Badeland p budget - Sjovforbørn.dk
        
Sg udflugter  Seneste udflugter  Fribilletter for en anmeldelse    Del

Badeland på budget - Troperne tur/retur på en dag!

Bølgerne skvulper blidt mod bredden. Små, salige vindpust får palmebladene til at vifte en smule. Solen skinner fra den højblå himmel, hvor små totter af skyer driver. Din drink er blevet doven i den tropiske varme. Sandet brænder under fødderne, når du rejser dig for at tage en svømmetur i det turkise hav.

Det føles fuldstændig fantastisk. Men billedet krakelerer brutalt. For du vågner fra dagdrømmeriet. Til virkeligheden. Sådan en grå, gennemsnitlig dansk dag.
Efteråret og vinteren kan virke nærmest uendelig på de her breddegrader – så hvem drømmer ikke om at dase i troperne og nyde tocifrede temperaturer lige nu? Desværre må de fleste danske børnefamilier lade en eksotisk ferie blive ved tanken. Men fortvivl ikke. Du behøver ikke at rejse helt til bounty-strandene på Maldiverne eller belaste familiens budget med et ophold i et forkromet feriecenter.

Snyd dig til stemningen
Du kan faktisk snyde dig til lidt feriestemning for ganske få penge. Find et af de kommunale badelande, som lokker med over 30 grader i luften, 28 grader i vandet og kolde is i kiosken.

Der er nemlig en del kommuner, som de senere år har skabt de skønneste badelande, hvor børnefamilier kan få en dejlig oplevelse sammen. Der er skruet op for både temperatur og faciliteter i de offentlige badelande. Luften er omkring 30-32 grader og vandet er mere end behageligt med sine 28 grader.

Der er masser af aktiviteter for både store og de helt små. Fra babybassiner med vandkander, spande og badeænder til bølgebassiner, rutsjebaner, vandfald, vandkanoner og vipper for vovehalsene og legebørnene.

Og så er der velvære til de voksne med dampbade, kraftige massage-dyser, jacuzzi og sauna. Her har vi samlet en oversigt over et bredt udvalg af de badelande, som hele familien kan besøge for kun omkring 100 – 150 kroner for to voksne og to børn. Det er selvfølgelig forskelligt fra sted til sted, hvilke faciliteter, som familierne kan finde. Tjek din kommunes hjemmeside for flere informationer og åbningstider.

JYLLAND:

Aqua Forum i Horsens
Luftens temperatur er altid omkring 30 grader – og vandet er endnu varmere. I Aqua Forum er der et  220 m2 stort Morskabsbassin med 33o varmt vand, boblebænk, kraftige massagedysser, modstrømskanal, vandfald og vandrutsjebane på over 50 meter.  Lige ved siden af morskabsbassinet finder du et spa-bad med plads til ti personer ad gangen og et skønt babybassin, hvor vandet er 33 grader og der er masser af sjovt legetøj til de mindste.

Hvis far, mor eller familiens ældste børn får lyst til at svømme nogle baner, er der også et 25 meter sportsbassin og et særligt udsprings-bassin for de modigste med både 1, 3 og 5 meter vippe. For enden af springbassinet er der desuden en 3 meter høj klatrevæg, hvis man ikke har fået højde og spænding nok. Aqua Forum har også dejlige velvære-faciliteter. Der er dampbad og sauna i både dame- og herreomklædning – Der findes tylarium i herreomklædning (En sauna med en temperatur på 65o, tilsat 30 % vanddamp og duftessenser)

I sommersæsonen er der adgang til det opvarmede friluftsbad med legeredskaber, solterrasse og park. Friluftsbadet består af et 25 meters bassin og et 20 m2 stort børnebassin med ekstra varmt vand.

Priser:
Barn (3-14 år) koster 28 kroner, en voksen 50 kroner og pensionister 28 kroner. Der er også særlige familierabatter, hvor to voksne og to børn kan komme ind i badelandet for cirka 120 kroner.  

Aqua Forum Horsens


Søhøjlandet i Gjern
Det er godt nok ikke et kommunalt drevet badeland, men derimod et kommercielt et af slagsen, der ejes af Dayz koncernen. Men der er offentlig adgang for alle og priserne er bestemt konkurrencedygtige med de kommunale, så derfor får badelandet også plads her. I kan nyde det tropiske klima i Søhøjlandets badeland året rundt. Store som små kan tage en dukkert, et boblebad, en tur i vandrutsjebanen eller saunaen. Der er muligheder for vandhunde i alle aldersklasser.

Priser:
Gratis for børn under 3 år.
Pris pr. person varierer fra kr. 40,00 på hverdage til kr. 70,00 i ferie og weekender. EN hel familie kan komme ind i badelandet for 150 kroner på hverdage og i ferier og weekender koster det 250,00.

Kulturcenter Limfjord i Skive - Skive Badeland
Kommunen kalder det selv Danmarks mest attraktive badeland. Der er i hvert fald også rigtig mange lækre faciliteter for hele familien. Først og fremmest kan I finde middelhavstemperaturer på godt 20 grader, selv midt i en kold januar måned. Så er der selvfølgelig også en endnu varmere sauna.

Der er familiecafé "Delfinen" og en hyggekrog, hvor I lige kan slappe af eller den mindste kan snuppe en middagslur oven på anstrengelserne. Der er et supersjovt  28 grader varmt bølgebassin. 34 grader varmtvandsbassin. 38 grader varm spa pool og en 58 meter lang vandrutsjebane. Hvis det bliver lige lovligt varmt eller for dovent, så kan I svømme en rask tur i svømmebassinet ved siden af, som har olympiske mål på 50 meter.

Priser:  
1 voksen og 2 børn kr 110,00
1 voksen og 3 børn  kr 135,00 
1 voksen og 4 børn  kr 160,00 
2 voksne og 2 børn  kr 160,00 
2 voksne og 3 børn  kr 185,00 
2 voksne og 4 børn  kr 210,00 


Holstebro Badeland
Kom og oplev den glade stemning af legende børn, vand og varme, lokker man med i Holstebro. Her kan I såmænd finde ægte tropiske planter og en sandstrand inden døre…Her er både fart, fornøjelser, gyd og god spænding med: 74 meter rutsjebane " the black hole" med lyd og lys. Vandmassage, boblezoner, børnebassin, varmtvandsbassin, vandgrotte, vandfald, modstrømsanlæg, en sjov strandbred, sauna, spapool, vandkanoner, dampbad, vipper og en café. Desuden er der et 50 meter langt svømmebassin, hvis I trænger til at give den gas med en gang crawl.

Priser:
Hverdage
Barn 0-2 år
kr. 15,-
Barn 3-13 år
kr. 40,-
Voksen
kr. 57,-
I weekenderne er der et mindre tillæg til billetpriserne.

Holstebro Badeland

Ringkøbing svømmehal – og badeland
Topmoderne og nyt badeland, hvor du kan få fantastisk fjord-udsigt fra saunaen. Efter renovering er der nu 2 svømmebassiner, 1 varmtvandsbassin med spændende grotte samt 1 varmtvandsbassin til de helt små spædbørn. Svømmehallen har nu også 1 meters og 4 meters udsprings-platform, klatrevæg og forhindringsbane. Oplev lys- og lydeffekter over og under vandet i alle bassinerne. Som noget helt særligt har badelandet nye saunaer med skøn udsigt over Ringkøbing Fjord.

Priser:
Barn 0 - 4 år Gratis.
Barn 5 - 17 år 20 kr.  
Voksne, fra 18 år. 40 kr.

 

Thyregod Fritidscenter & Badeland

Nyrenoveret badeland, perfekt til børn og andre barnlige sjæle. 34 grader varmt vand, så selv de mindste kan holde varmen.

Priser:
Voksen kr. 40,00
Barn (0-16 år) kr. 20,00
15-turs kort (barn 1 klip, voksen 2 klip)

Aabenraa Svømme- og Idrætscenter
Stort nyt vandland med 32 grader varmt vand i 2 børnebassiner, modstrømskanal, massage dyser, vandaktiviteter, 60 meter lang vandrutschebane, tyrkisk dampbad, saunaer, spa og cafe.

Priser:
Voksne
1 time 50,-
2 timer 55,-
3 timer 70,-
Børn (5 - 14 år)
2 timer 30,-
3 timer 35,-
Baby (0 - 4 år)
Enkelt 20,-

Fredericia Badeland
Tropisk badeland med 59 meter rutschebane, grotter, mammutbruser, spa, tropisk klima, dampbad og cafeteria.

Priser:
Børn: 29 kroner
Voksne: 51 kroner. Der er i øvrigt særligt grønne dage med rabatter – en hel familie for cirka 175 kroner. Se badelandets hjemmeside for mere info.


Fredericia Badeland

FYN:

Svømmehallen Bolbro, Odense SV
Odense netop fået et flot, moderne badeland. Det er svømmehallen Bolbro, der har fået et løft til mange millioner. Den nyrenoverede svømmehal kan, udover en 45 meter lang vandrutsjebane, byde på 33 grader varmtvandsbassin med vandkanoner, modstrømskanal og massagedyser, og et legebassin, dampbad og sin helt egen strandbred ved babybassinet.

Priser:
Børn:
27 kr.
Voksne: 54 kr.
12 turs rabatkort
270 kr for børn og 540 kr for voksne.

 

Nyborg svømme- og badeland
2 stk. 25-meter bassiner
1 og 3 meter vippe
Legeredskaber til børn
Specielt børnebassin med varmere vand
Sauna
Boblebad
34 meter vandrutsjebane

Priser:
Voksne: 1 time 50,- og 3 timer 70 kroner.
Børn mellem 5 - 14 år: 2 timer 30,- 3 timer 35,-
Børn mellem 0-4 år 20 kroner for 3 timer.
10 klip, 3 timer 290,-

Svendborg Svømmeland
Badeland med vandrutschebane, vandkanoner, strømkanal, varmtvandsbassin, børnebassin, sauna, cafeteria med udsigt over området.

Priser:
Børn: 30 kroner
Voksne: 60 kroner
Kombi-rabatkort Barn/voksen 1 klip barn, 2 klip voksen koster 250 kroner.


SJÆLLAND:

Køge Svømmeland
Sjovt, sund og slaskvådt, er mottoet i Køge Svømmeland.  Et flot, lyst og lækkert varmt badeland med plads til både leg, hygge og motion.  Hvis du er mest til plask og leg er det godt 28 grader varme legebassin det helt rigtige sted. Der er altid masser af legeting i vandet, en vandkanon, en modstrømskanal og en 60 meter lang, vild rutsjebane. Babybassinet er for de mindste og deres forældre. Her er vandet 33º og kun 90 centimeter dybt
Desuden er der et herligt boblebad med 38º varmt vand, som masserer ømme muskler og giver ekstra varme til de forfrosne.

Priser:
Børn: 30 kroner
Unge mellem 15-17: 39 kroner
Voksne: 56 kroner.
Der er i øvrigt et mindre tillæg til priserne om søndagen og i skoleferier.

Svømmecenter Falster
I Nykøbing Falster er der også et fantastisk offentligt badeland. Der er et varmt morskabsbassin med en god, lang vandrutsjebane. Og så er der et babybassin med ekstra varmt vand.

Priser:
Voksne: 50 kroner
Børn: 30 kroner

Ringsted Sportscenter Svømmehal
Badelandet byder på mange forskellige bassiner og aktiviteter. Her kan I både svømme om kap, bade i lunt vand, lege og finde velvære. Og der er god plads til alle.  Sjælland har en helt masse forskellige vandsteder og aktiviteter at byde på. Det hele er nemlig delt op i to sale. En svømmesal og en varmtvandssal. I svømmesalen er der en behagelig lufttemperatur på 30 grader celsius. Der er hele tre bassine. Det er et svømmebassin, et legebassin og til et lavvandet soppebassin med springvand og sjov boblezone.
I den anden sal er lufttemperaturen 31 grader og vandet er mere end behagelige 34 grader celsius. Hvor man i den anden sal kan lege, te sig tosset og forbrænde en masse energi, kan man her slappe af og bare hygge sig.

Priser:
Voksne: 44 kroner.
Børn: 22 kroner.
Ti-turs rabatkort: Voksne 388 kroner. Børn 194 kroner.

Ringsted Svømmehal
 
Valby Vandkulturhus
Vandkulturhuset ligger i Valby Idrætspark. Det tilbyder både varmtvandsbassin, legeområder med grotter, en lille ruchebane, stillezone, tunnel med modstrøm og et fint vandfald. På førstesalen er der også indrettet et wellness-område med aromasauna, panoramasauna og infrarød sauna. Svømmehallens gæster har fri adgang til wellness-området.

Priser: 
Voksne: 34 kroner
Børn: 15,50 kroner
I weekender og skoleferier skal I smide en 5 krone mere oven i den sædvanlige billetpris. Det koster også ekstra at prøve det skønne saunagus – 35 kroner for voksne og cirka 15 kroner for børn

  

Dette er kun et lille udsnit af de mange skønne svømmehaller/badelande, der findes i Danmark. Se hele listen ved at klikke her eller søg efter den nærmeste svømmehal ved at klikke her.

Rigtig god badefornøjelse !

Hanne Winther
Skribent Sjovforbørn.dk
Oktober 2013






 

En dejlig dag p stranden handler om at vre sammen, spille, lege og hygge sig. Det kan I gre ved at udforske livet i strandkanten og havet.
Hvis du hrer til dem som straks tnker tilbage p lejrskolernes larmende store sovesale og fllesbad p gangen nr du hrer om vandrehjem, s br du mske lse med her? De seneste 10-15 r er de fleste danske vandrehjem nemlig blevet moderniseret og opdateret i en grad, s man snarere kan tale om...
Der er ikke noget mere hyggeligt end at tnde bl og bage snobrd. Ls med her nr Naturkatapulten giver gode rd - og en opskrift p kakao-snobrd.
For sm tyve r siden dukkede der i vejkanten nogle pudsige sm kvadratiske skilte op. Frst efter jeg var blevet mor i 2001, og vi hyppigt krte af sted i weekenden p udflugter, eller nr vi var p sommerferie rundt om i landet, blev jeg for alvor opmrksom p skiltene.

De sm brune skilte...

©2005-2017 Sjovforbrn.dk, Rugmarken 42, 8520 Lystrup, Kontakt Sjovforbrn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk