3 skve oplevelser i Kbenhavn - Sjovforbørn.dk
        
Sg udflugter  Seneste udflugter  Fribilletter for en anmeldelse    Del

Tre "skæve" oplevelser i København for få kroner!

At København er meget mere end Tivoli, Bakken, Eksperimentarium, ZOO og de mange spændende museer er vigtigt at huske på, når I har brug for et pusterum og gerne vil opleve noget lidt mere usædvanligt. Vi har været en tur rundt i hovedstaden på jagt efter pudsige og fascinerende oplevelser for få kroner.

Kunstlegeplads
Som noget nyt har Københavns kommune valgt at lade en række forskellige danske kunstnere stå i spidsen for istandsættelse af byens legepladser. Normalvis er det landskabsarkitekter, der afgør hvordan kommunens legepladser skal tage sig ud.

Vi har været en tur i Østre Anlæg hvor små og store unger kan lege i en flot og farverig dagligstue med TV, sofa og bord. Legepladsen er udtænkt af kunstneren Nina Saunders.

Mille på 8 år kravlede ind bag det store tv og legede ”Godaften – det er TV-avisen” mens de voksne satte sig til rette i sofaen, der vist er lavet af træ. Legen forsatte lystigt og vi gættede forskellige reklamer fra TV som Mille ”opførte” på fjernsynsskærmen. Legepladsens dagligstue er utraditionel og super cool, mener Mille!

Rundt om på legepladsen finder vi sko i forskellige farver, fugle, æbler og en kronhjort. Alle de sjove og fjollede ting fik os til at lave en gætte- og sangleg, hvor vi udfordrer hinanden til at hitte på sange og historier, hvori de forskellige ting indgår. Vores helt egen ”Hit med sangen”!

Legepladsen i Østre Anlæg har en fin beliggenhed tæt ved Statens Museum for Kunst, der er oplagt at besøge for en kort eller lang bemærkning. Husk, det er gratis for både børn og voksne!

I kan finde yderligere et par kunstlegepladser med hver sit tema rundt om i byen: På Baldersgade skal I forestille jer, at der er lagt en dug med et kulørt harlekinmønster ned over legepladsen.
På Blågårds Plads har Eva Steen Christensen lavet en farverig kunstlegeplads med b. la. gyngestativer, balancebane & stor klatrevæg. Legepladsen her er tiltænkt børn i alderen 3-12 år.
København Kommune har planer om yderligere to kunstlegepladser i år. Den ene på Nikolaj Plads og den anden ved Hyrdevangen i Utterslev Mose.

Yderligere oplysninger findes på: http://www.cphx.dk/#/404683/

Cisternerne
Når I går en tur i de grønne omgivelser i Søndermarken på Frederiksberg, ikke langt fra ZOO, er der kun få skridt til en hemmelig verden, gemt dér hvor dagslyset aldrig møder mørket. Midt i det grønne stikker to pyramider af glas og stål op hvilende på deres spids, og fanger blikket. De fortæller den opmærksomme gæst, at lige her er nedgangen til Cisternerne, hvor I for en stund kan sætte tiden i stå og gå rundt i det store underjordiske rum og lade jer opsluge af den specielle lugt, kulden og fugten – og kunsten ikke mindst.

Et besøg under jorden i de underjordiske vandreservorier på Frederiksberg er en ganske spektakulær oplevelse, der kalder på mod og god iagttagelsesevne, når I pludselig står mange meter under jorden. Her er kunstig lyssætning, lidt uhygge og masser af glaskunst – meget anderledes og dybt, dybt fascinerende for drenge og piger i alle aldre. Glaskunsten hører ikke til den, I måske tidligere har set på museer: gigantiske hængekøjer i farverigt glas slynger sig under loftet, ligesom kunstfærdige billeder udført i glas kalder på en bemærkning. Cisternerne bærer da også navnet ”Museet for moderne glaskunst”.

Allerinderst i det store rum, der ligesom deler sig i to, er det som at blive hensat til en hel anden tid, hvor moderne kunst endnu ikke hører til. Her møder vi en hel hær af sandstenfigurer i mandsstørrelse: ” Guder og Godtfolk”. Vi er dybt fascineret, men fornemmer en alvor og højtidelighed, der næsten gør det lidt for uhyggeligt, her hvor mørket for alvor mærkes.

Der er meget at se i det store rum, der engang sørgede for at der altid var drikkevand til borgerne i København. Nu er der fyldt med spændende og forskelligartet nutidig glaskunst og enkelte andre installationer, som vi synes gør sig godt i dette særegne underjordiske rum.
Luften er lummer idet vi går op af trappen, og det er dejligt på ny at komme ud i den friske luft. Hvor er det fantastisk, at der gemmer sig sådan en masse herligheder lige under fødderne af os!

http://www.cisternerne.dk/cisternerne.htm
Har I mod på flere oplevelser under jorden midt i København, så er ruinerne under Christiansborg oplagte. Under det gamle Absalons borg vil I for alvor opleve historiens vingesus kun et stenkast fra magtens højborg.

Kirketårne-toppe
Indimellem kan det være morsomt at tælle trappetrin og kravle højt til vejrs for at betragte storbyens mangfoldighed fra toppen.

Vor Frelsers Kirke med det berømte tårn indbyder til en tur opad! Kirken er beliggende på Christianshavn, og Vor Frelsers Kirkes snoede tårn giver mulighed for at se København fra hele 90 meters højde. Børnene vil more sig med at tælle trin. Guidebøger fortæller, at der er små 400 trin, hvoraf de 150 er udvendige. Rygtet siger at tårnet drejer den modsatte vej, men faktisk drejer tårnet den helt rigtige vej!

Info: www.vorfrelserskirke.dk

Andre alternativer til at se København i fugleperspektiv kunne være København Rådhus, hvor I kan besigtige byen fra det 105 meter høje rådhustårn eller Marmorkirkens imponerende kuppel, hvorfra I ikke alene kan nyde det dejlige København, men også Øresund og den svenske vestkyst.






 
Bøger

Oplev København og omegn: En natur og kulturguide fra Hovedland
Af Søren Olsen
Forfatteren til denne guide har stribevis af gedigne guides og håndbøger på sit CV og denne bog er da heller ikke nogen undtagelse. Tværtimod er Søren Olsen opvokset i København og kender byen ud og ind. Det kommer til udtryk i en fabelagtig guidebog, der sætter de forskellige steder ind i en større kontekst. Oplevelsen bliver absolut en tand bedre, når vi kender historien bag. Børnefamilierne kan finde aktiviteter for deres aldersklasse beskrevet på blot et par sider bagerst i bogen, men der er ingen tvivl om, at der ved nærmere læsning af bogen vil åbne sig mange flere muligheder alt afhængig af hvad jeres familie har interesse for. En hel igennem interessant og fængende bog, der lokker læseren en tur til Hovedstaden!

Oplev Nordsjælland: En natur og kulturguide fra Hovedland
Af Leif Schack-Nielsen
Jættestuer, kirker, gamle sagn, møller, klosterruiner, rillesten – det er her alt sammen! Nordsjælland rummer en perlerække af oplevelser for alle med interesse for natur, kultur og historie. Bogens forfatter øser ud af al sin viden om områdets mange besøgsmål. Især naturinteresserede vil elske bogen, der fascinere og forbløffer med mængden af viden på små hundrede sider. Alt i alt en fin og flot guide!

På rundtur i København: København på få timer
Af Jesper Asmussen
Det klassiske billede vi kender af København bliver til virkelighed i denne flotte bog af Jesper Asmussen. Vi møder her det traditionelle og typiske, men absolut topklasse i Danmarks hovedstad. Ikke mindst for børn og unge er det obligatorisk at følge bogens tur og opleve de ikoner, der tegner dansk kultur og historie. Bogen her dykker dybere ned i fortællingerne end typiske guidebøger, men koncentrere sig om en mindre række udvalgte seværdigheder og steder i København. Klassisk og kulturelt!

Turen går til København
Af Tom Nørgaard
I serien Politikens Rejsebøger ”Turen går til Danmark” finder vi denne lille moppedreng fyldt til bristepunktet med alt, hvad der er værd at vide om danskernes dejlige hovedstad! Det er en ren fryd at læse om seværdigheder, attraktioner og andre oplevelser. Forfatteren formår at gøre de små anbefalinger vedkommende og fristende. Under fakta finder vi også webadresse. Dog savner jeg flere oplysninger henvendt til børnefamilier og under pkt. ”Vil du være aktiv”. Gratis glæder kunne med fordel også fremhæves.

Turen går til Sjælland
Af Helle Højland
I forbindelse med udgivelsen af guidebogserien ”Turen går til Danmark” i serien Politikens Rejsebøger har Sjælland fået sin egen fine guide. En kort intro til historie, natur, geografi, befolkning og samfund giver afsættet til turen rundt på Sjælland, hvor læseren stifter bekendtskab med de oplevelser, der her er at møde. Slotte, herregårde, museer, naturoplevelser, shopping, spisesteder, kirker m.m. Alt sammen findes i stor variation og stort antal rundt om på hele Sjælland. Helle Højland sætter ord på, så det bliver levende og lokkende!


En vigtig del af enhver fdselsdagsfest er forberedelserne. Her er der lagt op til forventningens glde. Involver barnet og lav hjemmelavede invitationer til den kommende fest. Det er bde billigere, mere personligt og ganske sjovt!

Her fr du den ultimative guide til sjove invitationer !
Min sn p 8 r og jeg er draget p oplevelsestur i bil og har sat os for at krydse det sydsvenske Skne, blot to timers krsel fra Kbenhavn, og vi forventer at mde underskn natur, interessante sevrdigheder - masser af spndende oplevelser for hele familien! Vi har kort tid og skal opleve en mas...
Mine brn var bestemt ikke for gamle til at besge Lego House og det var jeg heller ikke. S find dit indre legebarn frem, tag p familieudflugt og glem ikke at tage en tur i klderen og lre om historien bag Lego familien og ikke mindst Lego klodsen. God tur !
Fredericia Teater har denne gang valgt en satsning af de helt store. De har valgt, at lave en musical over historien Prinsen af Egypten. Det er noget af en mundfuld Fredericia Teater har givet sig i kast med, men med de tidligere opstninger som Aladdin, Den lille Havfrue, Klokkeren fra Notre Dame...

©2005-2017 Sjovforbrn.dk, Rugmarken 42, 8520 Lystrup, Kontakt Sjovforbrn.dk - Sitemap
Intet materiale må gengives uden skriftligt samtykke fra Sjovforbørn.dk