Handicapvenlige steder for børn
        
Sg udflugter  Seneste udflugter  Fribilletter for en anmeldelse    Del

Børn med handicap - Tips og ideer

Tinas favoritsteder:

Rønbjerg Feriecenter
Badelande
Nordsømuseet
Frilandsmuseer

Charlottes favoritsteder:

Givskud Zoo har højt til loftet
Givskud Zoo
Amagermuseet
Sommerland Sjælland
Knuthenborg Safaripark
Stranden / skoven

Kittas favoritsteder:

Kattegatcentret i Grenå har mange fine rørebassiner
Kattegatcentret
Legoland
Sansehaver
Stranden
Brande Svømmehal

Ullas favoritsteder:

Legoland
Legoland
Blid Sø
Søndergårds Have
Svømmehaller/badelande
Besøgsbondegårde

Susannes favoritsteder:

BonBon-Land
Trelleborg
Lejre Forsøgscenter
Legoland
Gerlev Legepark
Tivoli i København
Strand/skov

Godadgang.dk
På webstedet Godadgang.dk kan du finde detaljerede oplysninger om steder, der er handicapvenlige. Desværre har de ikke så meget vedrørende puslefaciliteter, men på mange andre områder er der rigtig gode oplysninger at hente.

Giv os et tip
Kender du et godt udflugtsmål for familier med handicappede børn, så giv os et tip nederst på denne side, så andre kan få glæde af tippet.

Hører du til blandt de familier, der formår at indrette hverdag og ferier helt eller delvis omkring et handicappet barn? Familier, der prøver at finde netop de aktiviteter, der motiverer, støtter eller blot underholder deres barn. Jeg tager hatten af for jeres evne til uden væsentlig hjælp fra internettet, at spotte de gode steder.

Det er min forestilling, at de fleste attraktioner har handicapvenlighed som et af deres mål, men jeg ved det rent faktisk ikke. Derfor spurgte jeg 5 forskellige familier, hvilke hensyn de var nødt til at tage, når de skulle vælge udflugtsmål.

Ikke medfødt handicap
Tina har en søn på 7 år, der først for nylig fik en hoftesygdom, der gør, at knoglerne smuldrer. Han skal sidde i kørestol for at skåne knoglerne, så de har en chance for at regenerere sig. Tina har også 2 ældre børn på 11 og 12 år. "Når vi tager ud, er jeg nødt til at kigge efter aktiviteter til alle mine børn. Min lille søn græder, når de store søskende hopper på hoppepude / trampolin, som han elsker at lege på. Men det kan være svært at finde aktiviteter, der passer til dem alle 3."

Tina vælger ofte udflugtsmål, hvor hendes yngste ikke får en dårlig oplevelse, og her er vand tit det rette valg, da alle 3 børn kan deltage på lige fod. Også akvarier og frilandsmuseer er gode, da det handler om at opleve og prøve og ikke så meget om fysisk aktivitet.

Hvis Tina kunne ændre noget, der ville gøre det lettere for hendes familie at komme rundt, ville hun indføre flere ramper og opkørsler, så kørestolen kan komme de samme steder som os andre.

Psykisk handicap
Charlottes søn er 6 år og autist. For Charlottes familie er det vigtigt, at de tager steder hen der har "højt til loftet", da bl.a. højt støjniveau og mange mennesker kan være ubehageligt for ham. "Steder med ting at se på er rigtig gode. Det kan også være steder som sommerland/tivoli, hvor han dog fravælger en del aktiviteter, fordi han ikke kan forudse, hvad der sker i disse aktiviteter, eller fordi han tror, at det vil give ham ubehag på en eller anden måde."

Autister vil grundlæggende helst have faste rammer og forudsigelige begivenheder, så f.eks. kan en Zoologisk have være rigtig godt, med undtagelse af steder, hvor dyrene går blandt de besøgende, da dyr jo er temmelig uforudsigelige. "Dyr er dejlige, men han er bange for de fleste dyr, fordi det ikke er til at sige, hvad et dyr vil gøre om et øjeblik. Det gælder næsten alle dyr - incl. hunde, katte, fluer, heste osv. Myrer, regnorme, bænkebidere og den slags samt dyr, der er inde bag et hegn (og som ikke kan stikke hovedet ud og få fat i ham), er derimod helt OK." fortæller Charlotte.

Hvis Charlotte kunne være med til at bestemme, hvordan fremtidens attraktioner så ud, ville hun indføre nummersystemer i forlystelsesparkerne, for nok har børn uden handicap svært ved at bevare roen i en lang kø, men autister har endnu sværere ved det. Det ville gøre oplevelsen bedre, hvis man kunne trække et nummer og så vende tilbage til attraktionen, når man stod for tur. Charlotte ville også ønske sig flere sanseoplevelser såsom rørebassiner.

Kørestolsvenligt
Kittas datter på 6 år er svært hjerneskadet, og hun kan ikke gå og snakke og hun har et meget lille snævert synsfelt. "Men til gengæld er hendes føle- og høresans så meget mere udviklet, så for os er det vigtigt at der er ting hun kan høre og ting hun kan føle ex. vand - klodser - sand m.m."

I Kittas familie er der behov for at komme steder, der både er kørestolsvenlige men som også ligesom hos Charlotte har 'højt til loftet'. "Ofte står det på attraktionernes hjemmeside, om de er kørestolsvenlige, og ellers går jeg på Google og søger på ordet 'handicapvenlig'" fortæller Kitta.

Sansehaver af alle slags er meget velegnet til Kittas datter, da de øvrige sanser bliver meget forstærket, når nogle sanser slår ud.

Hvis Kitta skulle ændre noget på indretningen af Danmarks attraktioner, ville hun have større og bedre puslefaciliteter. Hun fremhæver Legoland for deres puslecenter. Derudover ville hun sørge for ordentlige stier, så det var til at komme rundt med en kørestol. Grusstier besværliggør det meget.

Gode puslefaciliteter og gode stier
Ullas datter er 5 år og hjerneskadet. Hun fungerer fint på nogle områder, og på andre er hun tilbagestående. Hun er gående, men når hun bliver træt, sætter motorikken i højre side ud, og hun har brug for en klapvogn. Derudover bruger hun ble, så det er vigtigt, at der både er gode puslefacilieteter og nogle fornuftige stier, hvor Ullas familie tager på udflugt.

Når man skal pusle så stor en pige, kan kollektive puslepladser være generende. Det ultimative puslested har også en lift, og gerne en større puslepude end de sædvanlige babystørrelser.

"Vi går også efter steder hvor vi med handicapkort har mulighed for at Frida og hendes hjælper kan springe køen over ved henvendelse til personalet, hvilket fungerer rigtigt godt i legoland,da hun ikke er i stand til at holde sig i ro i lange køer, og derfor på mange virker uopdragen, hvad hun bestemt ikke er."

Positive oplevelser
Susanne har 2 tvillingedøtre, hvoraf Dorthe på 10 år sidder i kørestol. Hun kan godt gå kortere afstande, hvilket gør det betydeligt nemmere at komme rundt. Susanne oplever generelt ikke de store problemer med kørestolen, og hun møder stor imødekommenhed fra personale.

"Da vi besøgte BonBon-Land stod vi med Dorthe i en lang kø. Da vi efter en halv time nåede frem til lågen, fik vi at vide, at handicappede kunne gå direkte til udgangen af en forlystelse, hvor de så kom forest i køen, og hvor der blev taget særlige hensyn, så de kunne komme forsvarligt op i forlystelsen. Det var en fornøjelse."

BonBon-Land er ikke den eneste forlystelsespark, der tilbyder sådanne smutveje, så det er en god ide at ringe i forvejen eller at spørge ved indgangen.

Gode råd
Som det fremgår er det en god ide at undersøge udflugtsmålet nærmere inden et besøg for at finde ud af, hvilke særlige hensyn de tager til dit handicappede barn.

Her til højre kan du se de 5 familiers favoritsteder.

 

Mette Juhl
31. juli 2006



Du kan faktisk snyde dig til lidt feriestemning for ganske f penge. Find et af de kommunale badelande, som lokker med over 30 grader i luften, 28 grader i vandet og kolde is i kiosken.
Der er ikke noget mere hyggeligt end at tnde bl og bage snobrd. Ls med her nr Naturkatapulten giver gode rd - og en opskrift p kakao-snobrd.
Fredericia Teater har denne gang valgt en satsning af de helt store. De har valgt, at lave en musical over historien Prinsen af Egypten. Det er noget af en mundfuld Fredericia Teater har givet sig i kast med, men med de tidligere opstninger som Aladdin, Den lille Havfrue, Klokkeren fra Notre Dame...
Kom ned i gear med brneyoga, mindfulness og afspnding. Tag en velfortjent pause sammen med ungerne og nyd at lade freden snke sig mens brnene slapper af. Vi giver tips til forskellige former for afslapning og afspnding for hele familien og hber, det snart bliver til et vanedannende frikvarter ...

©2005-2017 Sjovforbrn.dk, Rugmarken 42, 8520 Lystrup, Kontakt Sjovforbrn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk