Happy Birthday to you. Te-Tid for Tser !! - Sjovforbørn.dk
       
Sg brnefdselsdag  Ls om brnefdselsdage  Alle brnefdselsdagsideer  Foresl brnefdselsdag  1-2 r  3-4 r  5-6 r  7-10 r  11-14 r  15-18 r    Del

Happy Birthday to you: Te-Tid for Tøser!

3. klasse er begyndt og tøserne skal inviteres til fødselsdagsfest. 9 år. Noget ganske særligt forstås. 15 piger til teaparty eller en tidlig afternoon tea. De taler jo engelsk nu. Faktisk har de haft engelsk fra 1. kl., men i år går det for alvor løs med læsebog & skriftlig. Jo, nu er det te-tid for tøserne og vi skal hygge med te og et tidligt let eftermiddagsmåltid. Velkommen til engelsk high tea eller five o' clock tea om du vil!

Som fine damer ankommer de forventningsfuldt til fødselsdagen, der er annonceret til at starte til frokosttid. Måske lidt tidligt i betragtning af vi byder på tebord, men sådan et traktement er ganske omfangsrigt, så vi tør godt at vove pelsen. Først er der jo også den obligatoriske gaveudpakning, der tager sin tid med så mange gæster!

Fine kopper og søde servietter …
Bordet er dækket så flot, som vi overhovedet har formået. Jeg ville gerne have kunnet serveret teen i små tynde porcelænskopper, men dertil rækker min formåen desværre ikke. Og mindre kan også gøre det. Vi har i stedet satset på et overflødighedshorn af klassiske engelske specialiteter, der hører sig til five o' clock tea og tepotten er også klar. Eller rettere sagt: jeg har fremfundet tre af slagsen og satset på den obligatoriske sorte te som englænderne elsker suppleret med tidens populære mere milde hvide og grønne tevarianter, der skal vise sig at være ideelle til de piger, der er novicer indenfor tedisciplinen!

Et bord med mange lækkerier!
Som det sig hør og bør indledes der med små lækre sandwichs: agurkesandwichs, laksesandwichs, hytteost-sandwichs (alternativ til æggesandwichs som fødselaren ikke kan lide) og endelig en sandwich med fyld af Philidelphia rørt med rødløg, purløg, soltørret tomat m.m. Sidstnævnte stod i stedet for den typiske rejesandwich min datter meldte pas til. Fødselaren her er nemlig vegetar.

Efter de lækre sandwichs var det tid til scones, som blev serveres på engelsk maner med jordbærsyltetøj og flødeskum! Til de, der ikke kunne lide flødeskum satte vi dog en pakke økologisk smør på bordet. Desværre havde jeg ikke kunne finde lemon curd, der er om noget er lig med engelsk stemning. Ofte har Netto det som spotvarer. Et kendt alternativ til scones med syltetøj er chokoladescones med smør, som nogle familier måske vil foretrække.
Pigerne nød at sidde med de små boller og fylde dem med en lille klat flødeskum. Jo, det vakte lykke. Det samme gjorde de tre slags muffins: chokolademuffins med smeltet mørk chokolade på toppen, Æble- & bananmuffins med kanel pyntet med hvid glasur samt Prinsessemuffins alias blåbærmufins, hvor glasuren blev tryllet pink vha. Ribena!

Derefter fulgte en hjerteformet fødselsdagskage: krydret squashkage med typiske engelske krydderier i. Så var det tid til småkager og her var der tre slags at vælge mellem. Vi havde ikke kigget i engelske kogebøger her, men derimod set mere på hvad fødselaren gerne ville have. Fadet bød på chokoladesmåkager med appelsinskal, cookies med tranebær, sure kirsebær, hasselnødder & mørk chokolade samt mors kokostoppe med hirseflager – dyppet i chokolade til slut.  

Hele traktementet  ud i ét
Ved five o' clock tea serveres al maden på én gang. Det betyder at gæsterne kan glæde sig over et flot og indbydende bord, ligesom de kan nyde at de ved præcis hvad de får serveret, så de fra starten vælger det, de helst vil have. Selvfølgelig er det en god idé at fortælle gæsterne kort om menuen og bede dem smage det forskellige i nogenlunde ”rigtig” rækkefølge. Vi oplevede, at pigerne holdt en meget fin disciplin hvad angik at spise sandwiches inden de gik ombord i kagerne.

Te-tørstige tøser!
Te vil være en ny oplevelse for flere gæster, men tag det med godt humør! Vi fortalte gæsterne, at de altid kunne få deres skyllet koppen og prøve en ny slags te eller få et alternativ. Først skulle alle prøve te! Teen blev serveret med mælk, sukker, honning og citronskiver. Vi lavede også en lemonade og kold hjemmelavet isthe med mynte og citronmelisse, som dog smager væsentlig anderledes end det sukkersøde stads butikkerne sædvanligvis sælger. Som tidligere fortalt blev tedrikningen fantastisk populært. Tøserne tømte flere kander med englændernes favoritdrik, og de blev hurtig kyndige udi te. Sort te hører sig til et teaparty, mens grøn og hvid er ganske forskellig. Kvæde-, blåbær- og andre frugtteer er alle fine til unge smagsløg.

Te-tid for tøser topper totalt!
Engelsk afternoon tea time er indbegrebet af hygge! Der er noget fint, sødt og rart ved den måde hvorpå, man får lov at være sammen og nyde det smukke bord og de kønne fade med lækkerier. Tetid er så afgjort en god "overbygning" på de mere småbørnsagtige prinsessefødselsdage, som før eller siden er passé. Der kommer en dag, hvor det gerne må være lidt mere seriøst med et veldækket bord og en menu som ens kammerater virkelig anerkender. Jeg lover at årgang ”tweens” vil sige YES, når du byder indenfor til five o' clock tea!

Nønne Lønne Votborg
Skribent
Sjov for børn

Din arbejdsplan jf. ”Te-tid for tøser”
To dage før:
Bage muffins
Bage småkager
Bage fødselsdagskage

Dagen før:
Røre de forskellige fyld til sandwich: rejesalat, hytteostsalat (a la æggesalat), laksesalat, philidephiacreme.
Lave hjemmelavet isthe med mynte og/eller citronmelise (bør trække fra dagen før)

På dagen:
Bage en - to slags scones: alm. og chokolade
Lave sandwich: trekantede og som ”fingre” (dvs. fire fingre ud af et brød) – fyld som nævnt under dagen før + agurkeskiver + god økologisk smør. Skær agurkeskiverne på mandolinjern. Husk at skær kanterne af brødet så dine sandwich er fine.
Glasur på muffins. Put Ribenasaft i flormelis for at få pink og Appelsinjuice for at få svag lysegul.
Skære citronskiver til theen, hælde marmelade op i glasskåle, piske flødeskum til scones, sætte smør ind på bordet, sukker + honning på bordet til theen, husk flag i kage, husk kagegafler ved opdækningen og smukt foldede servietter.

Værd at vide:
Scones er små boller bagt med bagepulver i stedet for gær. Det betyder at de er super nemme at lave når som helst, men til gengæld smager bedst nybagte. Englænderne elsker deres berømte scones med rette.

Lemon Curd er en slags citronsmør, der på en gang smager syrligt og blødt. I kan være heldige at finde det blandt ugens tilbudsvarer i Netto, men derudover kan det bestilles i flere internetbutikker. Desuden er det enkelt at lave hjemmelavet og vil også vække lykke på det traditionelle morgenbord.








 

Fredericia Teater har denne gang valgt en satsning af de helt store. De har valgt, at lave en musical over historien Prinsen af Egypten. Det er noget af en mundfuld Fredericia Teater har givet sig i kast med, men med de tidligere opstninger som Aladdin, Den lille Havfrue, Klokkeren fra Notre Dame...
Ungerne vil sgu ha skattejagt hver gang! Kniber det lidt med opfindsomheden? S ls med her og f det hele serveret p et slvfad.

N DET FR DE ANDRE FORLDRE !!!
Der er ikke noget mere hyggeligt end at tnde bl og bage snobrd. Ls med her nr Naturkatapulten giver gode rd - og en opskrift p kakao-snobrd.
WOW-park er en stor udendrs legepark med mulighed for sved p panden, og hjde udfordringer i trtoppene.

©2005-2017 Sjovforbrn.dk - Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk