|
Har lige været et smut i Astrid Lindgrens verden med mand og unger, og jeg er helt indfanget af Emil, Mattis, Pippi og Ronja. 
Jeg er udmærket klar over, at min entusiasme trække store fede røde tråde tilbage til min egen barndom, præcis ligesom når jeg hiver bogen ”Lille sorte sambo” eller ”Lotte hos Tandlægen” ud af bogreolen. Men hva faén, hvis det virker, så er det jo fedt!
Og det virker – Pippiland virker for vildt – her er ingen bling bling, ingenting der snurrer rundt, ingenting der bipper. Men Villa Villekulla er her og sørøverskibet, Kathult, Mattisborgen, Kirsebærdalen – lige som jeg forestillede mig dengang i starten af 80´erne med ørerne slået ud og igen her i det nye årtusinde med mine egne unger.
Nu er det jo selvfølgelig ikke kun mig, der har været i Pippiland og mon ikke der var en forælder eller to, som også er interesseret i at høre om ungerne ku li at være i Pippiland? Og her kan jeg jo så glæde mig over, at entusiasme smitter, hvis man altså ikke er havnet sammen med nogle ualmindeligt stivstikkeragtige typer - så ligesom mine unger elsker Lille sorte sambo, Lotte og Totte, ja så måtte de også overgive sig til Pippiland.
 Pippiland er delt op i de forskellige fortællinger, som man går rundt i mellem. Flere gange om dagen er der skuespil ved de forskellige historier og skuespillerne er valgt godt – det betyder faktisk ikke så meget at det foregår på svensk, hvilket jeg ellers ofte oplever som et stort problem for ungerne. Når man kender historierne og har en voksen ved hånden, så kører det fint. Og de spiller faktisk godt skuespillerne, flotte kostumer og flotte omgivelser – her er ingen fake huse i hård plast, det hele er er lavet i lækker kvalitet, der er tegl på tagene, rigtige vinduer og dører og brosten i gaderne.
Ind i mellem de forskellige områder er der mange  skønne legepladser, og igen må jeg sige, at de er gennemførte, enkle og godt fundet på.
Så er der maden – floden af junk og lortemad, som jeg hader....og elsker!
Men den var her ikke- så jeg behøvede slet ikke at overgive mig til pomfritter og mayonaise!
Al mad i Pippiland er lavet fra bunden og hentet hos lokale producenter – jamen er det ikke fantastisk og logisk. Jeg fik en pølse med kartoffelsalat og sennep – pølsen kunne  nemt ha været lavet af selveste Ida og Emils mor nede på Kathult, kartoflerne var nyopgravet og vendt i frisk dil og senneppen var lavet helt fra bunden og smagte vidunderligt. Tak fordi at I viser at det kan gøres bedre og endda uden at det koster en bondegård.
Som en læser eller to måske fornemmer, så elsker jeg Pippiland – her er en forlystelsespark som skiller sig ud fra al bling blingen, de fedtede pomfritter og den hårde plast – jeg elsker det. Jeg elsker det, jeg elsker det........................
Læs mere om dette skønne sted på http://www.alv.se/
Sille Kongstad
Sjovforbørn.dk
Juli 2010
|
