Jordbær og honning er mums!
Der hersker stor aktivitet hos jordbæravlerne. Den 25. juni 2011 deltager en lang række avlere i "Jordbær og Honning". Her bliver der sat fokus på de lækre bær i samspil med nyslynget honning. Og du er inviteret med, så hele familien har mulighed for at smage lækkerierne. Det er en lækker sød, sprød og smagfuld kombination, og dejligt er det, at kunne reducere forbruget af det søde v ha. honning, som netop søder langt mere end traditionelt sukker. Det er vi helt sikkert mange børnefamilier, der tænker på. Læs mere om "Jordbær og Honning" på http://www.biavl.dk/
Derfor må opfordringen være, at I også køber et bæger dansk honning, hvis I får mulighed for det via stalddørssalg eller i en gårdbutik, når I drager ud for at købe jordbær! Det er med honning som med alle andre produkter ude på landet: De er bedst, når de nye, og vi kan altid bruge tips, ideer og ny inspiration.
Sæson for god smag - en hjemmeside, der er værd at kende
Netop nye input, forslag til madlavningen og viden om frugt og grønt får forbrugerne på Sæson for god smag. www.saesonforgodsmag.dk ejes af Gartneriets Afsætnings Udvalg (GAU) og fortjener opmærksomhed fra alle de mange børnefamilier, der ønsker inspiration til sunde, lækre og nemme opskrifter med frugt og grønt. På denne hjemmeside er der i rigt mål opskrifter, der på mange måder vil tilgodese de behov og ønsker, som mange børnefamilier har.
Hver måned har fokus på en udvalgt "Månedens frugt" eller "Månedens grøntsag". I denne måned er det selvfølgelig jordbær.
Derudover kan vi på hjemmesiden finde tips vedr. opbevaring af de forskellige frugter og grøntsager samt generelle tips til tilberedning. For børnefamilier vil det også være dejligt at vide, at der også er et punkt, der hedder "Til dine børn". Her bydes der på forslag til servering og nemme retter, der er lavet, så børn typisk vil falde for dem. Slutteligt er der "Sundhed" og "Også værd at vide", som handler mere om botanik og kulturhistorie m.m.
Har du lyst, byder siden på et nyhedsbrev med opskrifter og nyheder m.m.
Utraditionelle jordbæropskrifter
Kikker vi på jordbæropskrifterne, som Sæson for god smag byder på, vil vi samlet set finde 26 styk, og det er med stor variation. Blandt min 7-årige datters favoritter på mere usædvanlige måder at nyde jordbær på er Jordbærsalat med ruccola og feta, Baguette med jordbær og brie (hvor hun dog foretrækker at bytte brien u d med Saint Albray eller Port Salut) og endelig Jordbær-sandwich bestående af ristet rugbrød med jordbær, ruccola, sesam og Philadelphia friskost rørt op med kanel (som hun bytter ud med mynte, eller hvad hun lige har lyst til). Jo, der er tale om gode måder at få piftet madpakken eller frokosten op på - og i særdeleshed en ukonventionel tilgang til brug af jordbær. Super!
Derudover er der en vifte af smagfulde opskrifter med jordbær anvendt i skønne desserter og andre lækkerier til hygge m.m. Så er spørgsmålet blot, hvad vi skal vælge?
Jeg kikkede forgæves efter den helt enkelte klassiker fra Pretty Woman, som enhver mor må lære sin datter at kende: jordbær m. stilk dyppet i mørk chokolade. Dertil et glas Cremant til mor og et dejligt glas cider til lille-pigen. Både Cremant og cider gør det ud for ægte dyr champagne - selvfølgelig! Jo; et jordbær kan så let som ingenting få os ind i en drømmeverden!
Jordbær er sommer!
Jordbær ér og bliver en vidunderlig sommerglæde, som vi må skønne på og nyde, mens vi har. Derfor må opfordringen herfra være at gribe chancen, når der indbydes til Åben Jordbærmark. Det er en god mulighed for at få en samtale med de fagligt dygtige jordbæravlere, der kan fortælle os om deres produkter og svare på spørgsmål m.m. For ungerne venter der en dejlig tur ud i jordbærrækkerne. Så husk masser af koldt vand og solcreme :)
Hele sommeren igennem har vi, år efter år, fantastisk gode muligheder for at tage ud og købe en bakke bær eller to - eller selv plukke jordbær til stor morskab. På vores vej igennem landskabet ser vi små og store hjemmegjorte skilte, der fortæller, at her er der jordbær til salg, eller her er der "Pluk selv". Spredt over hele landet er der gode muligheder for Pluk selv - visse steder tilbyder flere slags bær, når vi kommer længere hen på sommeren. www.saesonforgodsmag.dk giver gode informationer om al frugt og grønt, der produceres i Danmark. Så det er oplagt at søge informationer dér, hvis I har andre bær med hjem.
Sådan finder I jordbæravlerne
Sjov for børn giver dig og din familie nogle tips, så I nemmere kan finde steder at købe nyplukkede bær eller selv få lov at plukke.
Der er flere forskellige indgange på internettet til, hvor I kan købe og evt. plu kke bær. Det skyldes, at der er tale om forskellige sammenslutninger, hvor gårdene eller planteavlerne har valgt at være med i. Nogle er dog med mere end et sted, og andre er slet ikke at finde. De skilter kun ude ved marken.
Men nemt at finde et sted er det så langt fra! Der er som sådan ikke noget sted, så vidt vi har kunnet finde frem til eller få oplyst af erhvervet, hvor kunderne kan finde en samlet oversigt over jordbæravlere, heraf dem, der har direkte salg og dem, der har Pluk selv. Desværre.
Der findes en enkelt oversigt, der hedder Danske Jordbær, men det er tydeligt, at kun få af landets mange jordbæravlere har valgt at være med. http://www.danske-jordbaer.dk
Siden Pluk Selv Frugt http://www.plukselvfrugt.dk/ er også en oplagt mulighed, da den viser vej til steder, hvor I kan plukke alverdens forskellige typer frugt og bær. Det ser imidlertid ikke ud til at siden er opdateret, hvorfor det kan være en god ide at ringe til det sted, I planlægger at tage til, forud for at I kører dertil. Endelig tyder meget på, at siden langt fra er komplet - men den er absolut et godt værktøj!
Som det fremgår, kan man ikke "bare" søge på jordbær og få en liste frem over avlere.
Derfor er interesserede nødt til bl.a. også at søge i nedenstående lister og selvfølgelig kontakte gartnere og andre planteavlere. Ring og forhør, hvis noget tyder på, at en producent avler jordbær. Det er den eneste måde, hvorpå du kan få klar besked.
Stalddørssalg: http://www.ecoweb.dk/gaardbutik/
Gårdbutikker: www.gaardbutiklisten.dk
De Danske Gårdbutikker: www.gaardbutikker.dk
Landkøb - Direkte Salg af Fødevarer: www.landkoeb.dk
En del avlere annoncerer i lokale ugeaviser, så vær opmærksom næste gang I modtager den.
Forhør hos venner, bekendte og kolleger m.m. og få gerne deres tip til, hvor de kører hen og plukker selv eller henter bakker med nye bær i gårdbutik.
Det er muligt at finde såvel økologiske som konventionelle jordbæravlere.
Mange gode grunde til at tage på landet
Pluk selv er nummer ét, fordi I der får jordbærrene, når de er helt nyplukkede.
Husk at medbringe mindre spande til plukningen, da det visse steder forventes. Det kan også være en god ide med skiftefodtøj, men om I synes, der er behov for det eller ej, er en temperaments sag.
Der er mange penge sparet ved at plukke selv. I får god motion, hyggeligt samvær og jordbær, der om muligt smager endnu bedre, fordi ungerne er så enormt stolte, fordi de selv har plukket dem!
Der venter også dejlige smagsoplevelser og hyggelige stunder, hvis I vælger at købe jeres jordbær ved stalddøren eller i en gårdbutik. Også her vil jordbærrene være helt friske, sprøde og røde. Lige til at spise …
God tur ud i sommerlandet på jagt efter jordbærrene - dér hvor de er allerbedst!
PS. Husk altid rede penge når I tager ud på landet! De har ikke en terminal til Dankortet J
| Jordbær-facts for jordbær-elskere …
Kend dit jordbær på faconen!
De fire mest kendte jordbærsorter er Honeoye, Elsanta, Sonata og Florence. De er forskellige både i smag og form.
Det store, runde, dybrøde bær Honeoye har en syrlig-sød aroma og er det t idligste bær på markedet, det lidt mindre bær med lyst kød Elsanta har en mild og fin smag, mens det hjerteformede og gennemrøde bær Sonata, er ekstra sødt i smagen.
Endelig er der Florence, som er kegleformet, fast i kødet og fyldig i smagen.
Navnet på jordbærsorterne står på de kasser, jordbærbakkerne ligger i ude i butikkerne.
Vidste du, at:
Jordbær faktisk er en af de sundeste frugter, man kan spise. Det skyldes, at jordbær indeholder:
- Masser af gavnlige antioxidanter, der er med til at mindske kolesterolindholdet
- En kræfthæmmende ellagsyre, som beskytter huden mod de farlige UV-stråler samt modvirker rynker
- En masse C-vitamin og folinsyre
Gode råd om jordbær
- Jordbær har kort holdbarhed og skal helst spises samme dag, de er købt
- Opbevar jordbær ved 5 grader, men tag dem ud af køleskabet nogle timer inden servering, så smager de bedst
- Jordbærrene skal altid først skylles umiddelbart inden servering
- Skyl altid jordbær med stilk, ellers trænger der vand ind i bærrene. Fyld en balje med koldt vand, læg jordbærrene i en sigte og sænk den ned i vandet 2-3 gange
- Lad jordbærrene tørre i ét lag på et viskestykke. Først nu nippes stilkene af
Kilde: Sæson for God Smag.
|
Nønne Lønne Votborg
Sjovforbørn.dk
|