det er pudseløjerlige navne vi støder på alt i mens den fornøjelige læsning skrider frem og både børn og voksne vil more sig lystigt alt i mens de suger viden til sig om bygninger i hovedstaden og mere uprætentiøse ting i gademiljøet, der også bære et mærkværdigt navn og samtidig har en fantastisk god historie, som har gjort at det nu er med i bogen.

Min datter kan slet ikke lade være med at more sig højlydt over navnene:

Spegepølsen ; Ørkenfortet ; Lagkagehuset og Sandkagen ; Det hvide Snit og Den gule Misundelse ; Fingerbøllet ; Strygejernene ; Bombebøssen ; Kiksefabrikken og Parfumefabrikken ; Fedtekælderen ; Bastionen & Løven ; Lorteøen ; Femøren &Tiøren ; Pinen ; Pressesiloen ; Diamanten ; Ørepinen, Hovedpinen, Mavepinen og Tandpinen ; Pisserenden ; Stærekassen ; Hyldemor ; Penalhuset eller Sovevognen ; Trommesalen ; Humleby og Den bare Ende ; Gærtårnet ; Sløjfen ; Smykkeskrinet ; Suppeterrinen ; Brumleby ; Elefantstok ; Lumskebugten ; Kartoffelrækkerne ; Den Sorte Gryde ; Tehætten ; Elefantrøven og flere andre!

Vi voksne er med på en griner, men er begærlige efter at få afdækket historien om hvorfor stedet heder det og det - og vi har smittet vores datter på no time.

Efter endt læsning har vi oplevet at hvis en af bygningerne eller stederne er i avis eller tv er hun helt oppe på tæerne - og jubler højlydt . Så hvad sker der ikke, når vi tager til København?!

Herlig bog, som varmt kan anbefales. Kan købes hos boghandleren, via internet eller lånes på biblioteket.

Kik op i Odense., Kik op i Århus., Kik op i København., Kik op i Frederiksberg. og "Kik op i Aalborg".

Af Peter Olesen, der tidligere var journalist på DR og siden hen har kastet sig over formidling af æstetikken i danske byer eller mangel på samme og andre spændende emner. Alle udgivet på Kroghs Forlag.

Det er en perlerække af skønne og indbydende bøger der på formidabel vis introducere læserne dels til forskellige større byer og dels til hvordan man kan gribe en byvandring an. Det er interessant læsning for både børn og voksne.

Bøgerne har mange ligheder men da byerne selvfølgeligt har en lang række unikke bygninger og andre spændende elementer i byrummene er der i hver af bøgerne den ene muntre og utrolige historie efter den anden. Vi får på den måde fortalt hvad der gemmer sig bag alt det vi i det daglige ikke lægger mærke til eller måske blot studser lidt over i skyndingen over - eller ikke ved hvor vi skal finde en forklaring på!

Det er sjovt, pudsigt og bemærkelsesværdigt at læse grundende til at det vi omgiver os med ser ud som det gør.

Med bøgerne Kik op får vi os en lang række fantastiske historier og lære at selv de små ting kan gemme på en god historie.

 

Bøgerne er udsolgt fra forlaget, men kan købes visse steder via nettet og på antikvariater. Derudover kan de altid lånes via folkebibliotekerne.

På opdagelse i byen af Peter Olesen. Forlaget Klematis.

En flot og fyldig billedbog, der handler om pigen Helene på 7 år der sammen med journalisten Peter Olesen er på byvandring i Købenavn.

På en spændende, levende og vedkommende måde fortæller bogen om alle de bygninger som Peter og Helene passere samt ikke mindst om bygningernes udsmykning og dekoration. Helene lærer at det er vigtigt at være vågen og frem for alt at lægge nakken godt tilbage, for det er tit et stykke over øjenhøjde, de spændende ting findes. Mange kendte menneskers historie fortælles ganske kort og det samme gør historien og baggrunden for hvorfor de forskellige bygninger ligger hvor de gør, hvem der har boet der, arbejdet der og hvad der foregår der nu. På mange måder er det historiefortælling på en ny måde, men med mange nye detaljerigdomme og skæve vinkler.

 



Der findes ikke ret mange bøger om børn og byvandring. DLaura Emilie har fået en helt ny bog om København for børn.esværre.

Ovenstående er de klart bedste bøger og samtidigt de titler, der kan bruges til inspiration uanset hvilken by, I bor i. De er alle værd at læse!

Hvis I har lyst til at tage på byvandring, så undersøg gerne hvad der findes om den by det drejer sig om, hvis I har lyst.

For stort set alle byer, små som store, gælder det at der er skrevet fagbøger for voksne, og de kan læses af interesse for at finde inspiration til en god, medrivende og ny historie, der kan fortælles på byvandringen eller for at finde svar og oplysninger, I efterspørger!

Som angivet under "Gode råd" er der flere steder i byen og på internettet, hvor I kan søge hjælp.

Nønne Lønne Votborg
Sjovforbørn.dk
22. juni 2009



 

Jeres kommentarer

I dette forum er I velkomne til at skrive kommentarer til artiklen.



Dorte 27. juni 2009 kl. 14:08
Byvandring med børn
Tak for nye ideer. Synes altid vi bare læser op fra brochuer og ungerne gider jo ikke høre det alligevel.
Nu har jeg fået ideer til at se den ferieby vi er i med helt nye øjne sammen med mine børn.
Jeg glæder mig til vi skal afsted og så vil vi prøve nogle af ideerne. Det ved jeg.
Jeg tror de vil elske at være aktive selv.

Svar - citer og svar

Peter 03. juli 2009 kl. 11:06
Sv: Byvandring med børn
Min dreng på 11 år kom med på en byvandring i Roskilde hvor farmor bor. Han tegnede ruten ind på bykortet. Tog billeder. Kikkede op. Super opmærksom. Godt at se. Vi fik snakket om mange ting nede i byen som vi aldrig har brugt tid på før. Det var en god oplevelse. Lærte nord og syd at kende. Tak for inspirationen. Jeg er forbløffet over alle de ideer. Der er meget at gå i krig med for os. Nu er byen dobbelt så stor.

Svar - citer og svar

Mie 08. juli 2009 kl. 14:07
Sv: Sv: Byvandring med børn
Kære Sjov for børn
Tak for en dejlig artikel som gav os en fantastisk vandretur rundt i Aalborg her i vores ferie. Hvor kom I bare med mange tips som jeg aldrig selv ville kunne hitte på og det er også ideer jeg som pædagog aldrig har læst om tidligere. Det synes jeg er meget flot. Vi har to børn hver plus et barn sammen - ialt fem skønne unger - som var med på byturen. Den mindste er for lille til at kunne få noget ud af det endnu. De to største gav vi nogle opgaver ud fra artiklens oplæg. Hold op hvor var de aktive på en helt ny måde. De to miderste gik sammen med os og vi var for første gang nogensinde inde og se et lokalhistorisk arkiv. Slet ikke støvet og kedeligt som jeg troede. De havde mange gratis materialer.
Jeg kan især godt lide det med at bruge sanserne aktivt og få en snak igang ud fra lat det man ser. Hvor har vi nydt at opleve feriebyen på sådan en måde. Vi gik rigtig og talte om gamle dage, arkitektur og alle de slags emner. Ungerne får også mere respekt for byen på den måde tror jeg.
Vi har fået en aha-oplevelse. Tak for det.
Nu venter der en køretur hvor vi vil følge opfordringen om at besøge kirker og de brune marguriteskilte. Det glæder vi os til.
Kærlig hilsen
Mie Strande Knudsen

Svar - citer og svar

Nønne Lønne Votborg 27. juli 2009 kl. 11:16
Sv: Byvandring med børn
Oplev det gamle Køge sammen med dine børn med et ”skattekort” i hånden.


Her er en sjov og anderledes måde at opleve en by på: I køge kan I få et skattekort fra gamle dage og så er det afsted ud i byen ...


Du får kortet gratis på Køge Turistbureau, og så er det med at få løst opgaverne rundt i hele den gamle bydel...

Du skal 10 forskellige steder i byen for at finde de rigtige svar, og når du har svarene, skal du aflevere dit skattekort på turistbureauet, hvor der venter en lille præmie.

Du bestemmer selv, hvor længe du vil bruge på at finde de rigtige svar.



Svar - citer og svar

Nønne Lønne Votborg 11. juni 2010 kl. 11:38
Sv: Byvandring med børn - byvandring Århus
Byvandring i Århus:

Tre bibliotekarer i Århus har lavet en stor hjemmeside der inviterer brugeren på en kulturhistorisk byvandring i Århus. Der er mange forskellige turforslag i byen og omegnen der sætter fokus på historie, natur, og kultur m.m. Det er meget flot og imponerende. Super flot og fristende med små tekster og en del billeder. Pt. er der tre turforslag.
www.tanker-i-gang.dk

Svar - citer og svar

Sjovforbørn.dk 07. juni 2011 kl. 19:20
Byvandring med børn i København i juni
København er fuld af gode historier både for børn og voksne. Hør nogle af dem på Københavns Museums gratis sommerbyvandringer.

Lyt, se, lugt, rør, mærk og prøv et par træsko som dem københavnerbørnene gik i på Vesterbro i 1800-tallet. Eller tag på en byvandring med rollespil og rebusser, der giver indblik i det København, børn levede i under den mægtige Kong Christian 4.

Københavns Museum inviterer børn og deres forældre til gratis sommerbyvandringer hver søndag i juni måned.

Hvor og hvornår?
Hver søndag kl. 14, ca. 1 time (for 7-12-årige)

12. juni: BORGEN, TORVET, KLOSTRET OG KIRKEGÅRDEN – MIDDELALDERBYEN FOR BØRN.
Mødested: Højbro Plads ved statuen af Absalon

19. juni: BY OG BORGER PÅ CHRISTIAN 4.’S TID - FOR BØRN.
Mødested: Gammeltorv ved springvandet

26. juni: VESTERBROS LIV I 1800-TALLET - FOR BØRN.
Mødested: Foran Københavns Museum, Vesterbrogade 59

Svar - citer og svar



Gode råd

Forud for, under eller efter jeres byvandring kan det være en fin idé at besøge et eller flere af følgende steder, hvor I kan få gode informationer og materiale, der fortæller om byen før og nu:

Turistbureau
Byhistorisk Arkiv - Lokalhistorisk arkiv - Stadsarkiv (Kært barn har mange navne)
Rådhus
Bibliotek

Derudover kan I søge informationer på internettet på ovennævnte steders hjemmesider.

Bemærk i øvrigt: Året rundt arrangeres der byvandringer i mange byer.

I sommerferien er der i visse byer særlige byvandringer, der er tilrettelagt, så de er mere velegnede for turister. Endelig er der visse steder, hvor byvandringerne direkte er tilrettelagt med børnene som målgruppe.

Derfor: Hold godt øje med fx Turistbureauerne, dagspressen og Kulturnaut.dk

En sjov og udfordrende legeplads hjemme kan på længere sigt være den bedste investering du har gjort. Det er nemlig i baghaven, børnene har deres kammerater med hjem. Det er her de leger, mens du laver mad, og det er her de skønne sommerdage kan bruges. Men hvilke legeredskaber kan være med til at g...

 Læs mere her

Alle forældre kender det. Aftensmaden skal laves, men ungen har ikke tænkt sig at sætte sig pænt på stuegulvet for at lægge puslespil. Løsningen bliver i ni ud af ti tilfælde at tænde for fjernsynet og få velsignet ro til madlavningen. Men roen kan være dyrekøbt, for med den følger en nagende dårlig...

 Læs mere her

Læs med her når Tina fortæller om en fantastisk aften i Cirkus Arenas selskab. Hun giver forestillingen 6 ud af 6 stjerner.

 Læs mere her

Her får I nogle sjove lege og aktiviteter, som kan redde selv den vådeste sommerhusferie eller telttur.

 Læs mere her


©2005-2011 Sjovforbørn.dk, Grønnegade 93, 1., 8000 Århus C, Kontakt Sjovforbørn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk